JEG HAR IKKE TIDLIGERE ÅR fundet anledning til at bruge decemberlederen til at evaluere på det forgangne år. Men 2020 har vist i alles bevidsthed og hverdag været noget ganske særligt, så nu skal det være.

Ikke mindst før Coronaen flyttede fokus, fyldte flere højtstående officerers og civile embedsmænds gøren og laden godt i mediebilledet. En måtte med en dom i landsretten forlade Forsvaret, mens andre måtte skifte plads, blot fordi andre ikke læste mails eller stod ved deres rolle i tilsynet med landets sikkerhed. I kølvandet er det lykkedes ministeren at mistænkeliggøre en hel chefgruppe og og sætte dem på skolebænken, selv om man nok i stedet burde have taget fat på den styrelseskonstruktion og de idelige besparelser, som er den reelle hæmsko for en effektiv kontrolvirksomhed. Jeg havde da også gerne set, at ministeren havde været lige så ihærdig med at opnå succes med sine gode intentioner om blandt andet højnelse af jobtilfredshed, fastholdelse og øget samarbejde. Men når ret skal være ret, er coronakrisen nok også her kommet lidt på tværs.

Coronaen er i hvert fald den eneste plausible forklaring på, at mange vigtige projekter er forsinket eller gået i stå. For eksempel har Hovedsamarbejdsudvalget stadig til gode at få forelagt og behandle myndighedernes forslag til nødvendige fastholdelsestiltag. Så selv om den øgede arbejdsløshed uden for hegnet kortvarigt har bremset afgangen, så er der stadig mange, der forlader Forsvaret og øvrige styrelser. Dels fordi udfordringerne med geografisk mobilitet, tjenesteplaner, forringede karriere- og uddannelsesvilkår ikke er forsvundet. Dels fordi coronarelaterede opgaver ved testcentre, grænser og nu lukningen af minkproduktionen har øget det årelange høje pres på beredskabscentrene til et for flere opslidende og uacceptabelt niveau. Opgaver, der for mange i Forsvaret – sammen med VIDAR, GEFION og FRONTEX – opleves at afvige fra det Forsvar, de har meldt sig til, samt at hæmme og forringe opbygningen af de primære militære kapaciteter. Det var

således allerede inden minkaktionen usikkert, om det uddannelsesmæssige efterslæb skabt under de første

måneders lock-down kunne indhentes, og mange værnepligtige var hjemsendt uden at være færdiguddannet.

Selv om det i mange sammenhænge ikke er synligt, har krisen forårsaget en ophobning og forsinkelse af sager, som vi

har med primært Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Som det også ses af de fortsatte udfordringer med tidsstyring

og håndtering af ny ferielov, så er det ofte sager, som skaber usikkerhed og derfor også berettiget utilfredshed hos det personel, der rammes. Jeg er rimeligt sikker på, at Coronaens øgede krav til rengøring og bespisning gav dråben, der fik ISS-bægeret til at flyde over hos Forsvarets ansatte og kræve politisk handling for at få genetableret tålelige forhold.

Det er vist sikkert at sige, at oplevelsen i både ministeriet, Forsvarskommandoen og Beredskabsstyrelsen har været, at Coronaen har bekræftet evnen til krisehåndtering. Jeg er da også enig i, at alle – helt som vi plejer – har løst alle opgaver.  Men der har også været hår i suppen, som har bekræftet mig i det, jeg sagde på et møde i samarbejdsudvalget midt på året, nemlig at vi nok skulle være taknemmelige over, at det militært set trods alt var en begrænset krise — at al vigtig infrastruktur var intakt, og at ingen skød på os.

På positivsiden udtalte jeg også, at krisen havde revitaliseret partssamarbejdet, fordi vi i modsætning til det, vi generelt har oplevet siden introduktionen af new public management, under coronakrisen har oplevet hurtige løsninger gennem effektive og kompromissøgende forhandlinger.

Coronakrisen har også været den reelle fødselshjælper til både virtuelle møder og hjemmearbejde. Coronaen har med andre ord på godt og ondt givet leasons identified. Men netop fordi ikke alle læringer er ubetinget gode, bør det derfor

heller ikke overlades til mulig lokal suboptimering at omsætte det til leasons learned. Jeg håber, at vi kan se frem mod mere normale tilstande i 2021, og at vi sammen med Forsvarets nye chef, ministeriet og styrelser kan få løst de udestående udfordringer og udnytte erfaringerne fra coronakrisen til Forsvarets og de ansattes bedste.