Leder, december 2017
Overskriften passer desværre til det aktuelle forhandlingsklima på hele det offentlige arbejdsmarked. Den danske model er under angreb og skal om nødvendigt forsvares.
Den danske model har i årtier været balanceret om samarbejde, forhandling og aftaler i et partssystem baseret på gensidig respekt. Det har hele fagbevægelsen vænnet sig til. Måske endda lullet den lidt i søvn.
Men selv om muligheden for bannere og slagsange på Christiansborg Slotsplads traditionelt ikke har fyldt meget i HOD, så indeholder modellens anden vægtskål et konfliktsystem og muligheden for forlig gennem den nødvendige arbejdskamp.
Men hvad er det, vi samles om nu? Vi samles om at modgå en devaluering af den danske model. En model, der har virket siden september 1899, og som giver arbejdsgiverne ret til at lede og fordele arbejdet og medarbejderne retten til at lade sig organisere og forhandle ansættelsesvilkår. Den model har bevirket, at det danske arbejdsmarked har været langt mindre konfliktfyldt end de sammenlignelige europæiske arbejdsmarkeder, hvor ansættelsesvilkår enten er lovfastsatte eller på anden måde uden for forhandling.
Arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner har under Innovationsministerens og Moderniseringsstyrelsens taktstok spillet en melodi om dovne og forkælede offentligt ansatte. Ledelseskurser for håndtering af low-performers, inddragelse af kutymemæssige fridage, opsigelse af tillæg for at kunne finansiere driftsudgifter og nu senest et angreb på retten til betalt frokost.
Finansministeriet holder klogeligt armslængdes afstand til de betalte frokostpauser. Man fastholder, at det en kutyme, men at man ikke vil blande sig i, hvad de enkelte ministerområder, styrelser, regioner eller kommuner gør. Modsat er det ikke en fjern tanke, at finansministeriet næppe vil finde behov for tilførsel af ressourcer til myndigheder, der har 7% af lønsummen bundet i betalte middagspauser.
Den ændrede arbejdsgiveradfærd er ikke ukendt i Forsvaret. Tilbagerulning af 66 tiltag til fastholdelse, herunder ikke mindst idræt i arbejdstiden, men også vilkårsforandringerne i medfør af HR-strategien dækker over driftsmæssige besparelser ved at føre ulempen over på medarbejderen. Det være sig ved skift af fast tjenestested ved ansøgte forflyttelser eller uddannelse ved siden af den primære funktion.
Denne trend er ikke brudt, for selv om der i skrivende stund ikke er vedtaget et nyt forsvarsforlig, så må vi forvente en vedtagelse af hovedparten af besparelserne i budgetanalyserne. Besparelser, der objektivt er legale ledelsesbeslutninger om et accepteret lavere kvalitetsniveau, men også besparelser, der undergraver uddannelsesniveau – og dermed kan være en trussel mod professionens anseelse og respekten om officersvirket.
Og det i en situation, hvor truslerne og operationsvilkårene kun bliver mere og mere komplekse. Hvor kravene til omstillingsparathed, til hastige, men analytisk skarpe beslutninger og ressourceknaphed i enhver forstand stiller stadig større krav til den enkelte officer. Hvor støttevirksomheden om den operative kerneopgave centraliseres og minimeres – i den situation vælger man at sænke stillingers funktionsniveau og reducere den strukturelle uddannelse.
Heldigvis er der meget sandhed i det gamle udsagn, at tryk avler modtryk. Samtlige faglige organisationer, der organiserer medarbejdere på det offentlige arbejdsmarked, står for første gang sammen for at skabe det modtryk, der skal til for at få Innovationsministeren til at acceptere, at hun ikke kan fastsætte vilkår for de statslige ansatte uden forhandling. Til igen at få ordnede forhold på statens arbejdspladser.
En tidligere finansminister har sagt noget i retning af: Det er forventeligt, at Forsvarets ansatte beklager sig under effektiviseringspresset, men det pres er kommet for at blive, og så længe vi løser opgaven, er der stadig plads til nye effektiviseringer.
Finansministeriets effektiviseringsdagsorden er tydelig – man vil have mere for mindre. Med indgangen til overenskomstforhandlingerne sender alle de faglige organisationer heldigvis et lige så tydeligt signal – #Nok.er.nok.