Holger K. Nielsen

Socialistisk Folkeparti

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?
Med Ruslands aggressive politik bliver vi nødt til at fokusere mere på NATO’s traditionelle art. 5 forpligtelser. Da også Arktis skal have en høj prioritet, bliver vi nødt til at nedprioritere vore internationale missioner i lande som Afghanistan, Irak og Syrien. Også fordi det er tvivlsomt, hvor stor en værdi disse indsatser har haft i forhold til at skabe stabilitet og bekæmpe terrorisme.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Enig i at rekruttering og fastholdelse er en altoverskyggende udfordring. Det handler i sidste ende om at skabe en attraktiv arbejdsplads, som unge mennesker søger til, og hvor ældre gerne vil blive. Jeg har ikke patentsvaret på, hvordan det kan sikres. Vil dog nævne, at det vil hjælpe, hvis politikerne ophører med at føre sognerådspolitik i forsvarsforligskredsen. De mange forandringer og flytning af tjenestesteder, som er gennemført af hensyn til lokale valgkredsinteresser, har ikke haft nogen gavnlig virkning.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?
Det handler om seniorpolitik, som er en udfordring for alle virksomheder – i både den private og offentlige sektor. Det forudsætter igen god ledelse – så her er der et stort ansvar for cheferne.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?
Jeg kender ikke årsagen, og det er vel også nødvendigt at identificere de problemer, som det måtte skabe. Det er næppe frugtbart at skabe uovervindelige skel mellem det militære og civile personel.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?
Med de nye udfordringer tror jeg, at det vil være en god idé med en ny forsvarskommission.

Peter Juel Jensen

Venstre

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

Vi skal løbende udvikle Forsvaret således, at vi kan håndtere de udfordringer, vi står over for – udgangspunktet for dette er trusselsvurderinger og styrkemålskrav fra NATO. Det betyder i Venstres bog, at vi efter næste forlig har et større forsvar.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Der er ingen tvivl om, at rekruttering og fastholdelse er en udfordring, der skal håndteres. Der er iværksat tiltag for at dæmme op for dette – og jeg forventer, at man i et kommende forlig også vil have et fokus på dette.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

Ansatte i Forsvaret har et godt grundlag at stå på, både på det offentlige og private arbejdsmarked, men der er ingen tvivl om, at arbejdet i Forsvaret er krævende, og at man rent fysisk kan have svært ved at følge med – generelt er arbejdsmiljøet godt i det danske forsvar, men der er stillinger, der forudsætter god fysik. Vi må i fællesskab finde de gode løsninger, ligesom på resten af arbejdsmarkedet.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Jeg ser ingen udfordring i, at officerer, i den grad man har de nødvendige kvalifikationer, kan ansøge de stillinger, som akademikere også søger. Det ville i min bog være en naturlig konsekvens af, at ens fysik ændrer sig med alderen.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Umiddelbart nej – vi har et godt overblik over, hvor udfordringerne er.

Marie Krarup

Dansk Folkeparti

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

Danmark har forsømt Forsvaret i en lang periode, selvom Forsvaret samtidig har udført en fantastisk opgave i bl.a. Afghanistan. Forsvaret har tre opgaver: 1. territorialforsvar, 2. områdeforsvar, 3. internationale opgaver. De sidste mange år har man satset på 3., og det er forkert nu, som det var før. Man skal kunne 1,2,3 – alle sammen. Det skal vi have styr på til næste forlig. Så Forsvaret skal løse flere opgaver og have større dybde. Det betyder flere folk og derfor selvfølgelig også et større forsvarsbudget.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Jeg er sikker på, at der vil komme en masse gode forslag til, hvad vi skal gøre. Jeg er enig i at der er et stort problem i fastholdelse. Vi vil gerne forøge værnepligtsindtaget, der kan være en del af rekrutteringsløsningen.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

Det er et praktisk spørgsmål, som man nok er bedst til at tage stilling til på andre niveauer end det politiske!

