Kvinden i mergelgraven

Brian Wesselhoff kigger ud over det lille vandhul ved den sønderjyske by Kværs. Pumperne har kørt og drænet i omkring to timer, og vandstanden er faldet meget. Pludselig ser han noget, der stikker op af vandet. I det øjeblik går opgaven fra at være rutine til en opgave, han aldrig vil glemme.

En uge før den 7. januar 2004. Brian Wesselhoff sidder på sit kontor ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, da telefonen ringer. I den anden ende er Kurt Kragh fra Politiets Rejsehold. Han vil høre, om Beredskabsstyrelsen kan hjælpe ham i en sag om en kvinde, der har været forsvundet i 17 måneder.

– Han spørger ind til, om vi kan hjælpe ved en gerningsstedsundersøgelse. Og så kan jeg huske, at han spørger, om det koster noget, siger Brian Wesselhoff.

Han forklarer efterforskeren, at det selvfølgelig ikke koster noget. Beredskabsstyrelsen har en aftale med politiet om at støtte i lignende sager. Brian har tidligere hjulpet politiet ved andre efterforskninger, blandt andet med at finkæmme slagger fra et forbrændingsanlæg i forbindelse med sagen om Peter Lundin. De aftaler at mødes på stedet dagen efter og planlægge opgaven.

Det viser sig, at opgaven handler om at tømme to søer ved en landejendom i den lille by Kværs syd for Aabenraa. Kurt Kragh har genåbnet den halvandet år gamle forsvindingssag. Han har en mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag den 36-årige Anita Larsens forsvinden.

Måske finder I et lig
På en grå januardag en uge senere samler Brian Wesselhoff et hold på 11 værnepligtige fra det ældste hold samt en god kollega – en befalingsmand, der er mester i at betjene det tunge udstyr – på garagepladsen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev. Han briefer dem om opgaven.

De ankommer til en gård i landsbyen Kværs. Det er her, den forsvundne kvinde sidste er set. Kurt Kragh vil have tømt to søer på ejendommen for vand. Den ene er en lavvandet sø ud mod haven. Den anden er en dyb mergelgrav med stejle, træbevoksede skrænter omkring.

To store pumper, der tilsammen kan suge op til 12.000 liter af det mørke vand op af mergelgraven i minuttet, bliver stillet op. Vandet pumpes ud i en nærliggende bæk. Efter et par timer er vandstanden sænket meget.

– Jeg står og snakker med de to værnepligtige, der passer pumperne. Jeg kigger over på Kurt Kragh og de to teknikere, han har med. De stimler sammen ved skråningen ned til mergelgraven. De kigger ned, og jeg kan se, at der stikker sådan en pind op af det grumsede vand, fortæller Brian Wesselhoff.

Der er birketræer rundt om vandhullet, og i første omgang ligner det en birkegren. Men det går hurtigt op for Brian Wesselhoff, at virkeligheden er noget mere makaber.

– Det er et ben, der stikker op. Jeg siger ikke noget til de to værnepligtige ved pumpen, men går over til politifolkene. Det er selvfølgelig ikke behageligt at se, men i den situation er det rart at være professionel, snakke med hinanden og ikke lade fantasien stikke af. Kurt Kragh siger til mig. Kan du se det? Der er hun! Det er en forløsning for ham, kan man mærke, fortæller Brian Wesselhoff.

Normal reaktion på en unormal hændelse
Folkene bliver samlet til en briefing om fundet og det næste skridt. Kurt Kragh fortæller dem, at ingen må ringe ud eller på anden måde fortælle om, hvad der foregår. Herefter overtager Brian Wesselhoff.

– Jeg fortæller folkene, at de gerne må tilkendegive, i hvilket omfang de herfra ønsker at deltage i opgaven. Der er et par stykker, der ikke ønsker at deltage helt fremme, så de får andre opgaver, men resten er med helt i front. Så vi går i gang med at tømme færdigt, siger han.

De værnepligtige fælder træer rundt om søen og laver en trappe af paller, så politiets teknikere kan komme ned til liget. Det begynder at blive mørkt, så de stiller også lys op, så arbejdet kan fortsætte. Til sidst bygger de en interimistisk båre. Da teknikerne er færdige, flytter de liget op til en ventende rustvogn, dels med kran og dels med håndkraft.

Først omkring midnat er de tilbage på garagepladsen i Haderslev. Her får de talt dagens oplevelser godt igennem. Så kører Brian Wesselhoff hjem.

– Jeg bor i Slagelse på det her tidspunkt. Så jeg er hjemme omkring klokken to om natten. Jeg lægger mig i sengen og tænker ”puha” og falder i søvn med det samme, men så vågner jeg pludselig efter et kort øjeblik med billeder af liget inde i hovedet. Så jeg har sådan en normal reaktion på en unormal hændelse, fortæller han.

Brian Wesselhoff falder dog hurtigt i søvn igen, og han får med tiden lagt oplevelserne på den rigtige hylde. Oplevelserne med fundet af liget i mergelgraven giver ekstra mening, da de fører til, at en mand senere bliver idømt 12 års fængsel for drabet på Anita Larsen.

Mange år efter oplevelsen, i 2016, bliver Brian Wesselhoff kontaktet af en tv-station, der skal lave en dokumentar om sagen fra Kværs. Under optagelserne møder han igen efterforskeren Kurt Kragh, som takker ham for indsatsen og giver ham en kopi af sin bog ”At tænke som en morder”. På vej hjem åbner han bogen og ser, at den er signeret med en hilsen.

”Til Brian! Tak for et fantastisk samarbejde i Anita Larsen-sagen. Bedste hilsner fra Kurt Kragh”