Nyheder

20. August 2025

Kom på kursus for chefer med HOD

Den 10.-11. november 2025 tilbyder HOD kursus i samarbejds- og aftaleemner for medlemmer, der tilhører chefgruppen. Det foregår på Hotel Comwell Kongebrogaarden i Middelfart.

Som chef er det vigtigt at kunne navigere kompetent inden for HOD’s samarbejds- og aftaleområde. Vil du styrke din viden og undgå faldgruberne, så meld dig til vores kursus for chefer.

 

Kurset afholdes

 

Mandag og tirsdag d. 10.-11. november 2025 på Hotel Comwell Kongebrogaarden ved Middelfart.

 

Det koster 5.000 kr. pr. deltager. Der er 25 pladser.

 

På kurset arbejder vi med:

 

  • Anvendelse af samarbejdsaftalens indhold og ånd – hvordan forholder du dig som chef til fx informationspligten?
  • Anvendelse af aftalen om tillidsrepræsentanter i staten. Hvad kan du som chef bruge de valgte tillidsrepræsentanter til?
  • Chefens værktøjer i samspillet med lokale forhandlere. Hvilke oplysninger har du til rådighed, og hvilke værktøjer kan du bruge for at skabe effekt af de lokale forhandlinger?
  • Karriererådgivning – hvor ser vi udfordringerne?
  • Arbejdstidsanvendelse – hvordan manøvrerer du som chef rundt i arbejdstidsreglerne?
  • Løn- og ansættelsesforhold for officersgruppen generelt og herunder fastsættelse af funktionsvederlag og §5 vederlag for chefgruppen.
  • Tjenesterejser, udstationeringer m.v. Hvordan skal du som chef agere på området, hvilke regler gælder?
  • Andre HR-emner, herunder krænkelser, sygefravær, arbejdsmiljø, ansættelser og udnævnelser m.m.

 

Sådan tilmelder du dig

Log ind på MIT HOD, gå til forsiden, og vælg den blå boks ‘Tilmelding til kurser…’

 

Se også billedguiden herunder.

 

Vi glæder os til at se dig.