Artikel bragt i Fagbladet Officeren, februar 2019.

Risiko for lange arbejdsdage og telefonopkald i ferien. Men også et job, hvor man aldrig helt ved, hvad arbejdsdagen bringer. Orlogskaptajn Bjarno Sørensen indtager som forbindelsesofficer mellem Rigspolitiet og Forsvaret en nøglerolle, når politiet i kritiske situationer har brug for hurtig hjælp fra Forsvaret, og han hjælper også, når politiet bare vil låne en skydebane.

Der er helt og aldeles fuldstændig ro på situationen i Politiets Nationale Situations- og Operationscenter, (NSOIC).

Rummets endevæg er dækket af monitorer, hvor politifolkene kan få overblik over vejnettet, flytrafikken, søfarten, og alt hvad der ellers rør sig mellem Gedser og Skagen. Her løber nyhedstelegrammerne fra Ritzau ind på en skærm, mens opslag på Twitter og TV2 News fylder andre. En højteknologisk central oprettet som en direkte konsekvens af terrorangrebet på Krudttønden og Den Jødiske Synagoge, fordi der var behov for et sted, hvor politiet kunne få det fulde og strategiske overblik.

Men at alt ånder fred og idyl over Danmark, her mandag formiddag, afslører én af de kæmpe monitorer: Den er nemlig skiftet over på et afsnit af en amerikansk krimiserie på TV3 Plus. Og der er tid til at hente kaffe og sludre lidt med kollegerne.

For mindre end en uge siden var situationen ganske anderledes alvorlig:

Da et lyntog tidligt tirsdag morgen den 2. januar blev ramt af dele fra et godstog på Storebæltsbroen, kunne Rigspolitiet overvåge situationen her fra rummet og koordinere assistance fra andre politikredse – i det omfang, Fyns Politi, der havde dem, der skulle håndtere situationen lokalt, fik brug for det.

– Vi har procedurerne på plads, sådan at vagthavende i en krisesituation ikke behøver at spørge mig, hvis politiet har brug for assistance fra Forsvaret, fortæller orlogskaptajn og forbindelsesofficer Bjarno Sørensen, mens han viser rundt i operationscenteret. Han skiller sig ud i forhold til de andre i rummet, fordi han som den eneste er iført Søværnets uniform. Kollegerne er i politiuniformer og bevæbnede.

Klare procedurer i dag

Ved togkatastrofen på Storebæltsbroen fik politiet assistance fra Forsvaret i form af en helikopter, så indsatslederen kunne skaffe sig et overblik over, hvor lang en strækning af broen, der var blevet beskadiget som følge af ulykken. Hvor langt der lå tabte ølkasser og vragdele. Senere blev der også indsat dykkere til at undersøge vandet under broen for effekter, der kunne have betydning for at opklare ulykken. Også Hjemmeværnet bidrog.

– Den nationale operative stab var allerede samlet, fordi der var varslet forhøjet vandstand, og så kom så nyheden om togulykken, fortæller Bjarno Sørensen.

– Til at begynde med havde man ikke det fulde overblik over ulykken. Første melding lød på, at der var en del tilskadekomne, men det blev så hurtig klart, at det var langt værre, siger han.

Fordi der i dag er faste procedurer på plads, ved politiet i udgangspunktet, hvem de skal kontakte i Forsvaret, hvis de har behov for assistance. Men alligevel kan der opstå situationer, hvor der er behov for en kontaktperson, der har et ekstraordinært godt indblik i, hvilket materiel og mandskab Forsvaret kan byde ind med. Og det er netop her, at Bjarno Sørensen kommer ind i billedet.

– Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at der kun er én person, som man kan spørge, hvis man skal have fat i en helikopter eller et hold dykkere eller Hjemmeværnet. Så ville jeg blive en flaskehals. Men når politiet kommer i tvivl om, hvor de skal gå hen, så er det, at man spørger mig. Samtidig kan jeg også komme med bud på, hvilke former for materiel, vi kan stille med.

