Da USA gjorde sine finansielle flaskehalse til et præcisionsvåben

Under den første Golfkrig var amerikanske krigsskibe nødvendige for at stoppe Iraks oliehandel. 15 år senere lykkedes samme manøvre mod Iran med et enkelt dokument. En fremragende bog fortæller den moderne historie om USA’s økonomiske våben.

Fysiske flaskehalse som Hormusstrædet og Panamakanalen er hovedårer for verdens handel, flåder og energileverancer. Det er der næppe nogen, der er i tvivl om på nuværende tidspunkt. Men hvad med de usynlige flaskehalse, der genner klodens pengestrømme rundt i form af alt fra lønninger til investeringer og forsikringssummer?

Det er omdrejningspunktet i bogen ’Chokepoints: How the global economy became a weapon of war’, hvor den usynlige infrastruktur – og amerikanernes dominans på området – udfoldes på mesterlig vis.

Siden Den Kolde Krig og især under globaliseringens guldalder i 1990’erne og 2000’erne har USA i kraft af dollaren som international valutareserve stået som arkitekten bag den infrastruktur, de globale finansmarkeder hviler på. Når Saudi Arabien køber ris af Indien, veksles parternes respektive valutaer i den amerikanske møntfod. Saudierne behøver ikke at ligge inde med indiske rupier og omvendt. De kan nøjes med dollaren.

Således finder op mod 90 procent af alle udenlandske transaktioner sted i dollar, selvom USA står for mindre end en tiendedel af verdens eksport. Setuppet har givet USA en enorm magt, og den magt har Washington udforsket og udnyttet siden årtusind skiftet med skiftende resultater.

Den første våbentest

Det begynder i det små. I 2005 påstår Nordkorea, at de er i stand til at frem stille atomvåben på egen hånd, og at de ligefrem er villige til at forære teknologien til terrororganisationer, såfremt USA fortsætter sine forsøg med at inddæmme styret i Pyongyang. Nordkorea er lukket land for omverdenen, men tilgår de internationale finansmarkeder via en række kinesiske banker.

Derfor foreslår et par yngre amerikanske embedsmænd at lægge pres på de kinesiske banker med anklager om hvidvask. Truslerne virker, fordi bankerne i den grad kerer sig om deres internationale ry. Forbindelsen til Nordkorea kappes kort efter. Over for de to yngre embedsmænd bemærker en dreven general fra det amerikanske flyvevåben, at de netop har leveret et eksempel på et succesfuldt præcisionsangreb i det 21. århundrede. Fra da af er døren åben til præsidentens Situation Room.

Teamet og målene vokser

Forfatteren til bogen er Edward Fish man, som selv har arbejdet med emnerne i State Department, Pentagon og det amerikanske skatteministerium, hvor sidstnævnte er arnestedet for mange af sanktions-idéerne. Edward Fishman indgår ikke selv i historien, men hans ekspertviden og netværk blandt de relevante praktikere betyder, at han skiftevis gen fortæller begivenhedernes gang helt oppe i helikopteren og nede på gulvet i Washingtons kontorgange. Resultatet er et unikt indblik og en fænomenal læseoplevelse, der flyver af sted som en storpolitisk thriller.

Det skyldes også persongalleriet af forhenværende diplomater, jurister, Wall Street-finansanalytikere og journalister. De indgår undervejs i teamet og trækker på deres ekspertise til at udvælge mål og metoder i jagten på at stække USA’s fjender. Som teamet vokser, vokser målene også.

Iran, Rusland, Kina, Rusland

Bogen dækker kronologisk perioden fra årtusindskiftet frem til Joe Bidens præsidentperiode, og årene er delt op i fire hoveddele, som omhandler en bestemt udenrigspolitisk krise og USA’s økonomiske modsvar herpå. Det skaber et naturligt forløb, hvor læserne vil genkende mange af begivenhederne, men fra sanktions- og embargovinklen – og den tilgang er formentlig en øjenåbner for flere uden for den finansielle verden.

Efter det succesfulde ”præcisionsangreb” mod Nordkorea rettes sigtekornet mod Irans atomprogram og olieeksport, der finansierer terrorgrupper i Mellemøsten. Sanktionsvåbnet kulminerer i 2010 med vedtagelsen af en ny lov i USA, der afskærer Irans handelspartnere fra at foretage transaktioner i dollar. ”Handl med Iran, eller handl med os,” lyder truslen fra Obamas administration, og med udsigten til de facto at blive afskåret fra de globale finans markeder lukker langt de fleste lande og virksomheder døren i til Iran. Hvor Saddam Husseins olieeksport måtte bremses af truslen fra den amerikanske flåde, tørrer Teherans olieindtægter ind på grund af et enkelt lovgivende dokument.