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Der er for mange officerer i Forsvaret i forhold til sergenter og konstabler. Så der er da et problem, hvis ikke de kan få mulighed for at varetage sagsbehandlerfunktioner. Der er nogle skævheder i systemet, der skal rettes op på. Og jeg er sikker på, at vi vil få en masse gode og praktiske forslag op til forligsforhandlingerne.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Vi har ikke behov for en forsvarskommission. Det vil blot trække tiden voldsomt i langdrag. Vi har behov for at styrke Forsvaret, så vi, som jeg skrev før, kan løse alle tre opgaver i stedet for blot en.

Rasmus Jarlov

Det Konservative Folkeparti

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

Vi skal have et meget stærkere forsvar og et forsvar, som er mere orienteret mod Østersøregionen og en mere teknologisk avanceret modstander end de terrororganisationer, som vi i de senere år har bekæmpet i Afghanistan og Irak. Det betyder meget for hvilket udstyr, vi skal investere i, og hvilke kapaciteter vi skal opbygge. Blandt andet bør vi igen have luftværn og ubåde og give vores værnepligtige en længere uddannelse, så de bliver en reel kapacitet i stedet for blot et rekrutteringsværktøj.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Jeg tror, en stor del af dette problem vil forsvinde, hvis vi igen giver Forsvaret en ordentlig økonomisk ramme. Folk er dødtrætte af, at det hele tiden er så fattigt, og at der ikke er ressourcer nok til opgaverne. Det påvirker moralen meget. Hvis vi giver en bedre ramme, tror jeg, at moralen vil stige, og at vi bedre kan fastholde folk. Jeg vil afvente Forsvarets egne anbefalinger til hvilke konkrete HR-initiativer, der kan gennemføres.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

Der er ikke tale om, at vi vil have gamle mennesker til at levere mere end tidligere. Vi har blot besluttet, at pensionsalderen skal følge levealderen. Folk lever længere og er friske længere. Så vi skal blot vende os til, at folk omkring 60 år kan mere, end folk omkring 60 år kunne for 20-30 år siden.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Det er som udgangspunkt fornuftigt, at Forsvaret henter kompetencer udefra i stedet for at tro, at man kan alt, der er brug for i en organisation, fordi man er officer. Det bliver kun et problem, hvis de civile kommer til at bestemme over det militærfaglige. Det håber jeg, den nye forsvarschef vil modarbejde. Det bør han netop være den helt rigtige til med hans baggrund, og det vil han have Folketingets opbakning til. Vi har ikke brug for flere urealistiske McKinsey-rapporter, som påtvinger Forsvaret umulige besparelser og skrivebordsbeslutninger. Vi har brug for, at generalerne bliver stærke nok til at turde fortælle os, hvis de bliver bedt om noget, som ikke kan lade sig gøre. Det gør de ikke i dag, og det er faktisk et problem, når vi skal træffe beslutninger. Hvis departementet foreslår noget, siger generalerne javel, og så er det nogle gange svært for Folketinget selv at gennemskue, hvad de negative konsekvenser kan være. Det var meget tydeligt ved kampflyindkøbet sidste år, hvor jeg efter en masse gravearbejde blev chokeret over, hvor urealistisk beslutningsforslaget fra ministeriet var, men hvor vi
alligevel sad overfor en mur af generaler, som sagde, at det var helt i orden. De kunne ikke gøre andet med de kommandoveje, som findes. Men det gør det virkelig svært at træffe realistiske beslutninger, og det lykkedes mig da heller ikke at få det til at gå op for mine folketingskollegaer, at beslutningsgrundlaget var helt urealistisk.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Det burde det nok være allerede nu. Det kan også godt blive en del af Forsvarsforliget, at der nedsættes en kommission.

