Løjtnantsuddannelsen – svar på tiltale
I lederen i Officeren nr. 1, 2019, hævdes det, at studieplanerne for officersuddannelserne er præget af ”…at helt centrale kompetencer for planlægning, forvaltning og stabsarbejde viger for almene fag eller basale ledelseskompetencer, som bedre kunne integreres i løjtnantsuddannelsen.”
Om end det ikke er til at vide om HOD tænker på en bestemt eller alle officersuddannelser, vil jeg gerne for min del svare på vegne af hærens officersuddannelser.
Løjtnantsuddannelsen i Hæren er en uddannelse i sin egen ret, der i sin ny form samlet set varer 11 måneder: 7 måneder i Varde og 4 måneder i Slagelse, idet befalingsmænd kun skal gennemføre de sidste fire måneder. Uddannelsen sætter den nyudnævnte sekondløjtnant i stand til at uddanne, lede og føre en deling værnepligtige.
Løjtnantsuddannelsen er ikke et målrettet forkursus til officersuddannelsen, hvorfor vi ikke ”bare” kan flytte relevante fag fra officersuddannelsen til løjtnantsuddannelsen.
Når det er slået fast, er det korrekt, at løjtnantsuddannelsen også danner grundlag for indtræden på officersuddannelsen – hvilket netop sker i kraft af de basaler og doktriner m.m. som uddannelsen giver kadetterne. Og som vi efterfølgende på officersskolen kan udvide med læring om Hærens indsættelse af professionelle infanteridelinger i rammen af det kompagniniveau, som jeg medgiver ikke var med i første udgave af den justerede officersuddannelse. Det er det nu – og det er godt.
Om der uddannes nok i stabsarbejder, planlægning og forvaltning under officersuddannelsen er en god diskussion. I Hæren og på Hærens Officersskole vurderer vi, at behovet for som delingsfører at indgå i stabsarbejder ikke er udtalt nok til, at alle skal lære det. Den viden kan også bibringes i en stab eller som et element i føringsuddannelsen, tidligere kaldet bataljons- og brigadekurserne.
Planlægning er et af den professionelle officers adelsmærker, og vi vil fra Hærens Officersskoles side gå meget langt for at tilsikre, at også de unge officerer kender og kan anvende Hærens planlægningsværktøjer. Og skulle det vise sig, at vi ikke gør nok, så må vi se på, hvordan faget kan styrkes. Her mangler vi dog endnu at evaluere den justerede officersuddannelse, hvilket skal ses i lyset af, at vi samlet set netop har uddannet godt 90 officerer i 2018 – senest 54 i december – og at vi kun er i marts året efter.
Forvaltning har tidligere fyldt meget på officersuddannelsen i Hæren. Over de seneste mange år – også før besparelserne i forrige forlig – er faget blev mindre og mindre. Om det er blevet for lille et fag afhænger blandt andet af, om de ny administrative fællesskaber får succes med deres rådgivning til og aflastning af underafdelingerne. Når det er sagt, kommer vi ikke uden om, at også delingsføreren skal have viden om basale regler for fx uddannelsesplanlægning, arbejdstidsplanlægning, arbejdsmiljø m.v. – og det får de.
Justeringerne af officersuddannelserne er mange og med integrationen af løjtnantsuddannelsen også præget af nytænkning. Og da vi er rykket over udgangslinjen vil jeg opfordre til, at HOD giver officersuddannelserne plads til at rykke fremad af to grunde: For det første fordi det ikke er sikkert, at HOD har ret i sin kritik af uddannelserne. For det andet fordi kritikken kan tegne et unuanceret billede af de næsten 100 premierløjtnanter, som vi allerede har uddannet, og de yderligere godt 100 premierløjtnanter, der udnævnes senere i år.
Til juni udnævner vi yderligere 127 sekondløjtnanter, hvoraf 35 bliver delingsførere i Hærens værnepligtsenheder og 92 fortsætter ind på Hærens Officersskole. Her bliver holdet opkaldt efter premierløjtnant Erik Bennike, der for præcis 80 år siden i 1939 blev linjeofficer tre år efter, at også han var trådt ind i Hæren. Erik Bennike falder i 1945, da han bliver skudt efter ubevæbnet at have kastet sig over to fangevogtere, mens to af hans kammerater i et baglokale slipper væk.
