ENGAGE 2026 på Kastellet
D. 19.-20. juni er der ENGAGE Festival på Kastellet. Det er to dage med musik, fest og fællesskab, i de historiske og unikke rammer på Kastellet i København.
På scenen kan du blandt andet opleve Sort Sol, Annika Aakjær, Suspekt, Kalaset, Ulige Numre, Folkeklubben, Peter Sommer og TV-2. Se hele programmet på engagefestival.dk.
Billetter til ENGAGE
Har du veterankort, kan du få gratis billet samt gæstebilletter til nedsat pris, se mere her.
Almindelig gæst – køb partoutbillet til 1.199 kr. eller billet til en enkelt dag. Børn u. 15 år kan komme gratis ind, men skal stadig hente billet.
Bliv frivillig – få gratis armbånd og kom med i et stærkt fællesskab. Du kan være frivillig før/efter eller under festivalen – og hjælpe med alt fra praktiske opgaver og publikumsservice til produktion og afvikling. Læs mere om mulighederne.
Festival med et særligt formål
ENGAGE er startet af Veteranfonden, der støtter danske veteraner og deres pårørende. Det betyder, at al overskud fra festivalen udloddes til aktiviteter for og med veteraner. På ENGAGE er mange af vores frivillige selv veteraner, og øvrige veteraner kommer gratis med. ENGAGE er dog ikke en festival kun for veteraner. Det er en festival for alle, der vil nyde musik fra både store internationale og nationale kunstnere, og spændende upcoming navne fra den danske musikscene.
HOD støtter ENGAGE Festival ved at købe og uddele et antal billetter til kadetter på officersuddannelserne.