Henrik Dam Kristensen

Socialdemokratiet

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

Vi har et godt, professionelt og effektivt forsvar, der er vellidt og nyder stor respekt blandt vores allierede. Forsvaret gør en ufattelig flot indsats. Danmark løfter flere og mere krævende internationale opgaver, end vores størrelse tilsiger. Og intet tyder på, at der bliver brug for en mindre aktiv tilstedeværelse i den kommende tid. Vi ser et Rusland, der har annekteret Krim-halvøen, og som optræder stadigt mere aggressivt overfor de baltiske lande, og et ISIL, der hærger i Irak og Syrien, mens Europa har en stor opgave i at holde Trump fast på vores atlantiske alliance. Vi er selvfølgelig meget opsat på, at Forsvaret skal have de kapaciteter, det har brug for, for at kunne løse de opgaver, der følger med udviklingen i verden. Når vi skal forhandle et nyt forsvarsforlig, så er det klart, at vi vil kigge på, hvordan vi også i fremtiden kan have et forsvar, som er tidssvarende og kan løse sine opgaver, både herhjemme og internationalt.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Vi er meget opmærksomme på, at der er et problem med rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejdere i Forsvaret. Det gælder både i forhold til, at alt for få søger Forsvarets uddannelser, men også at sammensætningen af fagpersonalet er meget forskellig. Det er svært endnu at sige, hvad der helt konkret vil ske, men vi kigger på nogle forskellige muligheder, herunder om optaget på officersuddannelsen kan struktureres bedre, og hvordan vi kan tiltrække flere teknikere til Forsvaret.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

For det første skal vi sikre, at vores soldater ikke lider overlast og med et større engagement internationalt følger også en større politisk forpligtelse til at tage ordentligt vare på vores udsendte, når de kommer hjem igen. Derfor har Socialdemokratiet foreslået en bedre veteranindsats på næste års finanslov. Det er vigtigt, at vi tager ordentligt hånd om vores soldater, og at de er sikret et trygt arbejdsmiljø igennem hele deres karriere. For det andet, så skal vi have et øget fokus på opkvalificering. Det gælder ikke bare for Forsvaret, men for hele Danmark. I 2025 kommer vi til at mangle 70.000 faglærte på arbejdsmarkedet, og samtidig vil langt flere ufaglærte stå uden job. Jeg ved, at der allerede arbejdes på, at ufaglærte i Forsvaret får en faguddannelse. Og at man er ved at undersøge, om blandt andet konstabeluddannelsen kan tilrettelægges som en erhvervsuddannelse, der også kan bruges uden for Forsvaret. Det er to rigtig gode initiativer, som jeg mener, er den rigtige vej at gå, hvis man vil komme rekrutteringsproblemet til livs.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Det hænger i høj grad sammen med rekrutteringsproblemet. I officersuddannelsen får man lige nu rigtig mange akademikere ind, hvilket er godt, men vi får også færre, som har taget vejen fra værnepligt til officer. Det er med andre ord blevet sværere at gå den traditionelle vej til officerstitlen. Det er selvfølgelig også noget, vi er opmærksomme på.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Det er rigtigt, at vi ser en ændret sikkerhedssituation, men der er heller ingen grund til, at vi går i panik. Den røde hær er ikke på vej ind over Østersøen. Selvfølgelig skal vi stadigvæk være påpasselige og støtte vores allierede fra de baltiske lande med koordinerede NATO-bidrag. Og vi skal fortsat være eftertænksomme over for russerne og tage vores forholdsregler. Det kommer vi også til i det kommende forsvarsforlig. Men jeg ser ikke nogen grund til, at Forsvaret trænger til en stor omstrukturering af både organisation og strategi. Vi gennemførte en stor omorganisering i vores regeringstid og Forsvaret fungerer meget tilfredsstillende i dag. De udfordringer vi står overfor kræver ikke et mangeårigt og dyrt kommissionsarbejde, men er nogle justeringer af den organisation vi allerede har. Jeg kan derfor ikke se, at vi får behov for en ny forsvarskommission lige foreløbig.

