Bedre forhold for officererne

Forholdene for officerer dækker over en bred kam fra hårde krav til mere bløde forhold. De hårde krav varetages af organisationen via forhandlinger både centralt og decentralt. Som medlemmer af hovedbestyrelsen drøfter vi udfordringer og afsøger mulige veje frem samt giver retning.

De bløde forhold omhandler virket for den enkelte officer. Her arbejder jeg for, at der tages størst muligt hensyn til den enkelte, da vi alle er forskellige, har behov for individuelle løsninger og stiller forskellige krav for at kunne virke optimalt. Normalt ændres officerernes krav/ønsker til rammerne for tjeneste og opgaver med tiden og i takt med, at de familiemæssige forhold forandres; det er forhold som parforhold, børn, skolegang, som påvirker os. Officeren skal opleve balance mellem familie- og arbejdslivet i hele sin ansættelsesperiode. Det kræver en indsats fra cheferne, der skal kunne agere på input fra officererne, og fra officererne selv, som skal gøre opmærksom på de forhold, som vil sikre bedre balance. Forsvaret har behov for, at officererne trives og fastholder glæden ved tjenesten, for derigennem reduceres afgang.

Hvorfor gik du ind i fagforeningsarbejde?

Vi havde på Skrydstrup en ældre officer som lokalafdelingsformand. Han ønskede at stoppe i virket og spurgte rundt, om der var en, der kunne tænke sig at overtage. Efter nogen tid spurgte han igen, og da der ikke havde meldt sig andre kandidater, sagde jeg ja – uden helt at være klar over, hvad jeg sagde ja til.

Det åbnede en ny verden, hvor struktur, økonomi, værdier og ansættelsesvilkår begyndte at fylde. Efter et par år som lokalafdelingsmand blev jeg valgt som suppleant til hovedbestyrelsen, hvor jeg senere blev trukket ind, da der blev en ledig plads.

Hvad laver du i rollen som værnsformand for FLV?

Jeg lytter til medlemmer, chefer, kolleger og alle andre, som har holdninger til officerer og officerernes forhold, og bringer min viden og mine holdninger i spil, hvor det er muligt at påvirke i den rigtige retning. Da officerer er forskellige, stiller forskellige krav og har forskellige forventninger, skal der males med en lidt bredere pensel, og der skal være en villighed til at levere et budskab, som ikke nødvendigvis falder i god jord alle steder. Perspektivet er altid at gavne den brede skare af officerer og skabe rammer og vilkår for, at officererne kan fungere bedst muligt.

Hvad er de tre største udfordringer for officerskorpset, du ser lige nu, i dit eget værn?

Forsvarsforligsforhandlingerne er på vej med en politisk dagsorden om at øge den økonomiske ramme for Forsvaret. I flyvevåbnet ser jeg på baggrund af forliget en opbygningsperiode med nye kapaciteter og forøgelse af eksisterende kapaciteter, der stiller krav om flere officerer allerede på kort sigt. Det er allerede en udfordring at rekruttere og uddanne officerer til den eksisterende struktur, så den største udfordring er, at vi skal øge rekrutteringen og uddannelseskapaciteten, samt at det skal gå hurtigt.

Uddannelsesmodellen med krav om en afsluttet akademisk uddannelse forud for optagelse til officersskolen gør, at kandidater søger officersskole senere nu end ved den tidligere uddannelsesmodel. Herudover står kandidaterne familiemæssigt et andet sted med faste parforhold og måske børn eller børn på vej. De har typisk gennemført den akademiske uddannelse i de store studiebyer og qua førnævnte familieforhold er de mere bundet geografisk end tidligere. Jeg oplever udfordringer med at få skabt balance mellem familie- og arbejdsliv for flere af de unge officerer, der vælger, at familien bliver i studiebyen, og kun bor sammen i weekenden, da afstanden til tjenestesteder er for lang til, at der kan pendles på daglig basis. Konsekvensen er oftest, at officererne søger tjeneste nærmere på familien eller forlader Forsvaret. Andre forhold spiller naturligvis også ind, såsom nye generationer med ønsker om andre vilkår, oplevelsen af, at systemet er tungt og ikke støtter hurtigt og effektivt, eller at man ønsker en ledelsesuddannelse og bygger oven på sin eksisterende akademiske baggrund.

Sidst mener jeg, at der er udfordringer med lønniveauet. Det har i mange år været italesat, at Forsvaret ikke må være lønførende, men jeg oplever, at lønforskellen er blevet for stor. HR-strategien har understøttet et forsvar i nedbygning. Med et nyt forlig, en øget økonomisk ramme, ønske om opbygning og nye kapaciteter forventer jeg, at Forsvaret i højere grad skal konkurrere om arbejdskraften på markedsvilkår. De overenskomstansatte officerer kender lønniveau civilt fra studiekammeraterne, og det indgår i overvejelserne, når balancen mellem familie- og arbejdsliv løbende gøres op.

Hvad er så det vigtigste at have fokus på i dit HOD-arbejde?

Det vigtigste er at italesætte behovet for de nødvendige justeringer, der rammer højt, lavt og bredt i Forsvaret. Det er f.eks. justering af Forsvarets styringsmodel, bedre løn- og ansættelsesvilkår, uddannelsesmodel for officerer, støtte til officerer om valg af stillinger og karriereveje.

Hvilke forhåbninger har du til et kommende forsvarsforlig?

Det vigtigste for officererne bliver, at det igen bliver attraktivt for nye kandidater at søge i Forsvaret, samt at der bliver skabt rammer for officererne, der understøtter tjenesten, så officererne i højere grad bliver i Forsvaret. Jeg ser en ny progressiv HR-politik, der understøtter Forsvarets behov for officerer, som grundsten for et fremtidigt forsvar i balance.

Hvad er det mest spændende ved dit HOD-arbejde?

Der er mange spændende aspekter af HOD-arbejdet, men det, som jeg finder mest interessant, er stadig viden om struktur, økonomi, værdier og arbejdsvilkår, og hvordan alle disse forhold bedst bindes sammen, så vi får skabt et godt og effektivt forsvar.

Hvordan arbejder du sammen med dit værn om at løse udfordringerne?

I FLV har vi en åben og naturlig dialog mellem topcheferne og tillidsfolkene. Vi gennemfører kvartalsvise koordinerende samarbejdsudvalgsmøder (KSU) og kaffemøder på månedsbasis. Herudover gennemføres ekstraordinære møder, hvis et emne presser sig på, og vi kan holde sprintmøder, hvor et emne drøftes i bund. Senest har vi iværksat et ”dagligt benspænd”-tiltag, hvor vi på et KSU-seminar i efteråret 2022 drøftede nogle af de forhold, som gør hverdagen svær, og hvilke muligheder vi havde for at imødegå disse benspænd. Jeg oplever et ærligt ønske fra topchefkredsen om at løse udfordringer og skabe et godt og sundt samarbejdsklima.