Totalforsvar 2.0 - erfaringer fra Den kolde Krig til i dag
”De, der ikke husker fortiden, er dømt til at gentage den”, sagde den spanske filosof George Santayana. Men det er ikke nødvendigvis noget dårligt at gentage fortiden. I hvert fald ikke de dele, der virkede. En ny antologi vil netop forsøge at sikre, at Danmark lærer af fortiden, når et nyt totalforsvar skal genopbygges.
Antologien hedder Totalforsvar 2.0 – erfaringer fra Den kolde Krig til i dag. Den er redigeret af lektor i samfundssikkerhed ved RUC Ras mus Dahlberg og militærhistoriker med lang erfaring fra Forsvaret Niels Klingenberg Vistisen.
– Vores vurdering er, at sådan som verdenssituationen er nu, så er der brug for et totalforsvar igen. Vores nabolande har det. Og vi skal lave et igen. Så det vil være tåbeligt ikke at lære af historien, fortæller Niels Klingenberg Vistisen om formålet med bogen.
Antologien har fire temaer, og 19 vidt forskellige bidragydere giver så i lige så mange kapitler en yderst grundig gennemgang af, hvordan 36 totalforsvaret under Den kolde Krig var opbygget, og hvad vi kan bruge den viden til i dag.
Totalforsvar er hele samfundet
Fælles for alle kapitlerne synes at være et stort ønske om, at vi får mest muligt ud af de erfaringer, der tidligere er gjort på området, og hvordan vi omsætter fortidens løsninger til nutiden og fremtidens udfordringer. For historien gentager sig måske ikke præcis, men den rimer, siger Niels Klingenberg Vistisen.
– Det første, vi kan lære af historien, er, at totalforsvar virker. Vi kan også lære, at totalforsvar ikke kun er noget konkret som brandbiler eller brandslanger. Det er også et ”state of mind”. Totalforsvar er totalt, for det handler om hele samfundet – inklusive Forsvaret. Endvidere jeg tror også, at vi kan lære, at dengang vi havde et totalforsvar, var det ikke noget, der gik ind og ødelagde hverdagen. Det var der rent fysisk, det var indøvet, folk vidste, hvad det var, men det var ikke så tungt, at alt andet gik i stå, siger han.
Det er virkelig en grundig gennem gang, man får i bogen. I prologen bliver læseren taget med helt tilbage til mellemkrigstiden, hvor grundlaget for civilforsvaret blev lagt. Og gennem bogens fire dele kommer vi omkring det civile bered skab, Hjemmeværnet og politiets opgaver, krisestyring og spionage og kontraspionage i Danmark. Vi får en gennemgang af totalforsvaret i vores nordiske nabolande, Norge, Sverige og Finland. Og sidst, men ikke mindst, får vi perspektiver på, hvordan vi så kan bruge al den viden og de erfaringer, der er gjort i fortiden, når Totalforsvar 2.0 skal bygges. Det er netop her, antologien har sin styrke. Den giver et solidt fundament at stå på for alle dem, der nu står over for den enorme opgave, der ligger i at gøre samfundet robust og sikre os alle i tilfælde af krig og kriser. Styrken ligger også i, at bogens forfattere godt ved, at vi ikke kan overføre tidligere tiders erfaringer til nutiden én til én. Men vi kan måske undgå at gentage fortidens fejl. Rasmus Dahlberg og Niels Klingenberg Vistisen ved præsentationen af Totalforsvar 2.0 i beredskabsbunkeren under Frederiksberg Rådhus.
Mangler kapitel om Forsvarets rolle
Der er dog én enkelt mangel i bogen. Der er ikke noget dedikeret kapitel om Forsvarets rolle i totalforsvaret. – Det er ikke, fordi Forsvaret er glemt. Det berøres i flere kapitler, og det var faktisk meningen, at der skulle være et sådant kapitel, men det nåede simpelt hen ikke med i bogen i denne omgang, fortæller Niels Klingenberg Vistisen. Og han mener, at der i diskussionen af Totalforsvar 2.0 bør tales om netop Forsvarets rolle i forhold til nationale operationer.
– Enhver officer vil vide, at feltreglement II ”Nationale Operationer” er totalt utidssvarende, og at ”de røde reglementer” slet ikke passer til opgaven. Med en større hybrid trussel, et større hjemmeværn med flere opgaver og nye værnepligtige haster det med at få bedre styr på en egentlig doktrin for nationale operationer. Her er Hjemme værnets grønne reglementer faktisk det bedste grundlag, siger han.
Bragt i Fagbladet Officeren nr. 3 2026.
