Skal du være forælder, så tillykke! Som kadet kan du naturligvis tage barsel lige som alle andre. Barselsreglerne kan være lidt en jungle at finde rundt i, og HOD vejleder dig gerne.
Tal med dit uddannelsessted
Uanset om du skal være mor, far eller medmor, kan barslen have betydning for dit uddannelsesforløb. Barsel og orlov kan nogle gange være vanskelig at indpasse i uddannelsen. Tal med dit uddannelsessted om dine barsels- og orlovsplaner, så snart du er klar til det. Det er en stor hjælp for dig selv til at få planlagt barslen bedst muligt, at du går tidligt i dialog med skolen. Det kan dog ske, at du må stoppe på dit hold og komme tilbage på uddannelsen med næste hold året efter.
Perioden mellem barsel og uddannelse
Der kan opstå en periode mellem, at din barsel slutter, og du genoptager din uddannelse, hvor du ikke er lønnet af Forsvaret. Ofte er det muligt at forrette tjeneste ved enhederne, indtil man kan komme tilbage på sin uddannelse. Og ellers må du lægge en plan for, hvordan økonomien skal hænge sammen, indtil du er tilbage på uddannelsen og dermed løn.
Mere om barsel
Hvordan er det med graviditetsundersøgelser, fædreorlov, forældreorlov, tidsfrister og så videre?