Så kom det længe ventede udspil til forsvarsforlig fra regeringen. Der var ikke mange overraskelser, men først og fremmest er det positivt, at der trods alt er tale om tilføjelser til Forsvaret. Regeringen lægger op til et større økonomisk tilskud gennem den kommende seksårige periode – afsluttende i 2023 med et tilskud på cirka 4,8 mia. kr.

Flere penge til et nødlidende område er altid en positiv nyhed. Om vi så ligefrem kan tale om et substantielt løft er mere diskutabelt. Ja, der kommer flere penge, og ja det er klart, at det ikke nytter noget at smide flere milliarder i puljen allerede fra næste år, for det kan Forsvaret ikke nå at bruge. Og nej, fordi det planlagte kun lige netop dækker det, som Forsvaret har sparet i indeværende forlig, samtidig med at den materielle ønskeliste ser lang og meget dyr ud. Læg dertil at besparelserne i budgetanalyserne endnu ikke er udført, så udspillet, der blev præsenteret i dag, bygger altså ikke ovenpå det eksisterende forsvar, men det forsvar vi har efter besparelserne.

Værst af alt er manglende fokus på personel. Intet sted i oplægget fremgår det, at der lægges op til en styrkelse af personelområdet. Rekruttering og fastholdelse har ellers gennem lang tid været blandt Forsvarets største udfordringer. Det er det stadig, og det er erkendt af både politikere og Forsvarets Øverste Ledelse. Det er desværre svært at få øje på løsninger på den udfordring i udspillet fra regeringen, der jo så til gengæld taler om flere militære muskler. Den er bare ikke meget længere, end at uden alle typer af soldater, så er der overhovedet ikke nogen muskler.

Derfor skal fundamentet for investeringerne konsolideres, inden man overhovedet overvejer at erhverve de nye kapaciteter. Personelområdet skal rettes op, og uddannelsesområdet skal – lige som i resten af samfundet – styrkes, for at Forsvaret er klar til fremtidens mere avancerede kamppladser. Det skal politikerne forholde sig til, inden de laver det endelige forlig.