Tilbage til nyheder

Mød hovedbestyrelsen: Mathias Bay

Mathias Bay Mød HB
Foto: Claus Fisker

HOD’s hovedbestyrelse består af 19 medlemmer. Men hvem er de egentlig? Hovedbestyrelsesmedlem Mathias Bay er Pilot, 727 Fighter Squadron på Fighter Wing Skrydstrup.

Bragt i Officeren nr. 2, 2026.

Kaptajn Mathias Bay, 38 år, HB-medlem Flyvevåbnet, Pilot, 727 Fighter Squadron, Fighter Wing Skrydstrup.

Hvem er du?

Jeg bor i Kolding med min kone og vores tre børn. Jeg startede i Flyvevåbnet i 2008 og arbejder i dag på Fighter Wing Skrydstrup. På vejen til pilotuddannelsen nåede jeg forbi gruppeførerpraktik ved Hæren i Skive og en periode som teknisk officer, før Flyvevåbnet igen åbnede for pilotuddannelser. Jeg har været TR og lokalafdelingsformand, indtil jeg sidste år blev valgt ind i HB.

Hvorfor er du involveret i organisationsarbejde?

Da jeg begyndte i Forsvaret, havde jeg svært ved at se pointen med at være medlem af en fagforening. Jeg var medlem fra kadettiden, fordi alle andre også var det. I en del år var HOD mest noget, jeg forbandt med tilskud til julefrokosten eller invitationer til pensionsarrangementer, som
jeg nok syntes, at jeg var for ung til. Med tiden gik det dog op for mig, at der er forbavsende få, både medarbejdere og chefer, der virkelig kender vores ansættelsesvilkår, og hvor frustrerende det som medarbejder var at blive forvaltet forkert. Det blev min indgang til det lokale organisationsarbejde, og da jeg først oplevede at kunne påvirke tingene, gav det mening at engagere mig mere.

Hvilke mærkesager er de vigtigste for dig at kæmpe for?

Det er vigtigt for mig, at vi tør stille krav – både til Forsvaret som arbejdsgiver og til HOD som organisation. Arbejdsvilkårene skal passe til de opgaver, man forventer løst, og de må ikke være så stive eller dårligt tilpassede, at de i sig selv skaber frustration i hverdagen. Jeg mener også, at chefer tættere på opgaven skal have bedre og hurtigere mulighed for at tilpasse rammerne, når virkeligheden ændrer sig. Samtidig er det helt afgørende, at sager mellem Forsvaret og HOD behandles langt hurtigere. Når spørgsmål om løn og arbejdsvilkår trækker ud i halve og hele år, er det ikke bare ineffektivt, det er for dårligt og skader både Forsvaret og HOD.

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

_MGL6054 copy(1)

Officeren nr. 2 2026

Hele verdens opmærksom har siden begyndelsen af 2025 været rettet mod Grønland. Det har givet travlhed hos Arktis Kommando, fortæller generalmajor...

Læs mere
Niels Tønning sekretariat bredformat

OK26 i mål med forhindringer

LEDER, april 2026. Overenskomstforhandlinger er aldrig forudsigelige, men OK26 slår vist alle rekorder. Jeg havde allerede før forhandlingerne...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.