12% ordningen - du skal skynde dig
Fra og med den 1. september 2020 kan du igen afholde ferie uden løn, det som også kaldes 12% ordningen. Ordningen var sat ud af kraft i forbindelse med indførelsen af den nye ferielov, herunder i overgangsperioden. Men da vi nu snart starter op i forhold til den nye ferielov – samtidighedsferie, så kommer 12% ordningen også til at køre igen.
For at kunne bruge 12% ordningen, skal du anmelde dette til Forsvaret senest den 31. juli 2020 (forudlønnede). Denne anmeldelse gælder så for ferieåret 01.september 2020 til 31. august 2021.
HUSK – anmeldelsen/anmodningen skal fornys inden hvert ferieår.
Det nye er, at du kan fremsende anmodningen elektronisk via FRS portal på FIIN (skriv 12 % feriegodtgørelse i søgefeltet). Du vil efterfølgende modtage en bekræftelse i e-boks.
Du skal være opmærksom på følgende:
- Valget er bindende for hele optjeningsperioden (01. september – 31. august). Der skal ansøges på ny hvert år.
- Udbetaling af 12% feriegodtgørelse træder i stedet for ferie med løn + 1½ % særlig feriegodtgørelse.
- Anmodningen skal være fremsendt senest den 31. august i året inden afviklingsperiodens opstart (er du forudlønnet er deadline den 31. juli)
- Medarbejderen har pligt til at informere sin myndighed om at anmodningen om 12% feriegodtgørelse er sendt til lønadministrationen.
BEMÆRK: Det er ikke altid, at det kan betale sig at afholde ferie uden løn. Du kan benytte HOD beregningsskema ved at logge på MIT HOD og gå ind under Ferie & Barsel/Feriegodtgørelse.