Løn er og bliver det vigtigste den her gang

Artikel bragt i Officeren nr. 6, 2025.
Tekst: Vickie Lind.

Løn bliver ofte angivet som den primære årsag til at forlade Forsvaret. Det skal der gøres noget ved. Overenskomstforhandlingerne er i gang, og øverst på dagsordenen står løn.

Når du læser det her, er overenskomstforhandlingerne for alvor skudt i gang. Mandag d. 15. december var der sættemøde i Finansministeriet, og de næste to måneders tid går det løs.

– Det er første gang i min tid, at der både på vores side og faktisk alle andre organisationer i Akademikerne, på Forsvarets side og på politisk side er opbakning til, at der skal ske noget med lønnen i Forsvaret. Det har jeg aldrig oplevet før, siger formand for HOD, oberstløjtnant Niels Tønning.

Løn er og bliver det vigtigste den her gang, og det er den for hele Akademikergruppen. Tallene viser meget klart, at Akademikerne gennem flere overenskomster har et lønefterslæb, og derfor bliver det også et centralt krav.

– For os, officererne, handler det om, at løn nu er det, som af flest bliver angivet som den primære årsag til at forlade Forsvaret. Og så har vi jo hen over de seneste år set, at det ikke kun er premierløjtnanter og kaptajner, der forlader Forsvaret, hvilket i sig selv er slemt nok, men også majorer og sågar generaler går ud til job i det civile. Det er katastrofalt, men jo ikke så overraskende, når man kan gå ud og få 20.000 til 30.000 kroner mere om måneden. Jeg gentager lige: om MÅNEDEN, siger Niels Tønning.

Sværeste forhandlinger nogensinde

’’Det bliver de sværeste forhandlinger nogensinde’’ er nok en sætning, som alle nikker genkendende til at have hørt før. Niels Tønning kan godt huske selv at have brugt vendingen, og han smiler da også, da han gentager:

– Jeg tror, at det bliver de sværeste forhandlinger i min tid. Det gør det, fordi der er mange parter. Normalt har vi i HOD sådan set kun PKOM som vores modpart, fordi rammerne bliver sat ved det såkaldte store bord, hvor vi dog også deltager i forhandlingerne, men det overordnede varetages af vores hovedorganisation, Akademikernes Centralorganisation. Denne gang drejer det sig ikke kun om os, CS og HKKF. Det er også Akademikerne og de øvrige medlemsorganisationer.

Meget tyder på, at finansministeren stiller med det krav, der hedder en central skævdeling, nemlig at han kommer til forhandlingerne med et primært krav om, at vi skal gøre noget ved lønningerne i Forsvaret. Det er det, man kalder et signaturprojekt, og det skal – som alt andet – finansieres et sted.

– Afhængigt af hvordan det falder på plads, kan det komme til at belaste i en reguleringsordning, fordi man der ser på den samlede lønstigning i staten, og hvis Forsvaret har fået det hele, så er der ikke noget til de andre. Derfor vil der være rigtig mange, der vogter på, om det her forsvarsprojekt kommer til at belaste alle andre i staten, der så skal betale med en mindre lønfremgang, for at Forsvarets folk kan blive hævet. Vi ved heller ikke, om det for finansministeren alene drejer sig om manuel kampkraft, fordi der er andre ting i lønanalysen, der peger på, at Forsvaret nok dårligere kan tåle en høj personaleomsætning på officerer, end de kan tåle den på konstabler. Så lige nu kan det blive både en dreng og en pige, forklarer Niels Tønning.

Han tror, at en forudsætning for, at det hele kan falde på plads, vil være at anerkende, at det kun er dem i uniform, der har de ulemper, der er forbundet med det at være soldat – at være klar til at lade sig slå ihjel for fædrelandet, for nu at skære helt ind til benet –, der bliver særligt tilgodeset.

– Alle de andre er der kun, hvis der er soldater nok. De er der kun for at støtte forsvarsopgaven. Jeg tror ikke, at man skal regne med, at der kommer masser af lønkroner ud til dem, der sidder i en styrelse og skaffer krudt og kugler eller behandler ansøgninger. Jeg tror, at der fra arbejdsgiverside vil være fokus på, hvem der er absolut nødvendige for kerneopgaven – den operative opgaveløsning.

Tyngde på den operative struktur

Man kan sige meget om den lønanalyse, der er foretaget, men som i skrivende stund endnu ikke er offentliggjort, men den viser klart et billede af, at den faste løn er højere uden for den operative struktur end i den operative struktur. Så hvis man vil skabe incitament til, at folk vælger den operative struktur, så er man nødt til at favorisere dem denne gang.

