Tilbage til nyheder

Deltidsansatte skal betales for ekstra timer

757 x 483 _ Løn

Deltidsansatte og fuldtidsansatte skal have samme betaling for timer, de arbejder ud over den aftalte arbejdstid.

Det følger af en kendelse i en voldgiftssag, som Akademikerne med flere tidligere har rejst mod Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Kendelsen fastlægger også, at dette gælder bagudrettet.

Deltidsansatte er således blevet ulovligt forskelsbehandlet og kan have krav på ekstra betaling for de ekstra timer, de måtte have arbejdet.

Registrér dig senest d. 20. august

Som HOD skrev i september 2025, kunne man registrere sig, hvis man mente, at man havde et krav om manglende korrekt honorering som følge af de hidtil gældende regler. På den baggrund er HOD nu i dialog med Forsvarsministeriet om håndteringen af de medlemmer, der allerede har henvendt sig til os for at blive registreret.

Hvis du også ønsker at registrere dig, kan du nå det til og med d. 20. august 2026. Det er vigtigt at få registreret sit eventuelle krav, så det ikke bortfalder på grund af forældelse.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning, at du er eller har været ansat på deltid inden for perioden august 2015 til i dag og har haft merarbejde.

Sådan kan du registrere dit krav

Hvis du er medlem af HOD og ikke tidligere har registreret dig, så send en mail til hod@hod.dk:

  • I emnefeltet skal du skrive ”Deltid – merarbejde”
  • I selve mailen skal du skrive navn, medlemsnummer, mailadresse og det eller de kalenderår, som kravet vedrører tilbage fra august 2015
  • Vedhæft en opgørelse af det merarbejde, du allerede har fået udbetalt og/eller afspadseret, og en opgørelse med de timer, du har arbejdet ud over det aftalte timetal.

Du kan også henvende dig direkte til Forsvarsministeriet, hvis du mener, du har et krav på efterbetaling i forhold til ovenstående.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Steen Gøtsche eller Nanna Philomena Klingsholm.

 

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

NielsTønning2025-93

Kernepunkt for regeringen

LEDER, juni 2026. På trods af den historisk brede politiske opbakning til genopbygningen af Danmarks forsvar, vil landets nye regering stå over...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.