Hjemmefronten – Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035

Bragt i Fagbladet Officeren nr. 5 2024.

Hjemmefronten er næppe en bog, der vil blive revet ned fra hylderne. Faktisk er det lidt svært at komme igennem den nyudgivne antologi, hvis den læses fra ende til anden. Det er nok heller ikke meningen med bogen, der mest af alt virker som et opslagsværk for officerer, beslutningstagere og journalister.

Hjemmefronten lægger sig i kølvandet på rapporten om Danmarks sikkerhed og forsvar frem mod 2035, der er blevet kendt som Zilmer-rapporten efter lederen af analysegruppen, ambassadør Michael Zilmer-Johns, der også har skrevet forordet til bogen.

I løbet af bogens ni kapitler kommer læserne igennem Forsvarets udfordringer frem mod år 2035. En række eksperter fra Forsvarsakademiet og en enkelt fra Københavns Universitet kommer blandt andet omkring, hvordan den danske alliancepolitik har forandret sig samt maritim hybridkrig og moderne luftforsvar. Og kapitlerne kommer langt ned i detaljen.

Mangler rød tråd

Fordi der altså er en række af forskellige forfattere til de enkelte kapitler, varierer sprog og skrivestil en del. Der er da heller ikke lagt skjul på, at Hjemmefronten netop er en antologi. Altså en samling af udvalgte tekster, som kredser om samme emne. Selvom kapitlerne er grupperet omkring bestemte underemner, så mangler der en mere gennemgående rød tråd, hvis bogen skal læses fra første ord til sidste punktum. Både sprogligt og indholdsmæssigt er der mange gentagelser. De første fire kapitler begynder eksempelvis med en variation af ”Siden Ruslands invasion af Ukraine er trusselsbilledet ændret markant”. Der mangler også en konsekvent brug af henvisninger til tidligere kapitler.

Nogle steder bliver information fra foregående kapitel gentaget i næste kapitel, så man som læser føler, at man læser et afsnit én gang til. Andre steder henviser forfatterne fint til tidligere kapitler, hvor man kan finde mere uddybende information. Det ville have gjort bogen lidt nemmere at læse fra ende til anden, hvis der var blevet redigeret mere i dybden.

Et godt opslagsværk

Dér hvor bogen til gengæld har sin styrke er som et opslagsværk. For der er rigtig meget nyttig information i de lidt over 220 sider. Læser man bogens artikler uafhængigt af hinanden, så gør gentagelserne ikke så meget, da læseren ikke kan forventes at have læst de foregående kapitler. I den situation vil der være brug for en vis redundans i informationen i de enkelte kapitler.

Som opslagsværk vil studerende på FAK, beslutningstagere, sagsbehandlere og journalister hurtigt kunne få et overblik over specifikke dele af Danmarks fremtidige sikkerhedspolitiske udfordringer samt få en grundig gennemgang af de forskellige nuancer i debatten. Kapitlerne er skrevet som videnskabelige artikler med alle de kildehenvisninger og fodnoter, der hører til. Det hjælper ikke på læsevenligheden, men det er nu en gang sådan, videnskabelige artikler har form, og den måde, opslagsværket giver størst værdi for læseren.

Samtidig har redaktørerne bag, Esben Salling Larsen og Rasmus Dahlberg, sørget for, at artiklerne er kvalitetssikret igennem peer-review. Derfor hviler Hjemmefrontens ni kapitler på et solidt fundament. Det gør dog også, at bogen ikke er for hvem som helst. Det er læsning på højt niveau, og den almindelige dansker vil hurtigt blive koblet af. De kan så samle Anders Pucks udmærkede bog Krigens Logik op, som netop er en bog om krig for begyndere.

Tryk i en digital tid

Er læserne derimod landets politikere, meningsdannere, sagsbehandlere i Forsvaret, embedsværket og journalister, så giver den et godt indblik i de udfordringer, Danmarks står overfor på det sikkerhedspolitiske område. Den vil også være en god lærebog for nuværende og kommende officerer, som skal sættes ind i den virkelighed, de kommer til at gøre tjeneste i fremover. Og det er nok også et af formålene med bogen.

Personligt kunne jeg ikke lade være med at tænke, at en digital indfødt måske vil føle, at bogformen er forældet. Det føles lidt som at sidde med en Wikipedia-side med titlen Forsvarets udfordringer frem mod 2035 (inklusive alle henvisninger), som er blevet printet ud og lavet til en bog. Og spørgsmålet er, om det er den rigtige tilgang i den digitale verden.

Ville en bog af denne type have givet mere mening som et digitalt opslagsværk, hvor informationerne fik længere holdbarhed, fordi de kunne opdateres, når ny viden er tilgængelig? Det kræver selvfølgelig nogle flere ressourcer, men det ville også give et virkelig stærkt værktøj for Forsvaret og det danske samfund i forhold til de mange beslutninger, der skal tages på det sikkerhedspolitiske område frem mod 2035.