Tilbage til nyheder
| Skrevet af Carl Henning G. Johnsen, konsulent

Landsretten: Afskedigelse var uberettiget

dom-hammer-til-nyhed
HOD anlagde i 2016 sag mod Forsvarsministeriet med påstand om uberettiget afskedigelse af en kaptajn, der helbredsmæssigt ikke kunne godkendes til udsendelse i INTOPS.

Fredag d. 17. november faldt der endelig dom i Landsretten i den meget principielle sag, HOD har ført siden et af vores medlemmer efter behandling i Mulighedskommissionen blev indstillet til helbredsbetinget afskedigelse.

 

Dommen lyder kort således:

 

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

  • Forsvarsministeriet skal anerkende, at afskedigelsen den 24. juni 2015 af KN XX var uberettiget.
  • Forsvarsministeriet skal til KN XX betale 250.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. marts 2016.
  • I sagsomkostninger skal Forsvarsministeriet betale 74.000 kr. til Hovedorganisationen af Officerer i Danmark som mandatar for KN XX.

 

I præmisserne for dommen fremhæves det, at det er et sagligt argument i en afskedigelsessag, hvis medarbejdere i Forsvaret helbredsmæssigt ikke kan godkendes til udsendelse i internationale operationer eller sejlads med Søværnets skibe.

 

Men dommen siger samtidig, at der skal ske en grundigere sagsbehandling, og at alle andre – mindre indgribende – muligheder end afskedigelse skal afprøves og dokumenteres, inden man kan skride til afskedigelse.

 

Der er med dommen skabt klarhed over sagligheden i argumentet om helbredet som afskedigelsesårsag i forhold til den militære ansættelse. Men samtidig er der skabt sikkerhed for, at argumentet ikke kan stå alene, men skal understøttes af en grundig afprøvning af alle andre muligheder end afskedigelse inden en sådan kan effektueres.

 

 

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

hod-nyhed_fagligt-3

Hovednummeret er lukket

HODs hovednummer er lukket i de her dage. Du skal i stedet ringe direkte til den sekretariatsmedarbejder, som du skal tale med. Hvis du ikke helt...

Læs mere
Forbrugsforeningen jul 2025

Vind med Forbrugsforeningen

I december kan du deltage i Forbrugsforeningens store julekalender og vinde præmier til en samlet sum af 145.000 kr. Hovedpræmien er et rejsegavekort...

Læs mere
HOD - Møde Svendborg - 21 & 22 maj 2025

Slut med panodil-børn

Det skal være slut med panodil-børn. HOD bakker op om budskabet fra formanden for Akademikerne, Tomas Kepler, i AvisenDanmark. Balancen mellem...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.