Bragt i Fagbladet Officeren nr. 4 2022

Der er et misforhold mellem officerers opmærksomhed over for hinanden, når de er udsendt, og når de er hjemme på kontoret, siger Pernille Steen Pedersen, lektor på CBS og ph.d. med speciale i stress. Hun har for nylig holdt oplæg for en gruppe officerer om emnet og kender til arbejdsforholdene i Forsvaret.

– Når de er udsendt, er de drønafhængige af hinanden og af de andre i gruppen. Der tør de tale om angst og om, hvordan man klarer en opgave, men på kontoret er arbejdsopgaverne den enkeltes ansvar. Når de er udsendt, er de gode til at støtte hinanden, og de ved, at de er afhængige af hinanden. Men på kontoret opstår den støtte oftest først, når en af dem bryder sammen på grund af stress eller arbejdspres, siger Pernille Steen Pedersen.

Hun er godt klar over, at det blandt officerer ikke er normalt at tale om følelser, men hvis man får et fælles sprog, så man kan tale om sine bekymringer på arbejdet – for eksempel når der sker ændringer i kerneopgaven -, vil det minimere risikoen for, at den enkelte går alene med sine problemer.

– Blandt officerer og mange andre faggrupper er der en skam forbundet med følelsen af ikke at slå til, ikke at være værdsat, siger hun og understreger, at man skal kunne tale om problemerne, i forbindelse med at opgaverne ændres, og kompleksiteten og hastigheden stiger.

– I Forsvaret er alle klar over, at andre er vigtige medspillere i ens egen performance, og klar over, at man spiller hinanden gode. Men der mangler et stærkere fokus på at italesætte stressforebyggelse som et vigtigt fokusområde, siger hun.

Usikkerhed er ikke svaghed

I nogle tilfælde kan store forandringer som fusioner, ny ledelse eller et nyt it-system gøre medarbejderne syge af stress, og det kan være meget alvorligt. Søvnløshed er et oplagt stresssymptom, og bliver det ikke håndteret rigtigt, kan det i værste fald føre til misbrug eller druk. Men stress betyder også, at dømmekraften svækkes, man bliver vægelsindet og ambivalent og har svært ved at huske.

– Mennesker, der tidligere kunne træffe hurtige beslutninger, overtænker pludselig tingene, inden de træffer en afgørelse, forklarer hun.

Allerede på det tidspunkt er det vigtigt at tale med sine kolleger eller ledelse om begyndende stress, så man kan tage det i opløbet. Men hun er klar over, at det forudsætter et trygt arbejdsmiljø, hvor man ikke er bange for at vise svaghed.

– Ofte tænker den enkelte, at det kun er ham eller hende, der ikke har styr på tingene. Så er det vigtigt at tale med sine kolleger om det, for selv dygtige, veluddannede officerer er jo ikke robotter, og som sagt kan forandringer, der kræver, at man træder ud af de vante rammer, godt presse folk. Og vi mangler et sprog for at tale om den usikkerhed, så den ikke bliver regnet som et tegn på svaghed, fastslår hun og tilføjer, at det kan være farligt, hvis man tror, at man kan klare alting selv.

Hun understreger, at det ikke er travlhed, der får folk til at bukke under for stress. Det sker oftere, hvis man finder opgaverne meningsløse, eller man ikke føler sig klædt på til de opgaver, man skal løse. Det kan også være særdeles stressfremkaldende ikke at føle sig værdsat eller føle, at ens arbejde ikke har værdi.

– Tab af stolthed over ikke at være den, der leverer vigtig viden, eller at opleve, at chefen giver de vigtige opgaver til en anden, kan også fremkalde stress, for så får man pludselig svært ved at anerkende sig selv, siger hun.

Pernille Steen Pedersen har lavet en serie dialogkort, der kan være udgangspunkt for samtaler om disse emner. For eksempel:

”Du er frustreret over, at du skal gå på kompromis med din faglighed (du kan ikke løse dine opgaver, som du gerne vil). Hvilket svar vedrørende forskellige former for hjælp passer bedst på dig?”

Ved hjælp af kortene får man et sprog og en styret dialog for, hvordan man kan tale om det på en struktureret måde.

