Tilbage til nyheder
| Skrevet af Carl Henning G. Johnsen, konsulent

Nordisk officersmøde i Helsinki

noa-9-2018-presidents-beskaaret
Foto: Jyrki Lukkarinen (Finland), Ville Viita (Finland), Lars Fresker (Sverige), Jens Jahren (Norge), Carl Henning G. Johnsen (Danmark) og Torbjørn Bongo (Norge). Foto: Upseeriliitto
Vi har mange af de samme udfordringer, men vi er meget forskellige i vores organisatoriske opbygninger. HOD har været til møde med officerskolleger i Norden.

Nordisk Officers Alliance er en sammenslutning af de militære fagforbund for officerer i Sverige, Norge, Finland og Danmark. I sidste uge var repræsentanter fra de seks forbund samlet for at diskutere og udveksle erfaringer.

 

HOD var repræsenteret ved værnsformand Hjemmeværnet, Kent Mikkelsen, hovedbestyrelsesmedlem Henrik Schiøler og konsulent Carl Henning G. Johnsen.

 

– Efter tre dage må jeg erkende, at det faglige udbytte faktisk har været noget større, end jeg havde forventet, siger oberstløjtnant, Kent Mikkelsen.

 

Foto: Major Henrik Schiøler og oberstløjtnant Kent Mikkelsen var begge med til NOA møde for første gang. Foto: Carl Henning G. Johnsen.

Ud over et oplæg fra det finske forsvarsministerium om blandt andet Finlands tættere samarbejde med EU og tilnærmelse til NATO, var der indlagt gruppearbejde, hvor landene drøftede og udvekslede fakta om synet på officerer som enten ressourcer eller omkostninger samt fremtiden for officersfagforeninger i Norden.

 

– Drøftelserne i grupperne gav en oplevelse af, at vi har mange af de samme udfordringer, men at vi også er meget forskellige i vores organisatoriske opbygninger, siger Kent Mikkelsen.

 

Endelig gav landene hver især en kort orientering om forholdene i de respektive lande, hvor Norge i øjeblikket har meget fokus på effekten af et nyt uddannelsessystem, Sverige på afskaffelse af en nulfejlskultur, Finland på ønsket om en arbejdstidsregulering (gennem lov), som ikke findes for militært personel.

 

HOD lagde i sin præsentation vægt på OK18 og de mange kræfter, der var lagt i et overordnet godt resultat, et forsvarsforlig, der med mange ændringer af opgaver på tværs af værn og geografi også giver udfordringer for officerspersonellet og endelig udfordringerne med organisationsprocent, og hvordan vi sikrer en lige så stor organisationsgrad i fremtiden, som vi historisk har haft – og som giver os vores legitimitet som forhandlingspart.

 

Foto: Der var også tid til et par kulturelle indslag på turen. Det blev blandt andet til et besøg på våbenfabrikken SAKO og på fæstningen Sveaborg, hvor billedet her er taget. Foto: Upseeriliitto
Del med dit netværk:
Del på LinkedIn Send til mail Del på Facebook Del på X

Seneste nyheder

hod-nyhed_fagligt-3

Hovednummeret er lukket

HODs hovednummer er lukket i de her dage. Du skal i stedet ringe direkte til den sekretariatsmedarbejder, som du skal tale med. Hvis du ikke helt...

Læs mere
Forbrugsforeningen jul 2025

Vind med Forbrugsforeningen

I december kan du deltage i Forbrugsforeningens store julekalender og vinde præmier til en samlet sum af 145.000 kr. Hovedpræmien er et rejsegavekort...

Læs mere
HOD - Møde Svendborg - 21 & 22 maj 2025

Slut med panodil-børn

Det skal være slut med panodil-børn. HOD bakker op om budskabet fra formanden for Akademikerne, Tomas Kepler, i AvisenDanmark. Balancen mellem...

Læs mere
© 2025 HOD. Alle rettigheder forbeholdes.