Herfra fortsætter bogen til Rus lands ulovlige annektering af Krim i 2014 til Donald Trumps teknologi-embargo over for Kina og ende lig Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine for fire år siden.

Effekten, der udeblev

I de sidste kapitler, der er bogens mest analytiske, spørger forfatteren, hvor vidt de økonomiske våben over hovedet har haft den tiltænkte effekt. Efter at Trump brød atomaftalen med Iran under sin første præsidentperiode, genoptog Teheran jagten på atombomben. Ligeledes ledte eksportforbuddet af særlig amerikansk teknologi til Kina ikke til en mindre offensiv udenrigspolitik fra Beijings side, snarere tværtimod. Og endelig rullede russiske kampvogne ind i Ukraine i 2022, selvom Vesten truede med omfattende sanktionspakker mod Putins styre.

Det økonomiske våben er skridtet efter diplomatiet, men trinnet inden militær magt. I begyndelsen, da sanktionerne og handelsembargoerne viste deres store potentiale, var de et tiltrængt magtmiddel oven på to endeløse krige i Irak og Afghanistan – også selvom embedsmændene i både USA og Europa ikke kunne forudsige våbnenes endelige eftervirkninger.

Samme uvished forklarer også, hvorfor Vesten tøvede med at ramme Ruslands energisektorer for fuld ud blæsning, men i stedet implementerede sanktionerne gradvist. Det lang somme tempo gav russerne mulighed for at tilpasse sig. Man må arbejde med de værktøjer, man har til rådig hed, og gradvise sanktioner var bedre end en fuldtonet krig mellem Vesten og Rusland eller slet intet modsvar, konkluderer Edward Fishman hen imod bogens slutning.

Flaskehalse mister deres greb

Mens især USA har udnyttet rollen som arkitekt og dørvogter bag de globale finansielle flaskehalse, har andre magter forsøgt at vriste sig fri. Senest har Kina præsenteret sit bud på en international valutareserve, lige som Rusland har opbygget et banksystem, hvor transaktioner ikke skal igennem USA’s digitale sluser.

Beijing og Moskvas reelle afkobling fra flaskehalsene lader vente på sig, men forandringerne er i gang, forklarer bogen: Det globale finans system er i færd med at glide over i en regionalisering, fordi stater må vælge mellem økonomisk interdependens, økonomisk sikkerhed og endelig geopolitisk konkurrence.

Under Den Kolde Krig var de geopolitiske spændinger store, men staterne nød økonomisk sikkerhed, fordi de handlede indenfor deres respektive vest- eller østblok. I 1990’erne var interdependensen og den økonomiske sikkerhed stor, men kun takket være fraværet af geopolitisk rivalisering. I dag er den geopolitiske magtkamp tilbage for fuld kraft, men den økonomisk interdependens lever videre, uden at nogen føler sig økonomisk sikre. De tre parametre kan ikke eksistere samtidig, og med tiden må noget give efter.

Fra skalpel til spredehagl

Uanset formen på fremtidens finansielle system og dets kommen de flaskehalse, vil de økonomiske våben blive ved med at fungere som pisk og gulerod. En sidste opfordring fra Edward Fishman lyder derfor, at USA bør etablere et permanent økonomisk krigskabinet, hvor embedsmænd fra forskellige ministerier sammen med CIA og endda toptalenter fra den private finansverden kan bruge økonomiens magt.

Bogen slutter, inden Donald Trump vinder sin nuværende præsidentperiode og indleder en serie hidsige toldkrige mod både alliere de og modstandere.

’Chokepoints’ fortæller historien om, hvordan de globale finans-flaskehalse blev til et amerikansk våben, først som en millimeter præcis skalpel, siden som regulær afskrækkelse, der skulle afværge nye krige fra at bryde ud. Donald Trump kunne med fordel have læst med, for han lader til at have lagt præcisionsvåbnet fra sig for i stedet at skyde fra hoften mod alt og alle. Herunder sine fødder.

Forfatteren til bogen er Edward Fishman, som selv har arbejdet med emnerne i State Department, Pentagon og det amerikanske skatteministerium, hvor sidstnævnte er arnestedet for mange af sanktionsidéerne. Edward Fishman indgår ikke selv i historien, men hans ekspertviden og netværk blandt de relevante praktikere betyder, at han skiftevis genfortæller begivenhedernes gang helt oppe i helikopteren og nede på gulvet i Washingtons kontorgange. Resultatet er et unikt indblik og en fænomenal læseoplevelse, der flyver af sted som en storpolitisk thriller.

Bragt i Fagbladet Officeren nr. 2 2026.