Da Officeren i april besøgte brigadegeneral Jakob Henius, Danmarks forsvarsattaché i Berlin, var en fornyet politisk bølgegang netop opstået i Tyskland vedrørende spørgsmålet om leverance af tunge våben til Ukraine.

Kritikerne angreb forbundskansler Olaf Scholz’s efter deres opfattelse nølende linje, der forekom at stå i kontrast til kanslerens historiske Zeitenwende-tale i Forbundsdagen i februar. Her proklamerede han under stående applaus et ekstraordinært militært investeringsprogram på 100 milliarder euro.

Krisen var anledning til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er Frankrig og Storbritannien, der også i fremtiden vil være de virkelige stormagter i Vesteuropa? Det mener Jakob Henius ikke.
– Der, hvor Storbritannien og Frankrig har været førende de seneste 30 år, har været i internationale stabiliseringsoperationer. Scenarierne er usikre, men hvis vi antager, at vi igen skal ud i en kold krig, kommer Tyskland tilbage til sin rolle under Den første kolde Krig, hvor Bundeswehr var både stort og respektindgydende, vurderer han.

– Tyskland vil om fem-ti år være den væsentligste konventionelle forsvarsaktør i Vesteuropa, mens jeg har sværere ved at se nogen meget markant rolle til Storbritannien og Frankrig, når det handler om regional afskrækkelse og forsvar i Østersø-regionen. Både briterne og franskmændene har mere globale traditioner og har aldrig haft særligt fokus på Østersøen. Derfor er de måske ikke de mest oplagte partnere for Danmark i regionale sikkerhedsscenarier.

Vendepunktet
Under alle omstændigheder er Tyskland for alvor på dagsordenen med et paradigmeskift, der er tredobbelt:
1) Tyskland skal kunne tale magtens sprog, bl.a. ved at hæve forsvarsudgifterne markant.

2) Energipolitik er blevet sikkerhedspolitik, og Tyskland har bl.a. suspenderet certificeringen af gasrørledningen Nord Stream 2.
3) Med den massive militære bistand til Ukraine har Tyskland brudt med et mangeårigt tabu om levering af våben til konfliktområder.

Jakob Henius opfatter stemningen i Bundeswehr som god.
– Det politiske punktum skal nu sættes med beslutninger om, på hvilke områder investeringerne skal foretages. Der er en positiv forventning om at kunne vende tilbage til Forbundsværnets oprindelige raison d’être fra tiden under Den kolde Krig.
Det falder i tråd med udtalelser fra oberstløjtnant Kai Prozeske, tysk forsvarsattaché i København, i Officeren for et år siden. Selv om Ukraine-krigen endnu ikke var i sigte, bekræftede han behovet for, at Tyskland frigør sig fra arven fra nazi-fortiden og indtager sin naturlige lederrolle.

Kommentarer til cyklisten
Interviewet finder sted på Bornholm, hvor den 59-årige officer og hans kone, Mette, har deres permanente bolig. Hendes familie stammer fra øen, mens han er fra København. De har været på udstationering sammen næsten 9 af de seneste 13 år og bor til daglig i den tyske hovedstad.

– Jeg arbejdede ind imellem fra Bornholm under de værste corona-nedlukninger, men slet ikke nu. Jeg har så megen klassificeret kommunikation, der ikke kan føres i en almindelig telefon eller på mail uden kryptering, så det er i det hele taget besværligt for mig at være i home office, fortæller Jakob Henius.
Parret bor centralt i det gamle Vestberlin tæt ved den danske ambassade.

– Jeg cykler på arbejde og til møder over alt i byen, og når jeg ankommer på cykel iført uniform eller jakkesæt, siger mine udenlandske kolleger, at de er misundelige og egentlig burde gøre det samme. Men når det kommer til stykket, bliver de alligevel ved med at komme i deres bil. Det er kun min hollandske kollega, der også cykler på arbejde.

En væsentlig del af brigadegeneralens arbejdsdag består af møder – med hans egen stab, ambassadens ledelse, det tyske forsvarsministerium og de nordiske forsvarsattachéer, som han har et tæt samarbejde med. Attachérejser til tyske myndigheder er også jævnligt på programmet.
– Jeg følger udviklingen i tysk forsvars- og sikkerhedspolitik, som jeg rapporterer hjem om til både Forsvars- og Udenrigsministeriet, oplyser han.

Flere markedstilgængelige systemer
En af de aktiviteter, der virkelig fylder i kalenderen, er arbejdet for og med dansk forsvarsindustri.

– Foruden den løbende støtte til de enkelte virksomheder afholder vi tre-fire arrangementer årligt i Tyskland for danske forsvarsindustrielle virksomheder med f.eks. tema-briefinger og business-to-business-seancer, hvor vi faciliterer møder mellem sandsynlige danske og tyske samarbejdspartnere, uddyber Jakob Henius.

