Tilbage til nyheder

Aftaler om beredskab aktiveret

hod-nyhed_fagligt-hod-logo

For tiden indgår vi mange nye aftaler og protokollater til støtte for beredskabet til beskyttelse af Danmark. Derfor kan der være ændringer i forholdene omkring tjenesten.

Eventuel omlægning af tjeneste
Din normale tjeneste kan blive omlagt. Det kan være, at du normalt arbejder i en stab, og nu skal du pludselig være mere på vagt. Arbejdsgiver kan ændre dine opgaver, eksempelvis under øget beredskab.

Tilkaldevagt
Hvis din arbejdsgiver har behov for at kontakte dig uden for normal arbejdstid og være sikker på at kunne få fat i dig, kan du blive pålagt at deltage i en tilkaldevagtsordning. Det betyder, at du skal holde dig arbejdsduelig og kunne møde på dit tjenestested inden for en fastlagt tid.

Husk der er forskellige afregninger, alt efter om man er overenskomstansat eller om man er tjenestemandsansat:

Tjenestemænd;

Hverdage: 472,73 kr. pr. dag. Lørdage, søndage, helligdage: 945,44 kr. pr. dag.

Overenskomst;

Hverdage: 3.2 x timelønnen. Lørdage, søndage, helligdage: 4.9 x timelønnen

Særligt beredskabstillæg
I forbindelse med støtte til politiet eller civile myndigheder, er der mulighed for at anvende Særligt Beredskabstillæg. Tillægget honorerer tjenesten ud over din daglige norm (typisk 7,4 timer).

Tllægget er på 2.262,63 kr. i døgnet, som er inklusive merarbejde, natpenge og ulempegodtgørelse (§17-frihed) mv. HOD skal i hvert tilfælde godkende anvendelsen af Særligt Beredskabstillæg, samt om det gælder for både Overenskomstansatte og Tjenestemandsansatte.

Nye protokollater til 24 timers aftalen samt andre døgnaftaler

HOD indgår hele tiden nye aftaler under området 24 timers aftaler.

For at se aftalerne skal du været logget på MIT HOD, øverst i højre hjørne på siden. Find aftalerne under medlem/aftaler/merarbejde, honorering og udgiftsdækkende aftaler.

Hvis du har spørgsmål til, om der er indgået aftale på et specifikt område, kan aftalerne findes på vores hjemmeside. Du skal være logget på MIT HOD. 

Såfremt du søger yderligere information, kan du kontakte konsulent Steen Gøtsche på goetsche@hod.dk.

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

PFA webinar kvinder og pension 2026

Webinar: Kvinder og pension

D. 3. marts holder PFA et webinar for kvinder om pension med gode råd til at opnå større økonomisk tryghed og frihed. Mænd er også...

Læs mere
_DSC3936

Officeren nr. 1 2026

Generalmajor Jette Albinus var nomineret til Årets Leder 2025. Troværdig og autentisk er nøgleord for en leder, mener hun.  Den gode...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.