Tilbage til nyheder

Få et samlet lønoverblik

loenoverblik-nyhed

Nu kan du få et samlet overblik over aktuelle lønsatser, tillæg og ydelser med HOD’s nye lønoversigt.

HOD har samlet en oversigt over alle aktuelle basislønsatser, tillæg og ydelser på HOD’s aftaleområde. Oversigten er opdelt efter ansættelsesform og indeholder de satser, der gælder fra 1. april 2025 til 31. marts 2026. Hertil kommer de tillæg, du selv lokalt måtte have forhandlet dig til.

Du kan hente oversigten ved at logge ind på MIT HOD og gå ind under Medlem -> Løn, overenskomst / Løn, tjenestemand. OBS: Du kan hente lønoversigten ved at logge på MIT HOD fra en pc – ikke fra en mobil, hvor det pt. ikke er muligt at tilgå oversigten. Det beklager vi.

Det består lønnen af

Lønnen består af centralt aftalte løndele, som aftales ved overenskomstforhandlinger mellem HOD og PKOM (Personelkommandoen) samt lokalt aftalte tillæg, som aftales mellem enten tillidsrepræsentanten eller officeren og den lokale chef.

Centralt aftalte løndele

De centralt aftalte løndele består af to dele – en basisløn og nogle tillæg. Begge dele afhænger af ansættelsesformen (overenskomst eller tjenestemand) og niveau (for eksempel premierløjtnant, kaptajn/kaptajnløjtnant mv).

Basislønnen er opdelt i løngrupper (overenskomstansatte) og basisløngrupper (tjenestemænd).

De væsentligste centralt forhandlede tillæg for overenskomstansatte officerer er Forsvars- og beredskabstillægget samt kvalifikationstillæg til officerer, mens det for tjenestemænd er militærtillægget, officerstillægget og det stillingsbestemte tillæg.

Du kan finde dem alle i lønoversigten.

Ud over de centralt aftalte tillæg kan der lokalt aftales individuelt kvalifikationstillæg samt funktionstillæg.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til din løn, kan du kontakte konsulent Peter Sloth (chefgruppen) eller Morten Hvitved Grand (ledergruppen).

Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

blomqvist-beskaaret

Officeren nr. 5 2025

Forsvarets Dronecenter blev oprettet i marts. Det skal virke som en værnsfælles overbygning på alt det, der allerede findes på området. Læs Officeren...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.