– Trade Council på ambassaden er klar til at hjælpe med det dybere markedsarbejde. Vi har desuden udgivet en industrihåndbog særlig målrettet mod dansk forsvarsindustri på det tyske marked, som vi opdaterer årligt.

Han mener, at dansk forsvarsindustri især kan have muligheder inden for digitalisering, droner, F35-kampflyet, sensorer, radarer og det maritime område.
– Det gør især mulighederne gode, at de tyske myndigheder har den erklærede målsætning at anskaffe flere markedstilgængelige systemer i stedet for at skulle udvikle alt fra bunden. Traditionelt har udenlandske virksomheder oplevet det som svært at komme ind på det tyske marked, tilføjer attachéen.

Udrustning, ikke oprustning
De massive tyske forsvarsinvesteringer vil – med forsvarsminister Christine Lamprechts ord – få karakter af Ausrüsting, ikke Aufrüstung. De 100 milliarder euro skal gå til at udfylde og polstre de eksisterende strukturer – ikke udvide dem.

– I praksis vil Luftwaffe få en meget stor andel af de ekstra ressourcer på grund af F35, Eurofighter, anskaffelse af nye tunge transporthelikoptere samt evt. et ballistisk missilforsvarssystem, siger brigadegeneralen om fordelingen.

– Marinen var i forvejen godt på vej med nye fregatter, korvetter og ubåde, og den tyske marineinspektør har derfor erkendt, at man næppe får så stor en bid. Hæren skal have så meget, den har brug for, for at udfylde den eksisterende struktur.

Det betyder, at tre divisioner skal transformeres tilbage til at kunne kæmpe selvstændigt som troppeformationer fra et stadium, hvor de gennem de seneste 20 år primært har fungeret som uddannelsesrammer for enheder til internationale missioner.

10. Panserdivision er nu rykket frem til at skulle være færdigopstillet i 2025 mod 2027 ifølge de oprindelige planer. Store midler skal bruges på indkøb af ammunition og forsyninger til værnene.
– Endvidere skal digitalisering og føringsstrukturer styrkes. På det værnsfælles område skal også cyberforsvaret styrkes.

Øget samarbejde som tilvalgsmulighed
Ved deadline for denne udgave af Officeren kendtes resultatet af folkeafstemningen om det danske EU-forbehold på forsvarsområdet ikke. Jakob Henius tillægger imidlertid ikke udfaldet stor betydning for det dansk-tyske samarbejde.

– Tyskerne har svært ved at forstå forbeholdet. I tilfælde af et ja til at slette forbeholdet vil vi få mulighed for at deltage sammen med Tyskland i EU-indsatser – hvis Danmark altså vil. Men når det gælder internationale stabiliseringsoperationer har Danmark tidligere valgt andre partnere – frem for alt Storbritannien og Frankrig –, der er mere parate til at bruge hard power og løbe risici, end Tyskland traditionelt har været. Danske udsendte styrker har derfor ikke haft særlig meget samarbejde med tyskerne på missionerne de sidste ca. 25 år. Det er svært at vurdere, om Danmarks holdning vil ændres. Det er op til os, om vi ønsker det, sammenfatter han.

Generelt er den tyske opmærksomhed rettet mod helt andre områder.
– Der er ikke så store forventninger til andre lande, fordi de udfordringer, Tyskland selv har, er så store. Der er fra tysk side positiv opmærksomhed på nogle kapaciteter i dansk forsvar, men jeg kan ikke gå i detaljer, da der er tale om klassificerede oplysninger, siger forsvarsattachéen.

Man opfordrer de mindre lande til at læne sig mere op ad Tyskland og i stedet prioritere at investere i nichekapaciteter. Tyskland har efter krigsudbruddet i Ukraine besluttet at anskaffe 35 Lockheed F35-kampfly, der vil give gode muligheder for både samarbejde og leverancer fra partnerlande.
– Tilsvarende viser den tyske regering interesse for at anskaffe et ballistisk missilforsvar, hvor man direkte har udtalt, at andre lande vil kunne inviteres med inden for i projektet. På flere områder vil der derfor opstå muligheder for et tættere dansk-tysk forsvarssamarbejde – i retning af det, vi havde under Den første kolde Krig.

Stort netværk fra fire år i Rom
Da Jakob Henius i 1982 som 19-årig blev indkaldt som værnepligtig, var det ikke en given sag, at han ville være officer.
– Men jeg fandt Forsvaret spændende, relevant og afvekslende, og beslutningen udviklede sig trin for trin. Afgørende var det for mig, at jeg kunne identificere mig med kerneproduktet, idet formålet – dengang som i dag – er at skabe sikkerhed, fortæller han.

