I 2017 begyndte oberstløjtnant Henrik Schirrmacher sit nye job i NATO-hovedkvarteret for Allied Rapid Reaction Corps (HQ ARRC) i England. Korpset er et af syv korpshovedkvarterer i NATO. I dagligdagen var Henrik Schirrmacher Deputy Assistent Chief of Staff i G3-operation. Foran ham lå tre år, hvor han fik mulighed for at se den danske officersgering gennem andres øjne.

– En af de største opgaver, jeg havde, var at være leder i en tværgående arbejdsgruppe kaldet Command and Control Working Group. Arbejdsgruppen havde til opgave at komme med forslag til en omorganisering af hovedkvarteret, fortæller han.
Omorganiseringen af hovedkvarteret var et resultat af NATO’s ændrede fokus fra fredsskabende operationer i Afghanistan, Irak og Kosovo tilbage til warfighting. Altså operationer mod én ligeværdig modstander.

I løbet af sine tre år i hovedkvarteret oplevede Henrik Schirrmacher, at der var stor tillid til de omkring 14 danske stabsofficerer, der gjorde tjeneste ved HQ ARRC.

– Jeg synes, at vi i Danmark er ret gode til at få signaleret, at man kan have tillid til, at vi er fagligt kompetente, samvittighedsfulde og passer vores arbejde, men heller ikke er bange for at sige til, hvis vi fagligt er på usikker grund, fortæller han.

Engagement giver tillid

Tilliden kom blandt andet af, at danske officerer ikke kun mødte op for at arbejde. De involverede sig både i det kulturelle, i messelivet og andre aspekter uden for deres arbejde.

Men nogle gange har han skullet arbejde ekstra for at komme de britiske kollegaer i møde, som da han pludselig fik ansvaret for karriereplanlægning og udvikling af de britiske officerer i Operationsafdelingen.

– Det var ret interessant, men også ret udfordrende, fordi de britiske officerer indledningsvis var meget bekymrede over ikke at have en af deres egen chefer til at sidde og lave det. Så det var en stor opgave at skabe tillid hos dem. Det var noget med at forstå, hvordan man bringer dem i spil i forhold til deres karrieremuligheder, fortæller Henrik Schirrmacher.

Et andet område, hvor danskerne klarede sig godt, var på det sproglige. Det blev hjulpet på vej af, at der er ligheder mellem os og englænderne i måden, vi bruger vores sprog på. Der gjorde ifølge Henrik Schirrmacher, at danskerne fangede flere af de sproglige nuancer og det, der blev sagt mellem linjerne. Det gjorde det nemmere for danske officerer at manøvrere i hverdagen. På uddannelsesfronten opdagede Henrik Schirrmacher også, at danskerne havde gode ting med i bagagen.

– Jeg har en baggrund med Operativ Føringsuddannelse (OFU) og stabskursus. Jeg synes, at de to kurser har givet mig en rigtig god ballast til dels at kunne indgå i et korpshovedkvarter og forstå doktrinen, men også at kunne arbejde inde i hovedkvarteret, fordi man har en forståelse af, hvordan man gennemfører operationer op til korpsniveau.

Vi er generalister – og det er godt

Uddannelsen og de sproglige kundskaber gjorde danskerne respekterede i det engelske hovedkvarter. Derfor blev der lyttet til officererne, og de kunne dermed øve indflydelse i de arbejdsgrupper og ledelsesstillinger, de sad i.

Den danske officersuddannelse har også givet vores officerer en anden indgang til den militære verden end mange af de nationer, vi samarbejder med.
– Vi er generalister. Hvis man er infanterist som jeg, så ved man også noget om artilleri, ingeniørtjeneste og logistik og så videre. Mange af de andre NATO-landes officerer er mere smalt orienterede. Hvis de er artilleriofficerer, så ved de rigtig meget om artilleri. De kender det så meget ned i dybden, at vi måske ville sige, at det kan man ikke forvente af en officer. Det kan man måske forlange af en dygtig befalingsmand, siger Henrik Schirrmacher.

Alt i alt har opholdet i England styrket hans syn på den danske officer.
– Jeg er blevet bestyrket i, at vi er rigtig godt uddannet i Danmark, for jeg har oplevet, at vi sagtens kan måle os med de førende NATO-lande, når det kommer til fagligheden, siger Henrik Schirrmacher.