Tilbage til nyheder
| Skrevet af Vickie Lind

Nye værnsstabschefer på plads

nyhed-anders-rex-og-torben-mikkelsen
Foto: Peter Eilertsen og Forsvarsgalleriet
Oberst Anders Rex bliver chef for Flyverstaben og flotilleadmiral Torben Mikkelsen bliver chef for Marinestaben.

Flotilleadmiral Torben Mikkelsen tiltræder 1. juni 2017 stillingen som chef for Marinestaben. Han bliver samtidig udnævnt kontreadmiral på åremål i fire år.

 

Torben Mikkelsen er nu chef for Søværnets Taktiske Stab. Han har tidligere været chef for 2. Eskadre, og han har været chef for Ledelsessekretariatet i den daværende Forsvarskommando. Torben Mikkelsen har blandt andet også været operativ chef de første fem måneder af Operation RECSYR.

 

Torben Mikkelsen er 54 år. Han afløser kontreadmiral Frank Trojahn, der bliver chef for Udviklings- og Koordinationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando.

 

Oberst Anders Rex, i Forsvaret måske bedst kendt under sit flyvernavn ERA, bliver ny chef for Flyverstaben pr. 1. november 2017. Han bliver samtidig udnævnt generalmajor på åremål i fire år.

 

ERA er nu chef for Fighter Wing Skrydstrup. Da den daværende Forsvarskommando oprettede Projektkontor Nyt Kampfly var ERA første chef, og han var også chef for det første F-16 bidrag på Sigonellabasen under Libyen-operationen, Enduring Freedom.

 

ERA er 47 år. Han afløser MALT, der tiltræder som viceforsvarschef 1. november.

 

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

Webinar_Investering-let-oevede_757x483

Bliv klogere på investering

Få gode råd til at komme i gang eller videre med dine investeringer. I september kan du igen komme på gratis webinar med Lån & Spar om...

Læs mere
Konsulenter kontor 2026

HOD søger en faglig konsulent

Vi søger en konsulent med indgående kendskab til officerernes arbejdstids- og arbejdsmiljøforhold, som kan lide at være i løbende kontakt med vores...

Læs mere
Veteran For Danmark

Veteran for Danmark

Veterancentret ruller nu en kampagne ud, som skal nuancere billedet af danske veteraner og synliggøre de mange måder, de bidrager til Danmark...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.