Ingeniørforeningens kongressal i København er fyldt med ambassadører, forskere, cybersikkerhedskonsulenter og medarbejdere fra Forsvaret. IDA Risk og IDA Militærteknik har inviteret til debat om hybridtrusler og hybridkrig, og særligt hvorfor et gennemdigitaliseret og oplyst samfund som Danmark er et oplagt mål.

Ifølge den nye rapport fra Center for Militære Studier på Københavns Universitet, ’Når hydra angriber’, er hybridkrig den nye normtilstand i international politk. Det viser sig især i den politiske, økonomiske og ideologiske konkurrence mellem USA, Rusland og Kina. Danmark kan ikke sige sig fri for at blive suget ind i malstrømmen, og truslerne mod det danske samfund omfatter både desinformationskampagner, tyveri af immaterielle ejendomsrettigheder og cyberangreb på kritisk infrastruktur.

– Frontlinjen er ikke længere defineret af geografi, men af internettet, siger moderator Troels Ørting, formand for World Economic Forum’s Centre for Cybersecurity. Han fortsætter:

– Vi har kendt til brugen af hybridkrig i århundreder, men internettet er blevet en katalysator for moderne hybridkrig. Med den teknologiske og digitale udvikling in mente vil jeg sige til de af jer i salen, der måtte mene, at udviklingen går hurtigt i dag, at vi vil se tilbage på denne periode og undre os over, hvordan alting kunne gå så langsomt.

Demokratiets indre forfald

Første oplægsholder er André Ken Jakobsson, forsker ved Københavns Universitet og forfatter til rapporten fra CMS.

– I Vesten skelner vi mellem krig og fred både politisk og juridisk, og derfor er vi udfordret af hybridkrigsførelse. Hybride operationer udspiller sig sjældent som regulere angreb, men er ofte “below threshold” for det, vi opfatter som normale væbnede angreb, siger han.

Danmark bryster sig ofte af vores frie demokrati, og vi ser vores åbenhed som en styrke. Men hybridkrig gør styrken til en sårbarhed, eller rettere sagt til et utal af sårbarheder, fortæller André Ken Jakobsson:

– Vores ytringsfrihed, retsstat og frie adgang til informationer gør os sårbare. En nøje tilrettelagt desinformationskampagne eller cyberangreb kan få os til at handle overilet, eksempelvis ved at vi vedtager lovgivning, som løser et problem her og nu, men som har uforudsete konsekvenser senere hen. Og måske er det, at vi skaber uforudsete konsekvenser, netop modstanderens oprindelige mål med hele kampagnen. Det kaster grus i det lovgivende maskineri, og det slider på borgernes tillid til landets institutioner.

– Kamppladsen er blevet psykologisk, fastslår André Ken Jakobsson og henviser til den russiske militære tankegang, der siger, at målet ikke er en direkte ødelæggelse af modstanderen, men at fremtvinge modstaderens indre forfald.

Fra teori til praksis

Efter en pause i programmet kan Georgiens ambassadør i Danmark og hans ukrainske ligemand fortælle, hvordan teorien udspiller sig i praksis. Georgien og Ukraine har i årevis lidt under hyppige hybride angreb fra Rusland, der ifølge begge ambassadører bruger både militære, diplomatiske og økonomiske pressionsmidler.

Ambassadørerne er mere berørte end de andre oplægsholdere, når de uden manuskript eller powerpoint opremser det ene eksempel efter det andet på russiske angreb mod deres lande. Oplæggene understreger, at hybridkrig er mere end blot et fascinerende konferencetema på en mandag i november, men en permanent tilstand for millioner af ukrainere og georgiere.

Et mindre åbent og frit Danmark?

Konferencens sidste halvdel er en paneldebat, hvor flere af oplægsholderne også deltager. De er flankeret af Enhedslistens ordfører for it og forsvar, Eva Flyvholm.

Moderator Troels Ørting får panelet varmet op ved at sige, at Danmark nok skal overleve truslen fra internettet, men at spørgsmålet er, hvordan vi ser ud efter at have klaret skærerne?

André Ken Jakobsson svarer, at vi skal bør have en sikkerhedsbevidsthed, som vi ikke har lige nu. Men grundlæggende set er han pessimistisk:

– Jeg er ikke sikker på, at en øget bevidsthed vil være nok. Det liberale marked, vi har nu, hvor den bedste ide vinder, er lige præcis den sårbarhed, som propagandakampagnen udnytter. Faktisk tror jeg, at hybridkrigsførelse og hybride trusler vil betyde, at Danmark i fremtiden ikke bliver ved med at være lige så frit og åbent et samfund, som vi er i dag, siger han.

– Jeg håber virkelig ikke, du får ret i din forudsigelige, siger Eva Flyvholm og fortsætter:

– Vi er nødt til at være meget forsigtige med at beskytte vores frihedsrettigheder, som vi har kæmpet for, ja, altid. Teknologi er fantastisk og beriger vores liv, men lige nu er der en stor trussel mod vores liv, og vi skal regulere sikkerhedsområdet.

Troels Ørting spørger Eva Flyvholm, om hun oplever den nødvendige koordinering i regeringen?

– Godt spørgsmål. Jeg mener, der er meget kaos lige nu. Derfor bør vi have en it-minister. Det vil ikke løse alting, men for eksempel kan et storstilet cyberangreb i dag både falde ind under forsvarsministeriet, justitsministeriet og finansministeriet, siger hun.

Georgiens ambassadør, Gigi Gigiadze, mener, at svaret ligger i fortsat åbenhed op oplysning til borgerne:

– Det er afgørende at kommunikere løbende til sin befolkning og fortælle, hvad der er sandt og falsk, og hvilke aktører der har interesse i, at særlige narrativer figurerer på de sociale medier. Georgien er en relativ lille befolkning, og en fremmed magt kan hurtigt sprede løgne og skræmmekampagner på Facebook. Det er en kæmpe udfordring