I dit debatindlæg ”En hæl og en tå” i seneste nummer af Officeren tager du fat i flere forhold. Jeg vil dog alene forholde mig til en særlig ting i det, du skriver.

Du skriver, at du ved, at dit debatindlæg ”vil have konsekvenser for min karriere”. Det vil jeg gerne slå ned på, for det er i min optik ikke rigtigt! Det er ikke min erfaring. Det er vigtigt for mig, at understrege dette, hvis der skulle være en sådan opfattelse blandt soldater og medarbejder i Forsvaret.

Tværtimod ser jeg gerne, at Forsvarets medarbejdere siger, hvis de er uenige i noget, eller siger, hvis der er noget, der ikke er, som det skal være. Dermed kan vi jo tage hånd om eventuelle problemer. Jeg vil sige det samme til dig, som jeg siger til alle andre: Du har samme vide ytringsfrihed som alle andre offentligt ansatte. Et debatindlæg som dit får ikke negativ indflydelse på din karriere – hvorfor skulle det det?

Til sidst vil jeg samtidig slå en anden ting fast. Jeg reagerer ikke på dit indlæg, fordi du skriver, at jeg har ”nået min position i den kastrerede militære ledelse ved at tale mine foresatte efter munden”. Det står dig frit for at tro og mene, hvad du vil om mig. Jeg har naturligvis en anden mening og er af den grundlæggende opfattelse, at vi skal tale ordentligt til hinanden. Men det er oprigtig talt et problem, at du tror, at dine ytringer får konsekvenser for karrieren.

Du skriver, at militær dannelse er at sige sin mening og stå ved den. Det er jeg meget enig i. Jeg vil gerne vide mere om, hvorfor du mener, at dit læserbrev vil skade din karriere. Den opfattelse kan Forsvaret ikke være tjent med – og der har jeg et ansvar, som jeg vil stå ved. Du er velkommen til at skrive til mig og uddybe – ellers er døren til mit kontor åben, og jeg byder gerne på en kop kaffe.