Det var nødvendigt at holde ørerne stive under det fem kvarter lange interview på Hotel Ottilia i København. Ikke fordi kontreadmiral Frank Trojahn, Danmarks forsvarsattaché i Washington, taler specielt hurtigt, men udredningerne om forskellige forløb, sammenhænge og planer er så stoftætte, at næsten hver eneste bisætning har konkret indhold. Indslagene af small talk er få.
Og der var bestemt meget at tale om. Dels fik vi den militære version af den velkendte historie om, at alt over there – på den anden side af Atlanten – foregår med store armbevægelser og simpelthen i en større skala end noget, vi kender herhjemmefra. Og dels minder tyngden i de enkelte delemner til stadighed om, at Washington er verdens vigtigste sikkerhedspolitiske beslutningscentrum.
Forsvarsafdelingen ved den danske ambassade, som Trojahn er chef for, er numerisk klart den stærkeste i den danske udenrigstjeneste.
– Jeg har en af Forsvarsministeriet udsendt forsvarsrådgiver, en assisterende forsvarsattaché fra Flyvevåbnet, en assisterende forsvarsattaché og forsvarsindustriattaché fra Søværnet, en civil medarbejder med en fortid i Flyvevåbnet, der dækker Foreign Military Sales, og en sekretær. Hertil kommer to praktikanter, der er hos os seks måneder ad gangen, beretter Frank Trojahn.
– Men selv om du gav mig 20 mand mere, kunne jeg ikke dække det hele. Da jeg kom til Washington, beskrev man det for mig som følger: Man kan sammenligne mængden af relevante emner, vi kunne beskæftige os med, eller initiativer, vi kunne tage, med en kæmpe buffet – og det, vi kan absorbere, kan ligge på en lille bitte tallerken.
Washington har et hav af tænketanke som for eksempel Atlantic Council, fagtidsskrifter og en lang række relevante civile og militære myndigheder, som forsvarsafdelingen følger. De fleste andre lande er også talstærkt repræsenteret. Attachémiljøet er derfor meget stort med eksempelvis særskilte foreninger for hær-, flyver- og marineattachéer.

Nøglekontakter i Kongressen
Frank Trojahn, der er 59 år, har haft stillingen i halvandet år. Ud over USA er han sideakkrediteret til Canada, som han skønsmæssigt bruger 10 pct. af sin arbejdstid på. Han møder tidligt på kontoret.
– Det giver de bedste muligheder for direkte kontakt med blandt andet Forsvarsministeriet, for tidsforskellen betyder, at kontorerne i Danmark lukker omkring kl. 11 amerikansk østkysttid, bemærker kontreadmiralen.
– I Washington interagerer vi især med Pentagon, tænketanke og de såkaldte staffers i Kongressen. Betegnelsen henviser til, at de enkelte kongresmedlemmer har en kreds af rådgivere, blandt andet på sikkerhedspolitik og forsvarsområdet. De er nøglepersoner i vores verden og ofte unge, superskarpe folk.
På den måde får afdelingen indblik i, hvad der foregår i for eksempel forsvars- og budgetudvalgene. For et par år siden etablerede Forsvarsministeriet i København det såkaldte DASPI-program, der gennemføres en gang om året.
– Idéen i det er, at vi prøver at udse os nogle staffers, det kunne være en idé at skabe en varig kontakt til. De kommer til Danmark, får briefinger på højt niveau og kommer på besøg ved militære enheder. Det koster penge, men det betyder, at vi får nogle ’ambassadører’ i Kongressen og netværksforbindelser. Min forsvarsrådgiver, Asger B. Andersen, har lead på det.

Milleys store stab
Mens forsvarsrådgiveren hovedsagelig dækker politiske forhold, der relaterer sig til Department of Defense, dækker Frank Trojahn selv Joint Staff-forbindelsen i Pentagon – og i øvrigt også Hærens område, fordi afdelingen for tiden ikke har en hærofficer.
Direkte adspurgt, om han uden videre kan få et møde med forsvarsminister Lloyd Austin, siger forsvarsattachéen nej – det er ikke vejen at gå. Heller ikke formanden for Joint Chiefs of Staff, general Mark Milley, er normalt en potentiel samtalepartner, man får direkte adgang til. Trojahn var dog med, da forsvarschef Flemming Lentfer havde drøftelser med Milley under et besøg i USA tidligere på året.
– Mark Milley har en stor stab, der håndterer kontakten til attachéerne. De folk, jeg refererer til, er typisk admiraler eller generaler med to stjerner som jeg selv.

