Tilbage til nyheder
| Skrevet af Akademikernes Centralorganisation, HOD

Negativ lønregulering

hod-nyhed_fagligt-hod-logo
Den private lønudvikling i 3. kvartal 2020 er blevet markant lavere end forventet. Det betyder nu en negativ lønregulering på din kommende lønseddel.

Reguleringsordningen udmønter negativt med -0,90 pct. den 1. februar 2021, samtidigt med at der udmøntes en aftalt generel lønforbedring på 0,65 pct. (0,68 pct. i fht. 31. marts 2018). De statsansatte sættes derfor ned i løn med 0,25 pct. (0,22 pct. i fht. 31. marts 2018) den 1. februar 2020.

 

Når reguleringsordningen denne gang udmønter mere negativt, end vi havde fantasi til at forestille os, da vi indgik OK18 forliget, skyldes det, at den private lønudvikling er væsentligt lavere, end vi havde skønnet. Den primære årsag er det økonomiske tilbageslag, som følger af Covid-19.

 

Alternativet til lønnedgangen den 1. februar 2021 vil være at udsætte den negative lønregulering til et senere tidspunkt. Dermed ville vi skubbe en gæld foran os og bringe en gæld med ind i OK21-perioden.

 

De nævnte 0,25 pct. skal omsættes til den såkaldte reguleringsprocent, før vi kan give det endelige gennemslag på de enkelte løndele. Reguleringsprocenten omregner løndelene fra grundbeløb marts ´12 til det aktuelle niveau.

 

Tjenestemandspensionerne reguleres på en anden måde end de gængse løndele, idet tjenestepensionen reguleres i forhold til et grundbeløb, der hedder oktober 1997. Men der kan også her forventes en negativ regulering.

 

Vi opdaterer så snart, vi kender tallene.

 

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

Webinar_Pension_757x483

Sparer du nok op til pension?

Torsdag d. 22. oktober kan du komme til gratis webinar om pension og høre, hvordan du kan optimere din pensionsopsparing. På webinaret kan du...

Læs mere
Hvad stiller vi op 2026

Vil du med i biografen?

Som medlem af HOD kan du og en ledsager til december komme gratis til forpremiere på den nye film Hvad stiller vi op med far? Det er Lån & Spar,...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.