Kernepunkt for regeringen
LEDER, juni 2026.
På trods af den historisk brede politiske opbakning til genopbygningen af Danmarks forsvar, vil landets nye regering stå over for flere uløste problemstillinger på området, som kræver resolut og hurtig handling.
Kasseeftersynet i 2022 afslørede et efterslæb af en dimension, der langt oversteg den afsatte økonomi til projektet og dermed indirekte stod i vejen for den politiske vision for Forsvaret. Som konsekvens blev eksisterende enheder stort set efterladt med utilstrækkelig bemanding, pressede driftsbudgetter og udsatte investeringer i både materiel og bygninger. Langt fra intentionen om styrkelse af fundamentet for Forsvarets opbygning. Der er derfor heller ikke tale om en midlertidig driftsmæssig udfordring, men om et helt grundlæggende strukturelt problem.
Kompleksiteten og omfanget af Forsvarets opbygning har medført et forståeligt, men også farligt fokus på anskaffelse af materiel til nye kapaciteter og forberedelser af den styrkede værnepligt. Den politiske forventning om synlig fremdrift i vedtagne forligsinitiativer harmonerer ikke med de bestående enheders manglende evne til at løfte den kun stigende operative opgavemængde både internationalt og inden for Rigsfællesskabet.
Mediernes dækning af bemandingsudfordringerne ved 1. Eskadre, træning af ukrainske soldater i Polen og indsættelse af værnepligtige i Grønland er kun de seneste, men tydelige vink om omfanget af de personelmæssige udfordringer. Aktuelt forbruger Forsvaret mere kampkraft, end det opbygger, og nedslidningen af det faste personel vil kun få den alt for store afgang til at stige yderligere. Det er en katastrofe, at man ikke har formået at fastholde militære ansatte, hvis erfaring er så essentiel for opbygning af et troværdigt og styrket forsvar.
Den ønskede styrkelse af Forsvaret forudsætter, at man politisk anerkender og sikrer, at Forsvaret bliver konkurrencedygtig på både løn- og ansættelsesvilkår i den tiltagende kamp om arbejdskraft. De netop overståede overenskomstforhandlinger viste en symbolsk anerkendelse af den lønmæssige udfordring, men løser ikke problemet. Der skal mere og andet til.
Heldigvis tiltrækkes rigtig mange unge af en karriere i Forsvaret, men de oplever dog hurtigt, at deres kompetencer og arbejdsindsats honoreres langt bedre uden for Forsvaret, hvor de også tilbydes bedre karrieremuligheder, lavere belastning, kompetenceudvikling og ikke mindst en bedre livsbalance med tid til familien. Forsvarets forsøg på at indføre en mere moderne HR-strategi har ikke haft en synlig effekt, og meget kunne desværre tyde på, at det nok vigtigste tiltag – en ny bemandingsstrategi – hviler på en fuldstændig fejlagtig antagelse om, at dagens unge accepterer, at de ved beordring flyttes rundt mellem stillinger i ind- og udland, som de ikke selv har ønsket. Kaldsoplevelsen er stadig stor, men ikke så vigtig som familien. Den tid er for længst forbi.
Den nye regering skal anerkende og tage hånd om de strukturelle og demografiske udfordringer. Iværksætte et fornyet kasseeftersyn, så de nødvendige ressourcer kan afsættes til både de eksisterende og de kommende kapaciteter. Ikke kun til materiel, men også til personel og drift. Det bør være et kernepunkt for regeringen at sikre, at Forsvaret ikke mister sin relevans og handlekraft i en tid, hvor behovet aldrig har været større.