Stor kunde hos Lockheed Martin
Også i denne henseende er Washington-afdelingen i en klasse for sig.
– Det betyder noget, at Danmark prioriterer en admiral/general med to stjerner til posten i Washington. Det giver mening i forhold til, hvilke personer man kan få kontakt med – også i et industrielt perspektiv, bemærker Frank Trojahn.
– I vores afdeling er Foreign Military Sales et stort område, der blandt andet omfatter større materielfremskaffelser i USA – som Seahawk-helikoptere og SM2-missiler. Ved hvert indkøb bliver en sag åbnet i det såkaldte FMS-system, der er et sæt procedurer nøje foreskrevet af Department of Defense for militærindustriel eksport.
Danmark køber stort ind i USA fra firmaer som Lockheed Martin, leverandøren af Flyvevåbnets F35-fly.
– Vi er interesserede i at holde kontakt til de store industrielle aktører og ikke mindst i at støtte de danske eksportører. Det er firmaer som Terma A/S, Systematic A/S og Odense Maritime Technology A/S, siger Frank Trojahn.

Forsvarsdel under statsministerbesøg
Interviewet foregår under en samling af danske forsvarsattachéer i København, og han har benyttet lejligheden til at besøge nogle af de danske virksomheder.
– Eksempelvis UXV Technologies i Ishøj. De udvikler blandt andet en avanceret fjernstyringsteknologi til droner. Selv om de er et mindre firma, har de en fod godt på vej indenfor i USA. I det hele taget vil vi gerne hjælpe de små virksomheder, der måske har brug for at vide, hvilke personer det er, man skal have fat i inden for det militære system.
I oktober havde afdelingen et handelsfremstød for en større gruppe danske virksomheder, som Dansk Industri Forsvar og Sikkerhed havde samlet, med besøg på AUSA – en stor messe med fokus på US Army og kunder med interesse for våben- og materielsystemer fortrinsvis til brug i landdomænet.
Da statsminister Mette Frederiksen kort forinden var på besøg i USA for at profilere ’det grønne Danmark’, indeholdt hendes program også et indslag med fokus på forsvarsindustrielt samarbejde, blandt andet set i lyset af krigen i Ukraine. Det foregik i Lockheed Martins hovedkvarter i Washington med deltagelse af både dansk og amerikansk forsvarsindustri på højt niveau og amerikanske myndigheder med ansvar for materielanskaffelser.
– Det giver travlhed i afdelingen, for selv om selve arrangementet kun tager en time, indebærer det megen forberedelse, siger forsvarsattachéen.

Så underjordisk atommissil
Attachéstillingen byder på muligheder for besøg på tjenestesteder på topniveau.
– Typisk to gange om året arrangerer Pentagon en rundrejse for gruppen af forsvarsattachéer. Ved disse rejser sættes alle sejl til fra amerikansk side, og vi møder typisk chefer på firestjernet niveau. Vi var eksempelvis på besøg ved U.S. Indo-Pacific Command på Hawaii og fik et indgående indtryk af den militære tankegang i den del af verden, fortæller Frank Trojahn.
Medarbejderne deltager også i rejser ved de enkelte værn, for hans eget vedkommende typisk ved US Army.
– Ved en sådan anledning benytter jeg lejligheden til for eksempel at spørge Hærkommandoen, om de ønsker bestemte oplysninger eller at rejse specifikke emner, hvorpå jeg vil forsøge at fremskaffe dem.
Ved en anden lejlighed kom Trojahn via en netværksforbindelse med i en lille, udvalgt gruppe på en rejse til South Dakota, hvor de så den landbaserede triade af de amerikanske nukleare beredskaber (’Minuteman III’).
– Vi kom ned i kommandofaciliteter under jorden og så et missil, der har en ladning cirka 30 gange så kraftig som en af de bomber, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki. Det var spændende at tale med de mennesker, der arbejder med det og skal udføre tingene, hvis alt går galt.

