Kurser for tillidsrepræsentanter i 2020
I 2020 gennemfører vi et antal kurser som henvender sig til vores tillidsrepræsentanter og der er nu åbnet for tilmelding til alle kurser i 2020.
TR 1 og TR 2 er grundlæggende kurser i at være tillidsrepræsentant. Du skal deltage på TR1, før du kan deltage på TR2.
TR 3 er for de tillidsrepræsentanter, der har gennemført tidligere TR-kurser, og som synes, at de trænger til genopfriskning og blive opdateret med det nyeste.
Uddannelsernes mål er at give deltageren kendskab til og forståelse af de overordnede aftaler og øvrige forhold, der sætter rammerne for tillidsrepræsentantens lokale virke.
Ved uddannelsens afslutning kan deltageren varetage hvervet som valgt tillidsrepræsentant, idet deltageren gennem uddannelsen har arbejdet med, drøftet og taget stilling inden for følgende områder:
- Samarbejdsaftalen
- Aftalen om tillidsrepræsentanter i staten
- Ansættelsesvilkår for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte
- Tjenesterejseaftalen
- Flyttegodtgørelsesaftalen
- Bisidderrollen
- Forhandling
- Pensionsforhold for såvel tjenestemænd som overenskomstansatte
- Lokalafdelingsforhold
- Arbejdsmiljø
- Arbejdstid
De første kurser er i februar og marts, TR1 26.-27. februar og TR2 25.-26. marts, så skynd dig at melde dig til.
Du kan se hvilke datoer, der er planlagt for afvikling af kurserne for hele året samt link til tilmelding, når du er logget ind på www.hod.dk, scroll lidt ned på forsiden og klik på boksen “Vigtige dokumenter og informationer samt tilmelding til kurser”.