Karrieren har budt på syv udsendelser på internationale missioner og tre udstationeringer. Af erfaringerne vil han især fremhæve tre perioder – først tiden, da han som kaptajn var kompagnichef gennem to år ved Sjællandske Trænregiment i Farum 1994-95.
– Det ’at være konge i mit eget kongerige’ – at have det fulde ansvar for en enhed på op til 200 mand, herunder føring og uddannelse af værnepligtige gennem et helt forløb på 9 måneder. Det er udviklende og, tror jeg, noget særligt for enhver officer.

I 2009 fik han med grad af oberst for en fireårig periode en stilling som faculty advisor ved NATO Defense College i Rom, som Danmark disponerer fast over.
– Det er efter min mening Forsvarets bedste job, og jeg var så heldig at få det. Jeg var med til at planlægge og lede kurser inden for politik og strategi på højeste niveau – med ’Senior Course’ som kernen i produktionen – og har derfra et kæmpe netværk af tidligere elever, klassekammerater og andre faculty advisors, som jeg har stor gavn af som forsvarsattaché i Berlin. Italien er desuden et spændende land at bo i, og så var det den første udstationering, jeg havde sammen med min hustru, erindrer Jakob Henius.

Den tredje opgave, han særligt fremhæver, er to halvårsperioder i Mali i 2015 og 2016 som militærassistent for generalmajor (senere generalløjtnant) Michael Lollesgaard, den danske chef for FN-styrken MINUSMA.
– Det gav mig erfaring med dynamikkerne inden for en kompleks FN-mission med kontingenter fra adskillige lande og mulighed for at operere inden for både den militære og politiske FN-søjle.

Respekt for familien
Ud over Mali har Henius været udsendt to gange til Irak, to gange til Kosovo og en gang til Bosnien.

Det har ikke sjældent været barsk for familien, der ud over konen omfatter en datter, der i dag er 31 år, og en søn på 28 år. Børnene har aldrig boet med forældrene i udlandet, fordi den første udstationering kom så sent, at de næsten var voksne.
– Det er altid hårdere at være familien, der er efterladt hjemme, end at være den, der er udsendt. Som udsendt har man sit arbejde at gå op i 24/7, og alt med daglige fornødenheder som mad og tøjvask bliver ordnet af andre. Familien derhjemme står alene med det hele – inklusive usikkerheden om man kommer noget til. Jeg har stor respekt for, at de har tålt det, siger forsvarsattachéen.

Ægteparret, der nu har to børnebørn på 8 og 5 år, har boet i hovedstadsområdet det meste af deres liv, men købte for tre år siden en landejendom lige nord for Rønne. I en separat bygning på grunden ligger en butik, hvorfra Mette Henius forhandler garn og modestrik af eget design. Den drives under indehaverens fravær af de ansatte.

Brigadegeneralen fylder 60 år senere i år og glæder sig til at gå på pension fra Forsvaret om to år.
Det giver muligheder for at prøve noget nyt, men for så vidt vil han godt kunne udfylde al sin tid med fritidsinteresser.
– Jeg spiller klaver og er trommeslager på semi-professionelt niveau inden for rock og jazz, spiller bridge, elsker fodbold, går på jagt og fisker. I den forbindelse er Bornholm et godt sted at bo, for jeg kan gå nogle få hundrede meter ned til Østersøen gennem Hasle Skov og fange havørreder. Skønt!

Jakob Henius
1982: Værnepligtig ved Forsvarets Sanitetsskole i Jægersborg.
1988-95: Geledtjeneste ved Sjællandske Trænregiment på Farum Kaserne – afbrudt af seks måneders udsendelse til Bosnien 1992-93.
1997-99: Major og sektionschef på Hærens Logistikstole, Aalborg.
1999-2001: Forsvarskommandoen.
2001-2003: Lærer i militærhistorie på Hærens Officersskole.
2003-2006: Som oberstløjtnant bataljonschef i Den danske internationale Brigade, Vordingborg.
2006-2007: I to perioder chef for det danske logistikelement i Basra, Irak.
2009: Oberst og i seks måneder næstkommanderende i den franskledede multinationale brigade i Sektor Nord, Kosovo.
2009-13: NATO Defence College i Rom.
2013-15: Uddannelseschef på Forsvarsakademiet.
2015-16: To perioder i Mali som militærassistent for chefen for FN-styrken MINUSMA.
2017-19: Assisterende stabschef ved hovedkvarteret for NATO’s Allied Rapid Reaction Corps i Innsworth, Storbritannien.
Fra 2020 brigadegeneral og forsvarsattaché i Berlin.

Fremmedsprog: Tysk, fransk, engelsk og lidt italiensk
Bøger især om politik, strategi, historie