12. Juni 2019
Organisationer samlet bag søgsmål
HKKF har stævnet Forsvaret for brud på arbejdsmiljøloven. CS og HOD støtter HKKF i søgsmålet, og organisationerne løfter solidarisk udgifterne.
Foto: Skydning i Borris, marts 2019. Foto: seniorsergent Michael Ipsen, forsvarsgalleriet.dk
Tekst: Vickie Lind, pressechef
Tekst: Vickie Lind, pressechef
HKKF har stævnet Forsvaret for brud på arbejdsmiljøloven. Stridens kerne er, at Forsvaret mener, at man kan opfatte en skydeperiode i sin helhed som egentlig militærtjeneste, og at Forsvaret derfor må fravige loven, selv under ophold i skydelejr mellem skydninger. Det er HKKF, CS og HOD ikke enige i, og derfor skal spørgsmålet nu afprøves ved retten.
Det er HKKF, der har rejst sagen, og som kører den. CS og HOD støtter HKKF i søgsmålet, og organisationerne løfter solidarisk udgifterne.
Læs mere her hkkf.dk
Det her ligner et kæmpe selvmål.
Selvom man sagtens kan argumentere for, at visse af vore kolleger har været dårlige til at planlægge skydeperioder med passende respekt for hviletid og læring, så ender det her med at koste ressourcer de forkerte steder. Lad os sammenligne med kontrolofficerer på en øvelse. Hvis de ikke længere er på øvelsesdøgn, men skal arbejde time for time, så kræver kontrolstaben lige pludselig næsten dobbelt bemanding. I forvejen er det meget svært at få kolleger til at forstå deres medansvar for at sikre ordentligt kontrol- og vejledervirke på øvelser. Hvor skal vi få de ekstra folk fra?
Det her er ikke kun et spørgsmål om løn- og arbejdsforhold. Det er også et spørgsmål om, at man har misforstået, at vores militære kerneopgave er at uddanne enheder til krig. Vi er ikke et tilfældigt ministerie med tilfældige styrelser fyldt med forvaltere. Måske opfører vi os sådan i fredstid – 99,9% af tiden – men den sidste promille er der, hvor vi er anderledes. Husk lige, hvorfor vi har uniformen på. Har man glemt, at man er soldat, så skulle man måske se sig om efter et andet firma at arbejde for.
Selvfølgelig skal man træne på en måde, hvor folk ikke kommer til skade. Men man skal ikke pakke sig selv mere ind i vat end nødvendigt. Og der her er den forkerte sag at kæmpe – i hvert fald i mine øjne…
Hej Søren
Lad mig starte med at sige, at vi har haft de samme overvejelser som dig. Og når jeg ser de eksempler, du har fremdraget, så kan jeg også langt hen ad vejen sagtens følge dig.
Det er også eksempler, vi har arbejdet/kæmpet med gennem mange år, og altid har forsøgt at løse på laveste niveau. Men der er aldrig indgået bindende aftaler på områderne, og derfor bruger vi i øjeblikket alt for mange kræfter på at diskutere enkelttilfælde.
Arbejdsmiljøloven er en beskyttelseslov og gælder for alt arbejde, der udføres i Danmark. Den gælder altså også for soldater, men ikke hvis der er tale om egentlig militær tjeneste. Men selv ved egentlig militærtjeneste skal man dog følge arbejdsmiljøloven, hvis det er muligt. De nærmere konditioner for, hvad der er egentlig militær tjeneste er beskrevet i en aftale mellem beskæftigelses- og forsvarsministerierne, og senere er denne aftales ordlyd blevet yderligere beskrevet og uddybet i en aftale mellem ministeriet og de militære faglige organisationer. Denne sidste uddybende beskrivelse er medtaget i Forsvarets arbejdsmiljødirektiv, og siger blandt andet, at det aldrig må være et økonomisk perspektiv/argument, der medfører, at fx hviletidskundgørelsen overtrædes. Og det ser vi desværre bare rigtigt tit er tilfældet.
Så da HKKF anlagde sagen, og efterfølgende bad os om at være med, så syntes vi, at det var en kærkommen lejlighed til at få afprøvet sagen i retten.
Vi i HOD håber dog stadig på, at vi kan forlige sagen – eventuelt i form af at aftalebelægge områderne – inden den rigtigt lander i retssystemet.
/Niels