Flykaprere på landingsbanen
Den 31. oktober 2011. Det er sidste dag af NATO’s operation Unified Protector – luftkampagnen for at beskytte civilbefolkningen i Libyen mod Gadaffis styrker. Et belgisk C130-fly står på landingsbanen i hovedstaden Tripoli. Om bord sidder oberst Charlotte Ployart Wetche, som er militærassistent for NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen. Hun er ikke alene. Foruden livvagter og piloter er generalsekretæren der også selv. Han har netop besøgt repræsentanter for den libyske overgangsregering. Uden for flyet har en gruppe på 60-70 militsfolk med automatvåben samlet sig. Stemningen er anspændt. Hvad ingen i flyet ved er, at militsfolkene har planer om at kapre det.

COBRA
Charlotte Ployart Wetche var militærassistent for Anders Fogh Rasmussens fra 2009 til 2014. Hun stod for den sikkerhedsmæssige koordination af generalsekretærens besøg i Libyen. Nogle uger op til besøget har både den franske præsident og den britiske premierminister besøgt det krigshærgede land. Derfor rejser Charlotte Ployart Wetche som en del af sin planlægning til London for at gennemgå de franske og britiske besøgsplaner.

Lukket luftrum
Nogle uger senere sidder Charlotte Ployart Wetche så i en bilkortege på vej igennem Tripoli. Hun har i samarbejde med et luftoperationscenter i Italien fået lukket luftrummet for civil trafik. Eneste fly på vingerne er et AWACS-fly, som cirkler over byen og holder øje med situationen på jorden. Fra sin bil koordinerer Charlotte Ployart Wetche kortegens bevægelser gennem gaderne. NATO’s operation i landet er en ren luftoperation. Der er ingen NATO-støvler på jorden i det nordafrikanske land, så sikkerheden ligger udelukkende hos livvagter og sikkerhedspersonale fra en allieret ambassade. I en nødsituation kan holdet trække på en Quick Reaction Force, der er på et skib ud for kysten, men de kan være timer om at ankomme.
– Hvis der var gået noget galt, så var det ret lang tid, vi skulle holde stand på et hotel, inden de kunne være hos os. Både i bilen og under møderne havde jeg kontakt op til flyet og til operationscentret i Italien. Vi havde afmærket bilerne, så de kunne ses fra luften. Det gjorde det lidt mere betryggende at vide, at der var nogen, der kiggede ned på os. De vidste, hvor vi var, og hvor vi ikke skulle køre hen, men det var med nerverne uden på tøjet hele dagen, fordi vi ikke havde noget sikkerheds-setup af betydning, fortæller Charlotte Ployart Wetche.

Rockstjerne
Anders Fogh Rasmussen skal til et møde på et hotel i Tripoli. Her holder den libyske overgangsregering til. NATO’s øverste repræsentant bliver modtaget som en rockstjerne, da han ankommer for at mødes med politikere, oppositionsledere, generaler og unge mennesker, der har været i skjult opposition til landets mangeårige diktator. Mødet forløber uden hændelser. Efter seks timer er det tid at forlade Tripoli. I lufthavnen står en belgisk C130 og venter på holdet. Klar til at flyve dem ud af landet.

Militsfolk på landingsbanen
På køreturen mod lufthavnen får Charlotte Ployart Wetche en melding om, at den ene af deres alternative ruter nu er blokeret af en menneskemængde. I et kort øjeblik ser hun scener fra filmen Black Hawk Down, hvor amerikanske soldater bliver omringet af fjendtlige folkemængder, for sit indre blik. Men heldigvis forløber turen uden problemer. Det ændrer sig dog, da de kommer om bord på den ventende Hercules, der skal flyve dem i sikkerhed.
– Da jeg kommer op i cockpittet og spænder mig fast ved siden af Anders Fogh, så samler der sig nogle folk ude på landingsbanen foran flyet. De er delvist uniformerede og bevæbnede med AK-47. De begynder at stå og skændes, og de er tydeligvis uenige om noget. Pludselig begynder enkelte af dem at slås, og jeg ser en, der bliver slået i hovedet med kolben fra en AK-47, fortæller hun.
De har ingen anelse om, hvem de 60-70 bevæbnede mænd uden for flyet er. Men Anders Fogh forventer, at Charlotte Ployart Wetche styrer tiden, når han deltager i møder eller besøger indsatte soldater i missionsområderne. Hun har tidligere afbrudt både Obama og Putin, når de er gået over tid. Derfor tager hun en beslutning.
– Jeg siger, at nu går jeg ud og siger til dem, at de skal flytte sig, så vi kan komme af sted. Så mærker jeg en kæmpestor hånd på min skulder. Det er en af livvagterne. Han presser mig ned i stolen igen og siger: Du går ingen steder! Så får han lukket alle døre og siger til piloterne, at de bare skal starte op og vende flyet, så skal folkene udenfor nok flytte sig. Det gør piloterne så, og gruppen flytter sig. Vi flyver lavt ud over Tripoli, og da vi kommer ud til kystlinjen, kommer to danske F16-fly og lægger sig på hver side af Hercules’en. Det, tror jeg, var bedre end beroligende medicin. De fulgte os op i en vis højde, og så slap de os igen, fortæller hun.

Vanvittigt kvindemenneske
Flyet lander sikkert på den italienske flybase Sigonella. Her finder Charlotte Ployart Wetche og resten af gruppen ud af, hvad det egentlig var, der skete på landingsbanen i Tripoli.
– Vi får at vide, at gruppen, der samlede sig foran flyet, var en oprørsgruppe fra Benghazi. De har formentlig stået hele dagen og tygget khat. De kunne ikke komme hjem til Benghazi, fordi et eller andet vanvittigt kvindemenneske havde fået lukket luftrummet, så de havde besluttet sig for at kapre den her flyver, som var den eneste, der holdt i lufthavnen på det her tidspunkt. Så det var det, de stod og skændtes om, fortæller hun.
Charlotte Ployart Wetche fortæller det til generalsekretæren, men han tager det ganske roligt.
– Han siger, at vi jo havde fem timer, til vi skulle være ude af luftrummet, så vi kunne godt være svinget forbi Benghazi, fortæller hun.