Kina – den store udfordring
Ikke mindst under besøget hos Indo-Pacific Command blev det nærværende, at Kina ses som hovedmodstanderen.
– Landet er den eneste konkurrent, som kan kombinere sin økonomiske, diplomatiske, militære og teknologiske magt med henblik på vedvarende at udfordre det stabile og åbne internationale system, gengiver Frank Trojahn vurderingerne.
– Amerikanerne er nu oppe på at have 100.000 mand i Europa, men jeg tror, at de vil reducere styrkerne igen, når Ukraine-krigen er slut. Rusland er en sten i skoen, men kan ikke sammenlignes med udfordringen fra Kina. USA fortsætter ufortrødent sine FONOPS-operationer for at demonstrere retten til at sejle i internationalt farvand – også i det vestlige Stillehav.
Præsident Joe Bidens administration ventede meget længe med at udgive en National Defense Strategy. Den blev først offentliggjort i oktober – næsten to år efter hans tiltræden.
– Man har ventet, fordi man vil have det sidste med om krigsudviklingen i Ukraine. Forsvarsstrategien bekræfter billedet.
– Rusland betegnes som en ’akut trussel’, men kun Kina har evnen til at udfordre USA og den vestlige orden, sammenfatter Frank Trojahn.
– Tre strategier indgår i ét samlet kompleks: forsvarsstrategi, missilforsvar samt nuklear. Der lægges fortsat afgørende vægt på udbygning af USA’s alliancer. Integreret afskrækkelse introduceres formelt som centralt omdrejningspunkt.

Vidste besked om russisk angreb
Biden-administrationen har fået kritik for ikke fuldt ud at inddrage NATO-partnerne i koordinationen i forhold til Ukraine. Forsvarsattachéen er ikke enig.
– I forhold til den igangværende krig i Ukraine er vi løbende blevet briefet og har fået del i de amerikanske efterretningsoplysninger.
Forespurgt om, hvor vidt han personligt fik forhåndsbriefing om de fortrolige oplysninger i februar om det forestående russiske angreb, svarer Frank Trojahn bekræftende.
– Både ambassadøren og undertegnede blev orienteret i Pentagon, siger han.
Han fremhæver, at USA med våben- og ammunitionsdonationer til Ukraine for over 17 milliarder US dollars ligger suverænt i spidsen.
– Man tilpasser sig løbende de ukrainske ønsker for så vidt angår donationer. Tidligere i år blev raketkaster-systemet Himars indsat med succés, men efter den seneste udvikling, hvor man fra russisk side i højere grad indsætter droner mod ukrainske civile mål og infrastruktur, er især forbedringer til luftforsvaret efterspurgt.
Trojahn er for nylig i Pentagon blevet opdateret på de amerikanske myndigheders forventninger til udviklingen hen over vinteren og i det tidlige forår 2023.
– Hver gang der sker en ny udvikling som for eksempel den ukrainske bombning af Krim-broen, genererer det nye spekulationer. Helt overordnet er det forventningen, at krigen vil fortsætte en rum tid endnu, men nok mere stationært hen over vinteren – med mindre bevægelse – end i den seneste tid, siger han.

Satellitter giver ’bang for the buck’
Som altid er Grønland et vigtigt emne for det danske forsvar. Frank Trojahn udtrykker tilfredshed med samarbejdet med repræsentanten på ambassaden i Washington for det grønlandske landsstyre i Nuuk vedrørende alle forhold relateret til forsvar i bred forstand og Grønland.
– Amerikanerne havde sidste år en fregat indenskærs ved Grønland, og skibe fra U.S. Coast Guard øver regelmæssigt med danske skibe underlagt Arktisk Kommando, påpeger han.
Trojahn anser det for givet, at flere ressourcer bliver tildelt det arktiske område i det kommende forsvarsforlig med overvågning som topprioritet. På spørgsmålet om, hvor vidt han primært tænker på ubåde, overfladeskibe eller fly, er svaret nej.
– Der er simpelthen mest bang for the buck i satellitter, siger han og peger på, at regeringens Arktis Kapacitetspakke lægger hovedvægten på satellitovervågning og brug af droner.
Kontreadmiralen er spændt på resultatet.
– Inspektionsskibene af Thetis-klassen skal skiftes ud. Spørgsmålet er, om de nye skibe kommer til at afspejle de ændrede klimatiske forhold og den sikkerhedspolitiske situation, så de får bedre sensor- og våbensystemer og for eksempel udstyr til ubådsbekæmpelse.

