Professionel rådgivning om sundhed og trivsel
Det er vigtigt at få hjælp, hvis noget i dit arbejdsliv eller privatliv begynder at belaste dig. Hos Trivselslinjen kan du få fortrolig rådgivning om sundhed og trivsel, for eksempel begyndende stress, mistrivsel og smerter i bevægeapparatet. Du kan også få rådgivning om kost og motion, alkohol og rygestop.
Trivselslinjen fungerer som en forebyggende indsats, hvor du kan få hjælp til at håndtere ’mindre’ problemer, før de udvikler sig til det værre. Du kan få op til fire rådgivende samtaler om en enkeltstående problemstilling. Der er ikke tale om behandling.
Det er Falck Healthcare, der driver Trivselslinjen med et professionelt team af sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer. I særlige tilfælde kan man blive henvist til socialrådgiver eller misbrugskonsulent.
Ring til HOD’s hovednummer, hvis du gerne vil i kontakt med Trivselslinjen. Vi formidler kontakten.