Nyheder

20. April 2020

COVID-19 Karantæne omkring INTOPS

Forsvarskommandoen har indført skærpede regler med karantæne før og efter rejser til missionsområder.
Tekst: Hans Hartmann, konsulent

Forsvarskommandoen har indført skærpede regler med karantæne før og efter rejser til missionsområder. De gælder på nuværende tidspunkt for eFP, Resolute Support, BARKHANE, OIR og KFOR. Enkeltmandsudsendelser er ikke afdækket endnu.

 

Reglerne betyder, at alle medarbejdere, som enten er midlertidig hjemme fra mission, skal afløse kolleger i missionsområdet eller sendes på operativt nødvendige tjenesterejser til missionsområderne, skal opholde sig i eget hjem efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger eller i karantæne på et af Forsvarets etablissementer i 14 dage op til afrejse fra Danmark. På tilsvarende vis, skal der, når medarbejdere returnerer fra missionsområderne til Danmark, gennemføres 14 dages ophold i hjemmet.

 

Der er tre kategorier af karantæne. Karantæne, ophold i hjemmet og arbejde i hjemmet.

 

Den første kategori, karantæne, gælder for eFP, Resolute Support BARKHANE og OIR. Her er medarbejderne i karantæne og pålagt at opholde sig på en militær installation under helt særlige forhold. Det er en begrænsning i forhold til medarbejdernes bevægelsesfrihed og samtidig en skærpelse i forhold til sundhedsmyndighedernes pålæg til det resterende samfund. Medarbejderne tildeles INTOPS ydelser og får betalt kost og logi fra den dag, karantænen påbegyndes.

 

Den anden kategori, ophold i hjemmet, gælder for KFOR. Her skal medarbejderne opholde sig i eget hjem sammen med nærmeste pårørende. Indkøb skal om muligt gennemføres af de personer, medarbejderne opholder sig sammen med i hjemmet. Bor medarbejderne alene, bør indkøb foregå så få gange som muligt. Hjemmet må gerne forlades for en løbetur eller køretur. Medarbejderne registrerer almindelig arbejdstid og evt. afvikling af aftale friheder.

 

Den tredje kategori er arbejde i hjemmet og gælder for øvrigt personel i Forsvaret, der er sendt hjem på grund af COVID-19.

 

Det er besluttet, at personel, der skal i karantæne forud for udsendelse, i karantæneperioden honoreres med INTOPS-ydelser. (Husk nu, kKarantæne er ikke det samme som hjemmeophold). Karantæneperioden bliver derved en del af den samlede periode i INTOPS.

 

Vi opdaterer løbende, hvis der kommer nye retningslinjer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent i HOD, Hans Hartmann, på hartmann@hod.dk eller på mobil 2240 1252.

 

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *