Den frivillige styrke

Engagement, begejstring og berigende. Det er nogle af de ord, kommandør Henrik Holck Rasmussen bruger om den verden, han mødte, da han sagde farvel til Søværnet og begyndte i jobbet som chef for Marinehjemmeværnet. Her har han fået en stilling, som vil sætte sig permanent i hukommelsen.

– Det unikke for den her funktion er mødet med frivilligheden og det frivillige engagement. Det, jeg synes, er rigtig interessant. Det er hvor meget, man kan få op at stå, og hvor meget man kan operere alene med frivillige kræfter, siger han.

Han har haft en lang karriere ombord på Søværnets skibe. Senest på de fleksible støtteskibe, Absalon og Esbern Snare. Dermed har han stor erfaring med den professionelle del af de danske maritime styrker. Men de mange år på havet gav ham lyst til at opleve noget nyt.

I Marinehjemmeværnet er der 38 fastansatte, heraf er 32 militært ansatte på både mellemleder- og officersniveau. Resten er frivillige. Det er de frivillige, der står for al det operative. Enhederne indsættes på lige fod med Søværnet i maritime operationer overalt i de danske farvande. I hverdagen ser Henrik Holck Rasmussen dagligt, hvor højt et niveau de frivillige kan opnå.

– Uanset hvilken funktion man har, har man uddannet sig til det i sin fritid. Man har opbygget rutinen i sin fritid. De fartøjer, vi sejler, koster godt 30 millioner, og det er altså ikke noget med, at man bare tager et weekendkursus for at få nøglerne til sådan et. Det tager fire-fem år at uddanne sig til fartøjsfører. Jeg synes, det er interessant, at man faktisk kan komme op på det niveau og gå ud og operere med god effekt – alene i sin fritid, siger Henrik Holck Rasmussen.

Maritim hygge

Chefens møde med frivilligheden har givet ham en begejstring for den. Ikke mindst på grund af den store diversitet, der ligger i Marinehjemmeværnet. Et foto, han tog i motorrummet på et af værnets fartøjer under en øvelse, minder ham om netop det.  En del af øvelsen var et simuleret nedbrud i styringen oppe på broen. Der var ikke kontakt herfra og ned til skibets to motorrum. For at skibet stadig kunne manøvrere, var det nødvendigt at styre det direkte fra de to motorer.

– Det er der to gaster, der gør. På det billede, jeg ser foran mig, sidder der en 19-årig pige bag den ene motor, og bag den anden sidder en mand, der kunne være hendes morfar. Der er mindst en generation, hvis ikke to imellem dem. De er hvert sit køn, de lever næsten i hver sin tid, men de løser den sammen opgave, og de smiler begge to og synes, det er konge. Det engagement har jeg ikke oplevet andre steder. Jeg har oplevet masser af faglig stolthed, men motivationen her er noget helt andet. De er ikke drevet af løn, men en vilje til at være med til det her, fortæller Henrik Holck Rasmussen.

Det er ikke kun de to gaster i maskinrummet, der er drevet af noget andet en løn. Der er lavet undersøgelser af, hvad der generelt driver de frivillige i Marinehjemmeværnet. De viser, at halvdelen af medlemmer kun er der, fordi det er hyggeligt. De er der ikke for sagen som sådan, men de er der på grund af de andre frivillige.

– Derfor har jeg indført et begreb, der hedder maritim hygge. Det findes nok ikke i Søværnet, men det eksisterer i Marinehjemmeværnet. For der er behov for, at vi også kan hygge, selvom vi opererer. Hyggen skal vi dyrke af respekt for den frivillige, og hvorfor de er her. Det er de fordi Frederik, Kristian og ham den gamle Bent også er der, og de er nogle fede kammerater, fortæller Henrik Holck Rasmussen.

Skærpet militær profil

I disse år gennemgår hele Hjemmeværnet en skærpelse af den militære profil. I Marinehjemmeværnet sker det i tæt samarbejde med Søværnet. For Marinehjemmeværnet er tæt knyttet til sit moderværn og løser tæt på 90 procent af de sammen opgaver, som Søværnets patruljefartøjer gør. Processen i Marinehjemmeværnet har blandt andet betydet mere taktiske uddannelser, introduktion af en taktisk håndbog og opdatering af bevæbningen om bord på fartøjerne. Det har været berigende for Henrik Holk Rasmussen at se frivillige tage den proces til sig. Derfor trives han også ude blandt de frivillige.

– Nogen af de bedste dage på kontoret, det er de dage, hvor jeg ikke er på kontoret. Det er, når jeg er ude ved flotillerne, som vi kalder enhederne. Når jeg er ude og mærke frivilligheden, også selvom det er til sent om aftenen, og der er langt at køre hjem. Jeg er aldrig gået fra en underafdeling og tænkt, at det der er bare op ad bakke. Jeg er altid gået der fra med noget godt. Der er altid et drive og et engagement, hvor jeg tænker hold da op. Jeg forstår godt, hvorfor folk vil være en del af det her, siger han.