Tilbage til nyheder

Mød hovedbestyrelsen: Laura Friis Jepsen

laura-friis-jepsen-750-480

HOD’s hovedbestyrelse består af 19 medlemmer. Men hvem er de egentlig? Hovedbestyrelsesmedlem Laura Friis Jepsen er kursist på føringskursus 2025-II.

Bragt i Officeren nr. 4, 2025.

Premierløjtnant Laura Friis Jepsen, 29 år HB-medlem Hæren. Kursist på føringskursus 2025-II.

Hvorfor er du involveret i organisationsarbejde?

Jeg blev involveret for at repræsentere de yngre overenskomstansatte officerer.

For mig handler organisationsarbejde om at tage ansvar og på den måde være med til at forme vilkårene for fremtidens officerer.

Det handler også om at sikre, at vores stemmer bliver hørt – både i forhold til arbejdsvilkår, uddannelse og det, der gør, at hverdagen kan hænge sammen. Kort sagt: Hvis man ikke bidrager til festen, er det svært at klage over musikken.

Hvilke mærkesager er de vigtigste for dig at kæmpe for?

Officerskorpsets rolle er under forandring. Vi skal ikke længere kun kunne lede i klassiske militære operationer, vi skal også kunne navigere i komplekse, uforudsigelige og politisk følsomme situationer. Det stiller større krav til vores strategiske forståelse, ledelse og evner til at samarbejde på tværs af værn og landegrænser. Samtidig skal Forsvaret vokse, og kravene til vores operative kapacitet stiger – det gælder også for officerer.

Tilsammen kræver det, at vi investerer i et stærkt og kompetent officerskorps – ikke bare i antal, men også i kvalitet. Jeg arbejder for, at vi får flere dygtige officerer, som er rustet til at lede i komplekse og krævende situationer. Det stiller store krav til, at vores arbejdsvilkår er i orden, så vi kan tiltrække og fastholde dygtige officerer.

Samtidig skal uddannelserne tilpasses virkeligheden uden at gå på kompromis med det, der gør os professionelle: en solid faglighed kombineret med praktisk erfaring og god ledelse. Uddannelse skal være en investering i kvalitet på den lange bane. Mine mærkesager er derfor at sikre de bedste vilkår for officerskorpset, hvor kvalitet og professionalisme bliver bevaret – under uddannelse og operativ tjeneste.

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

Vi ses

Julelukket i sekretariatet

Sekretariatet holder lukket fra d. 23. december. Vi er tilbage igen d. 5. januar. HOD ønsker alle en glædelig jul samt et godt og fredeligt...

Læs mere
Niels Tønning sekretariat bredformat

Køb, køb, køb

Leder, december 2025. D. 19. februar 2025 markerer for mig et paradigmeskift i dansk forsvarspolitik. Efter års nedrustning og en indtil...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.