Mød din værnsformand, Beredskabsstyrelsen

Artikel bragt i Fagbladet Officeren, september 2017

Beredskabets officerer vil ligestilles med kollegerne i Forsvaret. Og så skal ubrugelige hviletidsregler ændres, mener Beredskabsstyrelsens værnsformand.

13 år er gået, siden Beredskabsstyrelsen blev overflyttet fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet, hvorefter officererne i beredskabet fulgte trop og blev medlemmer i HOD.

Men alligevel er der stadig en betydelig forskel på især lønvilkårene mellem de militære officerer og kollegerne i Beredskabsstyrelsen. Og det skal der rettes op på, mener værnsformanden for Beredskabsstyrelsens officerer i HOD´s hovedbestyrelse, kolonnechef Stig Hammerhøj.

Netop nu er Beredskabsstyrelsen ved at blive integreret i de styrelser, som støtter det militære forsvars arbejde. Beredskabsstyrelsens HR-opgaver skal derfor i fremtiden håndteres i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Og det bør give anledning til at ligestille vilkårene, mener Stig Hammerhøj.

– Jeg har et håb om, at vi i forbindelse med overgangen til Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan gennemføre en fuldstændig parallelitet til Forsvaret. Vi er jo kun 110 officerer i Beredskabsstyrelsen, og hvorfor skulle man bruge energi på at administrere os anderledes end officererne i det militære forsvar? Det kan ikke koste voldsomt meget at trække os på niveau med de militære officerer, mener han.

Stig Hammerhøj anslår, at lønforskellen – som især skyldes forskel på de to gruppers løntillæg – er på i gennemsnit et par tusinde kroner om måneden.

En god stemme i HOD

Mens det altså halter med at opnå samme løn- og arbejdsvilkår som de militære kolleger, har Beredskabsstyrelsens officerer et godt samarbejde med de øvrige værn i HOD´s hovedbestyrelse.

Da jeg var ung, var der nogle blandt de militære, der mente, at vi ikke var rigtige officerer, fordi vi jo sprøjter med vand. Men i dag synes jeg, der er stor forståelse for, at vi alle arbejder med ledelse og planlægning, selvom der selvfølgelig også er store forskelle på vores arbejde, fortæller Stig Hammerhøj.

Overflytningen til Forsvarsministeriet har i øvrigt været en fordel for Beredskabsstyrelsens officerer, mener han.

– Der er større forståelse for os og for vores operative opgaver, end der var i Indenrigsministeriet, hvor fokus var rettet mod samarbejdet med kommunerne. Nu vil det være fornuftigt, at man synkroniserer forsvarsforlig og beredskabsforlig og sikrer, at politikerne tydeligt kan se, hvor mange penge de bruger på det statslige beredskab.

Ifølge Stig Hammerhøj er der behov for – udover højere løn til officererne – at styrke Beredskabsstyrelsen på mandskabssiden. Konkret er der brug for at øge antallet af værnepligtige med omkring 120, fordelt over de seks beredskabscentre, der er placeret i Jylland, på Sjælland og på Bornholm.

– Vi har ikke den robusthed, der er brug for. Da vi skulle håndtere den seneste oversvømmelse i et ganske lille område ved Jyllinge ved Roskilde Fjord, måtte man indsætte personel fra fem forskellige centre og aflyse orloven for en del. Så er vores system blevet for lille.

Desuden haster det at få løst manglen på vagtofficerer, som er skabt af arbejdsmiljølovgivningens hviletidsbestemmelser. I mange år var beredskabet på centrene bygget op omkring en døgnvagtsordning, hvor personellet var på vagt i 24 timer ad gangen. Men ordningen var altså ulovlig, og en ny aftale mellem fagforeningerne – Centralforeningen for Stampersonel og HOD – blev underkendt af Arbejdstilsynet. I stedet har man etableret en todelt vagtordning, som pålægger personellet flere vagter og reducerer antallet af officerer og befalingsmænd i det daglige arbejde.

– Resultatet er, at jeg mangler syv-otte mand i hverdagen, og det gælder også på de øvrige beredskabscentre, siger Stig Hammerhøj.

De senere år har på mange måder været både belastende og arbejdsmæssigt udfordrende. I 2014 aftalte den daværende finansminister Bjarne Corydon og Kommunernes Landsforening uden varsel at spare trecifrede millionbeløb på både Beredskabsstyrelsen og på de kommunale beredskaber, der skulle samles i større enheder. Finansieringen af besparelserne i Beredskabsstyrelsen var 125 millioner kroner, og der var intet analytisk fundament for denne besparelse.

