Nyheder

23. August 2019

Rokade i toppen af Forsvaret

Forsvaret skal have ny vicechef, da generalløjtnant M.A.L.T. Nielsen skal til DAMIREP. Samtidig bliver generalmajor Michael Lollesgaard ny chef for Hærkommandoen.
Foto: Generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen. Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste
Tekst: Vickie Lind, pressechef

Generalløjtnant M.A.L.T. Nielsen tiltræder 1. september stillingen som Danmarks Repræsentant i NATO, DAMIREP. Dermed forlader han stillingen som viceforsvarschef og chef for Forsvarsstaben, som han har siddet i siden november 2017. Stillingen bliver slået op snarest muligt og bliver i mellemtiden bestridt af kontreadmiral Frank Trojahn, der er chef for Udviklings- og Planlægningsstaben.

 

Også i Hærkommandoen sker der nyt. Generalmajor Kenneth Pedersen er chef for Operationsstaben, og han har gennem et års tid samtidig været midlertidig chef for Hærkommandoen. Den stilling tiltræder generalmajor Michael Lollesgaard, der er vendt hjem efter i et halvt år at have været chef for FN’s mission i Yemen. Michael Lollesgaard erstatter generalmajor H.-C. Mathiesen, der vil blive placeret i Forsvarskommandoen.

 

Foto: Generalmajor Michael Lollesgaard er kommet hjem til Danmark efter en længere periode i udlandet. Han har senest været chef for FN's mission i Yemen, og i 2015-2016 var han Force Commandor for FN missionen i Mali, hvor billedet her er fra. Foto: privat

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke vises. Påkrævede felter er markerede *