DER ER MØRKE SKYGGER OVER DEN FRI, DEMOKRATISKE VERDEN, SOM VI TILHØRER. Efter to års pandemi bevægede vi os direkte over i den vanskeligste sikkerhedspolitiske situation siden Den kolde Krig. En central kerne i vores demokrati er valget, og den 1. november er valgdag – demokratiets eksamensdag. Vi har hver især en holdning til, hvilken

vej vinden bør blæse, men valgkampens temaer er svære at forudsige.

Velfærden, i forskellige afskygninger, ser dog ud til at være et gennemgående tema i valgkampen. Her vil jeg igen og igen pege på, at Forsvaret er en forudsætning for overhovedet at tale om velfærd, men faktisk er jeg ikke så bekymret. Forligspartiernes udmeldinger efter forsvarsministerens orientering om kasseeftersynets konklusioner og ikke

mindst statsministerens omtale af udfordringerne både før og under talen ved Folketingets åbning gør mig nogenlunde tryg, Og det vil komme som en overraskelse for mig, hvis den brede enighed bag retningen på det kommende forsvarsforlig vil lide afgørende skade under valgkampen.

Stort set samtidig med udskrivningen af valget kom den sikkerhedspolitiske redegørelse, ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, udarbejdet af et ekspertpanel under ledelse af Udenrigsministeriets protokolchef og tidligere ambassadør, Michael Zilmer-Johns. Rapporten tegner et dystert og noget usikkert sikkerhedspolitisk billede af den verden, som

Danmark skal navigere i de kommende år, og understreger på den baggrund netop også vigtigheden af et stærkt og fleksibelt forsvar.

Udskrivelsen af valget har imidlertid den konsekvens, at det i ganske stort omfang lægger begrænsninger på, hvad ministeriet kan engagere sig i eller træffe beslutninger om. Ligesom det kan blive svært rent fysisk at samle en beslutningsdygtig forligskreds om nødvendige tiltag som følge af eventuelle ændringer i den sikkerhedspolitiske situation. Både nationalt og i samarbejdet i NATO.

Uanset hvilket flertal man kunne ønske sig i det kommende folketing, så kan den efterfølgende regeringsdannelse også forsinke forhandlingerne om det næste forsvarsforlig. Nu skriver jeg min leder kort efter valgets udskrivelse, og det vil derfor

også være forkert helt at udelukke, at valget kan gå hen og blive det første i moderne tid, hvor forsvarspolitik og Forsvarets fremtid i bred forstand bliver et tema. Skulle det blive tilfældet, så håber jeg, at vi alle, med de muligheder vi hver især har, vil byde ind med vores faglighed for at gøre, hvad vi kan, for at debatten ikke afspores, så Forsvaret kan få den

nødvendige styrke og robusthed til at møde fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer både hjemme og ude.

Officerernes dagligdag er allerede presset. Det gælder i øvrigt for alle i Forsvaret. Der mangler medarbejdere og

kolleger, der er store mangler på materiel og etablissement, der bliver løbet hurtigt, og familierne lider afsavn. Vores opgave bliver at sikre, at der i udviklingen af et nyt og stærkere forsvar tages behørigt hensyn til løn- og arbejdsvilkår for den militære leder.

Et stærkt og troværdigt forsvar er en helt elementær forudsætning for vores skønne land, velfærdssamfundet

og demokratiet.