Få adgang til rådgivning og mange fordele med HOD
Det er HOD, der sikrer dig de bedst mulige vilkår under din uddannelse og senere i karrieren som officer. Det er os, der har aftale- og forhandlingsretten for dig, når det gælder løn, tillæg, arbejdstid, barsel og meget mere. Det er også os, der kan tale din sag, hvis du får brug for det. Man bestemmer selv, om man vil være med i en fagforening. Men vi synes, der er mange gode grunde til at være det.
Hvad får du i løn på hvilket niveau? Kan du forhandle dig til ekstra tillæg? Og har du styr på, hvad der egentlig står på lønsedlen?
Som kadet er du ansat under den overenskomstaftale, som HOD og Forsvarets Personelkommando har indgået. Det betyder bedre ansættelsesvilkår for dig.
Du kan få dækket en række udgifter, når du skal flytte i forbindelse med din uddannelse. Og som officerselev skal du have stillet indkvartering til rådighed – ikke selv stå for den.
Skal du være forælder, så tillykke! Som kadet kan du naturligvis tage barsel ligesom alle andre. Barselsreglerne kan være lidt en jungle at finde rundt i, og HOD vejleder dig gerne.
Du kan blive indkaldt til kommission, hvis der er noget, du skal ændre på for at leve op til de forventninger, der er på dit uddannelsessted. Hvis du havner i den situation, kan du som medlem altid få støtte fra HOD.
Det er ikke usædvanligt at opleve et bump eller to undervejs i uddannelsen til officer. Det kan være, du bliver indkaldt til kommission eller havner i en anden uheldig situation, er i tvivl om dine rettigheder og vilkår, eller du har spørgsmål til gavntjeneste, belastningsgrad eller andet. Uanset hvad kan du som medlem få støtte og rådgivning af HOD konsulent Hans Hartmann.
Hartmann er major fra Hæren, hvor han blandt andet har været kampvognskommandør og underafdelingschef. Han kender hverdagen på officersskolerne og har lang erfaring med aftale- og forhandlingsområdet i Forsvaret.
Kontakt Hans Hartmann på mail hartmann@hod.dk eller telefon + 45 22 40 12 52.