Krænkelser i canadisk forsvar
Frank Trojahn besøger Ottawa, Canadas hovedstad, fra tid til anden og holder regelmæssigt video-møder med såvel militære myndigheder som ambassaden.
– Canada er et vigtigt NATO-land som rammenation for Enhanced Forward Presence (eFP) i Letland og stor bidragyder til Ukraine. Og så er landet en vigtig samarbejdspartner for os, fordi det er et arktisk land. De har kapaciteter, der er decideret bygget til arktiske forhold.
Han peger også på samarbejdet med North American Aerospace Defense Command (NORAD) – USA’s og Canadas overvågningssamarbejde – som vigtigt. Der er derfor planer om at sende en dansk forbindelsesofficer til Canada.
En af Trojahns løbende rapporter fra landet har haft høj aktualitet.
– Seksuelle krænkelser har været et stort emne i det canadiske forsvar i flere år – altså længe inden programmet på TV2. Jeg har meldt hjem om de undersøgelser, der er blevet foretaget, og om de konklusioner, der er blevet draget, oplyser Trojahn.

Motivationspersonen
At forsvarsattachéen i sin tid gik ind i Søværnet, skyldtes en personlig kontakt.
– Min far var direktør for glasfiberafdelingen i Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg (tidligere Nordisk Gummibådsfabrik), hvor Søværnet er kunde. Jeg gik i 3G, da jeg fik lejlighed til at hilse på den kommandørkaptajn, der var min fars kontaktperson i det daværende Søværnets Materielkommando, fortæller Frank Trojahn.
– Han spurgte, hvad jeg ville. Jeg svarede, at jeg tænkte på at læse til ingeniør, hvorpå han sagde: ’Du skal da være søofficer!’. Jeg kunne hurtigt se idéen i uddannelsen, især vekselvirkningen mellem teori og lange sejlperioder. Jeg begyndte den 2. august 1982 på Søværnets Grundskole i Auderød-lejren, og det har givet mig mange spændende job gennem 40 år. Og ikke mindst kammeratskaber for livet.

Øvelse med hangarskib
I oktober anløb den danske fregat ‘Peter Willemoes’ New York for at deltage i en hangarskibsgruppe ved den amerikanske østkyst omkring USA’s nyeste hangarskib ‘USS Gerald Ford’.
– Fregatten fik mulighed for at præsentere sine sensorer, våben, kommunikationsmuligheder etc. For besætningen var det en vigtig erfaring. Mandskabet fik øvelse i at indgå i beskyttelsen af et hangarskib og de mange kapaciteter, der følger med – en erfaring, de ikke ville have mulighed for at få hjemme, forklarer Frank Trojahn.
– Støtte af skibets anløb var en del af opgaverne. I New York blev der i samarbejde med Naval Team Denmark og en række danske virksomheder gennemført et program ombord, hvor fokus var at gøre opmærksom på danske kompetencer inden for skibsdesign, men også på kommende anskaffelser inden for det maritime område for såvel US Navy som for Søværnet.
En af deltagerne var kontreadmiral Torben Mikkelsen, chefen for det nyetablerede Forsvarets Skibsprogram. Han præsenterede de danske overvejelser om en langsigtet flådeplan.

Frank Trojahn

Født 1963 i Sønderborg.

1983-86: Søværnets Officersskole.
1986: Premierløjtnant – gjorde derpå i en årrække tjeneste på minelæggere og minestrygere.
1997-99: Stabskursus ved Führungsakademie der Bundeswehr i Hamburg
2002-05: Stedfortrædende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Berlin.
2005-07: Kommandørkaptajn og chef for Planlægningsafdelingen, Forsvarskommandoen.
2007-08: Chef for støtteskibet ’Absalon’ – herunder udsendelse i 2008 til antipirateri-operationer ved Afrikas Horn.
2009-10: Kommandør og chef for 2. Eskadre.
2013-17: Kontreadmiral og chef for Søværnets Operative Kommando (sidste chef), derefter chef for Marinestaben.
2017-21: Chef for Udviklings- og Planlægningsstaben, Forsvarskommandoen.
Fra 2021: Dansk forsvarsattaché i Washington.

En række højere kurser – heriblandt Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus i 2013 og NATO Generals, Flag Officers and Ambassador’s Course i 2014.

En række hædersbevisninger – herunder Kommandør af Dannebrogordenen, Ordre National de la Légion d’Honneur og Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden, fortjenstkors 1. kl.

Gift med Christina Trojahn, der er flyttet med til Washington. Parret har to voksne døtre.