René Gade

Alternativet

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

Uafhængigt af trusselsbilledet, som jo altid vil være en vurderingssag – ikke mindst politisk – så skal vi fra dansk side turde prioritere vores investeringer i forsvaret meget mere skarpt. Det kan ikke nytte noget, at vi vil eksekvere med ressourcer fra alle hylder, hvis hylderne er tomme. Derimod skal vi fra politisk hold lade være med at drive rovdrift på Forsvarets forbilledlige vilje til at løse de opgaver, der stilles. Vi bør fokusere på at blive en humanitær stormagt, og det bliver vi kun med stærke og specialiserede styrker, som kan forsvare sig selv og agere proaktivt og konfliktløsende. Helst på et stærkt FN-mandat – og i fremtiden med et bæredygtigt nordisk eller europæisk samarbejde som supplement til NATO. Derfor er det ikke et nej til militær fra vores side, men et nej til angrebskrige, hvor vi ikke har en reel plan for, hvordan freden skal vindes. Hvor bidrager vi som småstat bedst og mest værdiskabende i de internationale alliancer, der er afgørende for vores sikkerhed? Det er svaret på det spørgsmål, der skal definere struktureringen af vores forsvar.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Prioritering, prioritering og prioritering. Der vil være ledelseslag og værn, som kommer til at føle sig trådt hårdt over tæerne, hvis vi fra politisk hold begynder at prioritere ressourcerne respektfuldt og uden at splitte familiemønstre ad med ansættelsesvilkår, der ikke kan fastholde medarbejderne. For den prioritering vil vise, at vi har behov for investeringer nogle steder, og hvis ikke pengene kan findes, må der derfor lukkes ned for andre dele. Åbenhed om hvor det overskydende fedt i ledelseslagene befinder sig og skal skæres væk fra Forsvarets side – samt politisk rygrad til at prioritere indsatserne, så kvaliteten fastholdes, det er væsentlige overskrifter for et forsvarsforlig der styrker
Forsvarets fastholdelse og værdiskabelse.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

I Alternativet mener vi bestemt ikke, at pensionsalderen skal sættes op. Til gengæld håber jeg, at netop vores kompetente pensionister med livslang erfaring fra Forsvaret vil bidrage med oplysning og eventuelt frivilligt arbejde i civilsamfundet, som det nu passer ind i deres hverdag. Vi har stor tillid til, at man engagerer sig, hvis man kan.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Det skal være tydeligt for alle, at vores officerer og ansatte i Forsvaret i almindelighed kæmper for Danmark og for fred. De tilbyder sig selv i en højere sags tjeneste, og derfor må vi ikke mudre billedet af den gode intention ved at deltage i tvivlsomme krige med tvivlsomme mål og uigennemskuelige forløb, som man fra politisk hold ikke ønsker at være åbne om og blive klogere af.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Det burde vi have snarest muligt, og optimalt set efter at man havde genåbnet og færdiggjort Irak-kommissionen, som helt skandaløst blev lukket ned efter folketingsvalget i 2015.

Kristian Hegaard

Radikale Venstre

Hvordan skal det ændrede trusselsbillede mod Danmark ændre Forsvarets organisering?

En af forsvarets opgaver er klart at kunne være et modsvar til de trusler, der nu måtte være rettet mod Danmark. De fleste militærteoretikere er enige om, at truslen om et konventionelt territorialt angreb og besættelse af Danmark er af mere teoretisk end praktisk karakter. Den største direkte trussel mod Danmark i øjeblikket er i stedet utvivlsomt cyberkriminalitet. Det illustrerer den seneste tid. Det betyder, at det klart kommer til at indgå i både kommende forsvarsforlig, ligesom der vil være overvejelser om, hvorledes dette skal bevirke på Forsvarets organisering på den bedst mulige måde for Danmark. For er det danske sektoransvarsprincip gearet til, at hver sektor er ansvarlig for deres eget IT i henhold hacking, eller skal det være mere samlet fremadrettet. Det er et blandt flere relevante spørgsmål i henhold til organisering, når det kommer til fremtidig organisering af Forsvaret i forhold til det ændrede trusselsbillede.