– Derefter fulgte tre år med meget stor usikkerhed blandt personellet, fordi politikerne havde peget på at nedlægge beredskabscentre. Det lå i de økonomiske analyser, at det var, hvad man skulle fokusere på. Der er ingen tvivl om, at vi mistede gode medarbejdere i den periode, siger Stig Hammerhøj.

Desuden førte spareplanerne til en rivalisering med de større kommunale beredskaber i blandt andet København. Man sloges om opgaverne, hvor ansatte på Beredskabsstyrelsens centre anklagede Københavns Brandvæsen for at ikke at benytte Beredskabsstyrelsens pumpemateriel i forbindelse med et større skybrud og oversvømmelser i København i august 2014.

– Det er rigtig ærgerligt, at der gik så meget politik i at rage opgaver til sig og opbygge kongedømmer. Jeg er ikke i tvivl om, at man i hovedstadsområdet kunne opbygge kapaciteter som dem, vi har i Beredskabsstyrelsen, hvis ikke vi fandtes. Men andre steder i landet giver det god mening, at kommunerne klarer hovedparten af de almindelige opgaver, mens statens beredskab klarer de længerevarende og mere specielle opgaver, siger Stig Hammerhøj.

Han kan heller ikke se fornuften i at opbygge beredskaber til at håndtere terrorangreb rundt om i Danmark. Her vil det efter hans opfattelse give mening at have et terrorberedskab i København og måske Århus, og overlade beredskabet i det øvrige land til Beredskabsstyrelsen.

– Det lokale praktiske samarbejde med de sjællandske brandberedskaber fungerer heldigvis godt, tilføjer han.

Flygtningestrøm og tsunami

Mens Beredskabsstyrelsen har været belastet af usikre politiske vilkår, har de arbejdsmæssige opgaver til gengæld været mange og vigtige. Flere store storme og oversvømmelser, især stormen Bodil i december 2015, viste betydningen af det statslige beredskab. Det var også Beredskabsstyrelsen, som meget hurtigt opstillede teltlejre, da en flygtningestrøm pludselig meldte sig ved de danske grænser.

– Den opgave var fornuftigt placeret hos os. Det havde taget meget længere tid, hvis eksempelvis kommunerne skulle have løst den. Vores styrke er, at vi med et blankt stykke papir i hånden kan få noget til at ske på ingen tid. Vi etablerede flygtningelejrene på to et halvt døgn.

Stig Hammerhøj tog i sommer til Grønland med et varsel på tyve timer, da en tsunami efter et klippeskred havde overskyllet en bygd.

– Jeg kunne godt have taget hurtigere afsted, men flyet lettede først på dét tidspunkt, forklarer han.

Beredskabsstyrelsens indsatser og den stigende bekymring for følgerne af klimaforandringer har styrket Stig Hammerhøjs tro på Beredskabsstyrelsens fremtid som en vigtig organisation.

– Jeg tror, vi får lov til at være lidt i fred nu, og jeg tror, man politisk snarere vil styrke det operative beredskab, så vi bliver mere robuste.

Selv er Stig Hammerhøj lykkelig for at have fået jobbet som kolonnechef i Næstved.

– Jeg tror, at både jeg selv og de fleste andre søger hertil, fordi de gerne vil have operative opgaver. Nogle vil selvfølgelig hellere gå i små kontorsko frem for store støvler, når de har rundet de 30 år. Men jeg tror, at hovedparten ser sig selv som officerer og ikke som sagsbehandlere og akademikere, og jeg vil bestemt hellere arbejde her, hvor der er luft under vingerne.

Beredskabsuddannelse på FAK

Hvilket bringer ham til næste punkt på listen over udestående opgaver – nemlig officersuddannelsen i Beredskabsstyrelsen. Den tidligere uddannelse blev nedlagt i 90érne. I stedet rekrutterer man bachelorer, som derpå uddannes gennem en række kurser og sidemandsoplæring.

Til gengæld er uddannelsen af de unge i den ni måneder lange værnepligt ifølge værnsformanden aldeles glimrende.

– De værnepligtige får en uddannelse, der er langt mere omfattende end de krav, man stiller til en kommunal brandmand, der har fire ugers uddannelse, siger han – og er i øvrigt enig i, at det ville være en samfundsmæssig gevinst, hvis det kunne lykkes at koble en større andel af de værnepligtige til de kommunale beredskaber efter endt værnepligt.