– Officerer er vant til, at alt handler om samarbejde, når de er på missioner, fremhæver hun og tilføjer, at blandt officerer er der skam knyttet til følelsen af ikke at være en god kollega, for det er en vigtig del at vide, at man er afhængig af hinanden.

Derfor er der et kæmpe potentiale i Forsvaret ved at arbejde med disse ting, hvis stress er et problem blandt officerer, for de har så gode lederuddannelser, men mangler fokus på at tale om bekymringer, som kan komme, når man skal gå på kompromis med den faglige stolthed, siger hun.

Det væltede ind

Pernille Steen Pedersen har forsket i stress i mange år, og hendes ph.d. er baseret på dybtgående interviews med mennesker, der havde været sygemeldt med stress i over et halvt år, og med ledere, der havde erfaringer med at lede ansatte, der endte med at blive sygemeldte med langvarig stress. Og da hun efterlyste interviewdeltagere, væltede det ind med henvendelser, så hun kunne vælge deltagere på tværs af brancher, køn og alder. Folk havde behov for at tale med én, der virkelig lyttede til dem og var interesseret i deres situation.

Efterhånden tegnede der sig et mønster, der ikke alene handler om, at misforholdet mellem krav og ressourcer giver stress, men at det også kan handle om udefra kommende krav og især om, at mennesker, der blev ramt af stress, havde følt sig uden for fællesskabet, chikaneret af en leder og kolleger eller ikke følte sig respekteret og forstået.

Et andet kendetegn var, at de ikke følte, at de kunne leve op til egne krav. De følte, at de hele tiden var bagefter med arbejdet og ikke præsterede tilstrækkeligt eller ikke leverede det, der forventedes af dem.

Hun tilføjer, at stress og skamfølelsen over deres egen indsats kan være tricket af, at der samtidig er problemer i privatlivet, skilsmisse eller sygdom. Disse forhold betyder, at man ikke føler, at man er den bedste udgave af sig selv og ikke lever op til sine egne krav, siger hun.

Denne følelse kan føre til hjælpeløshed og håbløshed og ender ofte med langvarigt sygefravær, fordi man føler, at man er forkert, selv om man ikke har gjort noget forkert.

Hun understreger, at arbejdslivet i dag er anderledes end for 50 år siden, da arbejdet primært skulle give en indtægt, så man kunne forsørge familien. I dag skal arbejdet også give identitet og stolthed.

– Derfor opstår følelsen af ikke at slå til, hvis man laver fejl eller er i tvivl, om det, man gør, er godt nok, siger hun.

En styrke at bede om hjælp

Det er farligt, hvis ledelsen siger til en travl, pligtopfyldende medarbejder, at man bare skal udføre arbejdet 80 procent eller bruge den berømte ’pyt-knap’. Det duer ikke for en medarbejder, der føler, at han/hun ikke udfører arbejdet godt nok. Dertil kommer, at det kan skabe yderligere mindreværd, når kollegerne giver indtryk af, at de har styr på det hele. Derfor føles det skamfuldt ikke selv at have det.

– Derfor er det vigtigt at tale åbent om det, så det ikke bliver til et individuelt problem. I stedet for at slå hinanden i hovedet med det, man ikke når, skal man tale om det og først og fremmest bede om hjælp, siger hun og understreger, at ledelsen skal hjælpe medarbejderne med at prioritere opgaverne og hjælpe dem til at være stolte af deres indsats.

– Lederen skal være vikar for medarbejderens dårlige samvittighed over ikke at kunne nå sine opgaver, siger Pernille Steen Pedersen, der godt ved, at det kan være sårbart at bede om hjælp.

– Men i den sammenhæng er det, som den enkelte kan tro er svaghed – nemlig at skulle række ud og bede om hjælp -, faktisk en styrke. Det er tværtimod en svaghed at tro, at man kan alting selv.

Læs mere

Pernille Steen Pedersen er adjunkt på CBS. Hun har skrevet flere bøger om stress og skam, blandt andet ‘Slip stress ud af skammekrogen’ og ‘Stress og skam i arbejdslivet’. Hun har desuden lavet dialogkort, pjecer og andet, som man frit kan bruge i indsatsen mod stress på arbejdspladsen. Dialogkort og pjecer er gratis og kan bare printes ud og bruges. Find materialerne på vpt.dk/nytperspektivpaastress.