Forsvarets øverste ledelse peger på rekruttering og fastholdelse som den altoverskyggende udfordring lige nu. Hvordan kan et nyt forsvarsforlig skabe bedre rammer for at løse netop den udfordring?

Det er også, hvad jeg hører, at netop rekruttering og fastholdelse fremadrettet er en af de største udfordringer for Forsvaret. Vi ved, at Forsvaret til alle tider vil have opgaver, og det er vigtigt ikke bare at have personale, men kvalificeret personale til at løse disse opgaver. Det giver os alle tiders mulighed for at tænke attraktive uddannelser ind i et kommende forsvarsforlig. Derfor tror jeg, at rekruttering og fastholdelse bliver en vigtig del af den fremadrettede tænkning.

Pensionsalderen skal sættes op – også for soldater. Hvilke muligheder ser du for at anvende de medarbejdere, der primært har soldatermæssige kompetencer, helt frem til den forøgede afgangsalder?

Ældre soldater vil altid have mere viden end yngre. En viden som kun kommer med erfaring fra diverse opgaver. Det er blandt andet denne erfaring, som skal videreformidles til den næste generation. De ældre med primært soldatermæssige kompetencer er derfor oplagte som støtte i uddannelsen af nye soldater. Endeligt er det vigtigt at se på alderssammensætningen til de opgaver, som sættes, sådan at ældre soldater ikke ender på for hårdt fysisk slidende job.

På ti år er andelen af officerer i Forsvaret faldet med 10 %, mens andelen af andre akademikere er forøget med ca. 50 %. Hvad skal der gøres ved det?

Først og fremmest skal vi være opmærksomme på, at vi som samfund oplever dels en øget specialisering. Derudover er der en større og større søgning til diverse uddannelser. Det betyder, at også flere mennesker end tidligere er ”akademikere”. Nu kender jeg ikke jeres eksakte tal i forhold til, hvor meget henholdsvis 10% og 50% svarer til i antal personer. Det, jeg i hvert fald kan slå fast, er, at det der drejer sig om direkte militærfagligt relaterede opgaver, skal varetages af dem, der har forstand på det ud fra en militærfaglig profil og ikke en, der har flotte karakterer fra en akademisk uddannelse. Vi skal med andre ord ikke have en djøficering af de rene militærfaglige opgaver. Til gengæld er jurister eller kommunikationsfolk gode til andre ting, hvor de kan bidrage i Forsvaret.

Det er ti år siden, at der har været nedsat en Forsvarskommission. Med det ændrede trusselsbillede vi ser nu, hvornår er det så tid til en ny kommission?

Den sidste kommission i 2008 havde en bred opbakning og bidrog godt til forsvarsforliget 2010-2014. Jeg synes ikke, at man kan udelukke, at det vil være en god idé, da vi oplever markante forandringer i vores trusselsbillede. Cyberkriminalitet og den indsats er noget, der aktuelt optager alle partier. Det er den største direkte trussel mod os i øjeblikket. Det er et indsatsområde, der er helt nyt. Hvad der skal til for at opgradere det, og hvad der er vores reelle behov må bero på nærmere analysearbejde.Derudover vil de nye strategisk vigtige, isfrie sejlruter i Arktis betyde, at området vil vinde stadigt større sikkerhedspolitisk betydning for både Danmark og for vores allierede. Blandt andet bliver det relevant at øge både miljøovervågning og beredskab. Der kan være behov for en analyse af, hvordan vi opgraderer Søværnet til den indsats. Til sidst har Danmark åbenlyse territoriale og alliancemæssige interesser i en Østersø fri for russisk pression og et velfungerende samarbejde mellem alle Østersøens stater, herunder Rusland. Det er helt nye overvejelser, der skal gøres i den forbindelse.