OK26 i mål med forhindringer

LEDER, april 2026.

Overenskomstforhandlinger er aldrig forudsigelige, men OK26 slår vist alle rekorder. Jeg havde allerede før forhandlingerne udtalt, at det blev endog meget svært. Jeg havde heller ikke udelukket muligheden for, at det kunne ende i konflikt. Men jeg havde ikke lige set, at vi her efter udløbet af den gældende overenskomst ville stå med færdige aftaler, som bare ikke er endelige eller gyldige, før vi har en ny regering.

Der er også tale om et ret unikt clash mellem statsjuraen, som sætter alt i stå, når et valg udskrives, og forhandlingsjuraen, som principielt vil føre til konflikt, hvis vi ikke bliver enige.

Vi har været der før. I både 2002 og 2005 kørte forhandlingerne videre, selv om der også dengang var valg til Folketinget, men denne gang blev alt sat på hold, da valget blev udskrevet, og overenskomstforhandlingerne udviklede sig næsten til en sæbeopera.

Selv om der få dage tidligere var opnået et forlig i forhandlingerne for alle statsansatte, skal rammerne inden for fire uger udfyldes ved organisationsaftaler, og dernæst skal det samlede
resultat ratificeres af begge parter. Sker det ikke, står parterne principielt i en konfliktsituation.

Valget blev udskrevet en lille uge inde i fire-ugers vinduet, og få timer efter lukkede Medarbejder- og kompetencestyrelsen ned for alle forhandlinger. Dermed kunne parterne principielt heller
ikke aftale en forlængelse af den gældende overenskomst, og igen principielt forsvandt hjemlen til at udbetale løn den 31. marts.

Så slemt gik det dog ikke. Organisationerne pressede på for at få gang i forhandlingerne igen, og jeg ved ikke, om det var risikoen for en konfliktoptrapning under valgkampen, der var
udslagsgivende, men d. 16. marts skulle forhandlingerne pludselig genoptages, og deadline blev sat til 7. april. Det satte dog alle under fornyet pres, da arbejdsgiversiden stort set havde varslet ferie op til påske.

Vi var i HOD heldigvis langt i vores forhandlinger og kunne underskrive vores aftale med PKOM kort før midnat d. 26. marts.

Nu står vi så med et færdigt og – efter min vurdering – godt resultat, som vi også et par sider inde i bladet så småt kan orientere jer om. Der er som oftest tale om kompromiser, og denne
gang ikke mindst fordi vi i udmøntning af forsvarspakken skulle have fokus på fastholdelse, rekruttering og det operative område. Vi skal bare huske at understrege, at det ikke er endeligt. At vi reelt først har et resultat, når det er godkendt af både de faglige organisationer og en ny regering.

Det er selvfølgelig sværest at spå om fremtiden, men det vil undre mig såre, hvis der ændres så meget som et komma i aftalerne, men uanset hvornår det måtte ske, så vil disse have tilbagevirkende effekt fra 1. april 2026.