Så kom det længe ventede forlig. Det er rart endelig at have det på plads. Det mest positive ved forliget er formentlig den brede politiske opbakning til et paradigmeskift, hvor Forsvaret efter årtiers nedskæringer får tilført midler.

Og selv om det på nogen kan virke mindre konstruktivt at fokusere på økonomien i forliget, så er det vigtigt for os, fordi det såkaldte substantielle løft, som politikerne/regeringen selv har valgt at kalde det, kun lige dækker det, som politikerne selv har skåret gennem de seneste mange forlig. Desuden ser det ud til, at rigtig mange af pengene i det nye forlig dels falder i sidste forligsår, dels kommer til at gå til materielinvesteringer.

Lige præcis derfor havde vi også drømt om mere. De udfordringer, som Forsvaret står overfor lige nu og her, dem er der ingen løsninger på i forliget. Vigtigst af alt er fastholdelse og rekruttering, som både minister og FC flere gange har adresseret som den største udfordring overhovedet, men som ikke er adresseret i forliget. Den udfordring bliver næppe mindre, for det ser endnu engang ud til, at officerskorpsets arbejdspladser flytter sig. Sammenlægninger og flytninger af stabe og uddannelser kan synes som små beslutninger, men det er flere hundrede medarbejdere, der igen skal rykke rundt. Og igen flest fra officerskorpset.

Forliget opererer med et fordelingstal i militær bemanding, der hedder 15-25-60. Det er nogenlunde sådan, det ser ud nu, hvis vi kun ser på den operative del af Forsvaret. Men antallet af officerer stiger, hvis vi ser på stabe, styrelser og skoler. Det er ikke mærkeligt i et land af Danmarks størrelse med et forholdsvis lille forsvar. Alligevel tegner det til, at der skal skæres eller nedlægges officersstillinger i omegnen af 240 på lederniveau, og det kan vi selvsagt slet ikke være tilfredse med. Vi finder det aldeles bekymrende, at løsningen er, at opgaverne fremadrettet skal løses på lavere funktionsniveauer. Vi opererer i en virksomhed, hvor medarbejdere rejser ud i verden for at kæmpe for retten til frihed blandt andet gennem uddannelse, og samtidig bliver der herhjemme talt om, at vi nok er ved at være uddannet for godt. Hvornår kan man nogensinde være det?

Der skal ikke være en eneste officer mere i Forsvaret, end der er behov for. Det vil bare betyde, at der ikke er tale om opgaveløsning på officersniveau, og det vil medføre demotiverede medarbejdere, og det ønsker ingen. Til gengæld kan vi sagtens glæde os over, at der ser ud til at komme flere menige. Det har der været brug for længe.

Der starter nu og hen til sommerferien et implementeringsarbejde, hvor vi som faglig organisation både centralt og lokalt skal gøre vores indflydelse gældende. ”Kun” budgetanalysens provenu på 1 mia. kr. er støbt i beton. Den endelige udformning og bemanding af organisationen samt vilkår og takt i implementeringen er til debat i samarbejdsstrukturen. Forsvarschefen har lovet gennemskuelighed og ærlig kommunikation og på chefmødet i Antvorskov forpligtet de lokale chefer til det samme. Det er en positiv udvikling, som vi alle skal være med til at fremme og fastholde.