– I HOD mener vi, at alle i uniform er hinandens forudsætninger. Vi kan jo ikke leve uden det militære afsæt i styrelserne, men der skal være en balance, for det må ikke være sådan, at hvis man vil have mere i løn, så skal man søge væk fra den operative del af Forsvaret. Derfor kan jeg godt anerkende, at der er behov for at lægge tyngde over for den operative struktur. Dermed ikke sagt, at lønnen ikke også er et issue alle andre steder for officerer, så vi vil også have fokus på et generelt løft. Men hvis arbejdsgiver påpeger, at der er nogen, de har et særligt behov for at tilgodese, så vil vi ikke på forhånd afvise det. For at nå en aftale kan vi være nødt til at være indstillet på at acceptere en løndifferentiering, siger Niels Tønning og fortsætter:

– I al den tid jeg har været formand, og også før det, har vi altid hørt, at Søværnet ikke kan rekruttere og fastholde tekniske officerer nok, og det er ikke noget under, fordi den samme maskinmester kan få 20.000 kroner mere om måneden ved at arbejde i det civile i stedet for i Søværnet. Så der er nogle steder, hvor vi er i konkurrence med det omkringliggende samfund, og der er vi nødt til at kunne betale en højere løn alene for at kunne tiltrække og fastholde. Og der er jo eksempler på, at vi allerede kan gøre den slags. Den oversergent eller premierløjtnant, der er i Eskadrille 515 i Kastrup, får en løn, der er næsten dobbelt så høj, som hvis vedkommende var i den operative struktur, fordi den afspejler lønnen, der er ved Naviair. Hvis ikke vedkommende fik den løn, så ville personen nok være ansat hos Naviair. Der er nogle steder, hvor vi bare er nødt til at acceptere en øget skævdeling internt.

Der er mere end løn

– Jeg er tilfreds, hvis jeg synes, at det resultat, vi får på Forsvarets område, afspejler en politisk erkendelse af, at der er nogle helt særlige vilkår ved at arbejde i Forsvaret. For det er der. Jeg vil ikke sætte beløbsstørrelse på, men det skal være et meget markant signal om, at ’vi ved godt, at I gør noget særligt’. Der skal simpelthen være et lønmæssigt incitament til at være i Forsvaret, siger Niels Tønning.

Men løn gør det selvfølgelig ikke alene. Der er også andre dagsordener, der skal på plads.

– Der er for eksempel en stress-dagsorden, og der er noget med børnefamilierne. Skal vi have den 3. sygedag, som industrien fik ved deres forhandlinger, men hvor vi i det offentlige er dårligere stillet. Her er det stadig nærmeste leder, der skal godkende barns sygedag, mens det i det private er noget, man har ret til. Der er også noget med fleksibilitet omkring betaling af merarbejde. Sådan noget kommer også til at fylde, for det nytter ikke noget, at folk får mere i løn, men at de så bliver belastet ud over det rimelige, for det er lige præcis det, der er problemet. Der er skabt nogle vilkår i Forsvaret, som er svært forenelige med den unge families behov, og det gælder både tilstedeværelse i hjemmet og stabilitet i hverdagen. Og det synes jeg også er meget vigtigt at gøre noget ved, siger Niels Tønning.

Brud på arbejdsmiljøregler

Han opfordrer dog samtidig til, at officererne selv er med til ikke at presse citronen for meget.

– Jeg sagde engang til Claus Hjort Frederiksen, da han var forsvarsminister, at ’du bliver nødt til at stoppe med at give de ansatte i Forsvaret flere opgaver’. Og så sagde han ’hvorfor det, de bliver jo ved med at løse dem!’. Og jeg har en fornemmelse af, at uanset hvor mange personelressourcer vi får puttet ned i Forsvaret i konkurrence med resten af samfundet i de kommende år, så vil der både hos vores egne chefer og den politiske ledelse være en tilgang, hvor man bliver ved med at læsse opgaver på. Vi kan bare se, at belastningsgraden kun er stigende, og vi kommer til at anlægge en mere både aggressiv og offensiv tilgang til alle de brud på arbejdsmiljøregler, der foregår. Vi ser dem i Forsvaret på daglig basis.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne skal efter planen være klar i marts, da den nuværende aftale udløber 31. marts 2026.

– Den, der vil det hele, opnår måske ingenting. Der er mange ønsker, der skal balanceres og gå op, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi kæmper for alle officererne, slutter Niels Tønning.