HOD MENER:
HOD giver selvfølgelig gerne plads til, at officersuddannelserne rykker fremad, og jeg kunne ikke drømme om at tegne et unuanceret billede af hverken nuværende eller kommende officerer. Sekretariatet og jeg har løbende kontakt med kadetterne, FAK, FPS og øvrige parter, så jeg føler, at jeg er godt inde i, hvordan sagerne står. Men, jeg kunne godt have formuleret sætningen i min leder mere præcist. Udfaldet af de centrale kompetencer for planlægning, forvaltning og stabsarbejde hænger nemlig ikke entydigt sammen med de nyeste officersuddannelser. Det er et skred, der er sket gennem meget længere tid.
Overordnet er jeg ligeså overbevist som dig om, at alle de nye nok skal klare sig. Og det er også nødvendigt. Vi har hårdt brug for dem alle sammen.
Det er jo tankevækkende at det er vores egen organisation, der retter kritik mod uddannelsen af deres egne medlemmer. Det er samtidig pudsigt at den samme organisation også organiserer de medlemmer der er med til at udforme indholdet af de samme uddannelser via deres plads og indflydelse i aftagerpanelet – aftagerpanelet der blandt andet har ansvar for indhold på officersuddannelserne og kompetenceprofilerne på fremtidens officerer. Men det må jo være et udtryk for at der er stor forskel på hvordan man anskuer kompetencebehovet afhængigt af perspektiv og udsyn.
Men nu er det jo en gang sådan at en Diplomuddannelse varer 12 måneder. Derudover er der funktionsuddannelse. Men det er nu engang de rammer Forsvaret har valgt at arbejde under. Men i den angivne tid kan der “kun” opnås en vis mængde læringsmål. Man kan derfor være enig eller uenig i læringsmålene, men det nytter ikke at putte mere i uddannelserne inden for den samme tid. I stedet bør der være en nuanceret dialog omkring prioriteringen af indholdet på uddannelsen frem for at diskutere mængden. For hvad skal være i centrum? Er det taktikken? planlægning? forvaltning? stabsarbejde eller måske noget helt femte?
Kære Thomas
Jeg synes ikke, at det er tankevækkende, at HOD kommer med konstruktiv kritik af officersuddannelsen. For at sikre størst mulig anerkendelse af professionen og give medlemmerne det bedst mulige grundlag for deres ledelsesværktøj, bør HOD, efter min mening, være fortaler for den bedst opnåelige uddannelse. Du har selvfølgelig ret i, at man ikke bare kan fylde stof på, og det derfor bliver den afsatte ramme, der i sidste instans er styrende. Men jeg er ikke sikker på, at vi bare skal købe præmissen. Er det ikke også vores pligt, at gøre opmærksom på, hvis den afsatte ramme er utilstrækkelig? Vi er måske de eneste, der kan udfordre den politisk fastsatte ramme og tænke ud af boksen. Stille de kritiske – men konstruktive spørgsmål. Er det smart ikke at sikre en hvervning direkte fra gymnasiet? Var det bedre, hvis kompetencekravene på laveste funktionsniveau blev opnået ved en kombination af LT-uddannelse og funktionsuddannelse, således at diplomuddannelsen fokuserede på behovet til kaptajns-niveauet? Hvorfor tager man ikke imod flere universiteters tilbud om at lave en forsvarsrettet bachelor, og måske endda arbejde for en kandidatoverbygning, hvor begge uddannelser mere målrettet dækker nogle af de behov, der i dag ligger i diplomuddannelsen eller den militære Master?
Alle disse spørgsmål er vigtige at have en dialog med både ledelsen og forsvarsordførerne om, derfor sættes disse og mange andre spørgsmål til grund- og videreuddannelserne også til debat ved vores årlige TR-samling i maj.