Et godt eksempel på det var, da Bornholm blev ramt af voldsom snestorm i 2010. Her havde man allerede fundet de klassiske bæltekøretøjer frem. Bjarno Sørensen kunne så fortælle, at man hos særlige enheder faktisk var i besiddelse af snescootere, som Bornholms Politi kunne anvende til at transportere læger og sygepersonale rundt med.

Brug for klare procedurer

Som forbindelsesofficer har Bjarno Sørensen været med til at sikre, at der netop er styr på procedurerne i krisesituationer.

Men sådan har det ikke altid været: Et kedeligt eksempel opstod i timerne efter angrebet på Krudttønden. Her bad politiet om at få assistance fra en EH101-helikopter, så man kunne overvåge København fra luften.

– Men EH101 var på det tidspunkt underlagt nogle særlige restriktioner og måtte kun flyve i nødstilfælde. Politiet siger, man skal bruge helikopteren til observationer, og derfor blive deres anmodning afvist af JRCC (Joint Rescue Coordination Centre) i Karup, fordi en observationsopgave, i deres optik, ikke tæller som nødsituation. Der gik dog ikke lang tid, før misforståelsen blev afklaret, for selvfølgelig var der tale om en nødsituation, og så kom Forsvaret med tre typer helikoptere, siger Bjarno Sørensen.

– Det er et godt eksempel på, hvordan de to verdener – Politi og Forsvar – nogle gange risikerer at tale forbi hinanden, men der har vi nu fået lavet en række retningslinjer og skabeloner. I dag skal Politiet forklare, hvad deres behov er, og hvilken effekt de gerne vil opnå. De skal ikke sige; ’Vi vil gerne have en EH101’.  Så skal Forsvaret nok afgøre, hvilken ressource, der er den rigtige på hylden. Vi har lært en masse, siger orlogskaptajnen.

I dag støtter Forsvaret og Hjemmeværnet politiet på en række områder: Den midlertidige grænsekontrol i Sønderjylland og på Lolland-Falster, bevogtningen af jødiske interesser i København og FRONTEX-opgaver i Middelhavet. Ved den nye Forsvarslov og Politilov lægges der op til et yderligere bistand fra Forsvaret til Politiet, så Bjarno Sørensen har kalenderen fuld.

At Forsvaret understøtter og hjælper Politiet med materiel og mandskab er ikke noget nyt, men omfanget er øget, og derfor kom forespørgslen i 2015 fra Rigspolitiet, om der kunne udnævnes en forbindelsesofficer. Da Bjarno Sørensen siden år 2000 havde haft ansvaret for politisamarbejdet som sagsbehandler ved operationsstaben, lå det også i kortene, at han fik rollen.

– Det er en god løsning, fordi Forsvaret jo er en stor butik, og det kan være svært at finde den rigtige indgang. Det er jo ikke kun i krisesituationer, at der er behov for hjælp: Det kan være, at politiet gerne vil låne skydebaner eller har behov for kursusfaciliteter. Der kan jeg så være et kontaktpunkt, der kan pege på den rigtige indgang.

En meget stor berøringsflade

Bjarno Sørensens fysiske arbejdsplads er primært hos Rigspolitiet i Ejby ved Glostrup, men han har også sin gang i Operationsstabens planlægningsafdeling på Holmens Kanal 9. Han mødes jævnligt med folk fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), hovedsagelig Aktionsstyrken, men også andre afdelinger i PET kan have behov for rådgivning og støtte. Også andre afdelinger i politiet trækker på forbindelsesofficeren: National Udlændinge Center, National Efterretningscenter, Kriminalteknisk Center og National Færdsels Center.

Der har også været situationer, hvor politiet i Grønland og på Færøerne har haft behov for støtte fra Forsvaret, og her har Bjarno Sørensen også haft en koordinerende rolle.

Så der er bud efter forbindelsesofficeren – men det sker også, at han må vende tommelfingeren nedad, når politiet efterlyser hjælp:

– Hvis politiet måned efter måned kommer og spørger, om de må låne nogle natkikkerter, så er det nok et spørgsmål, om de ikke skulle tage at købe deres egne, siger Bjarno Sørensen med et stort grin.

Rart at kunne gøre en forskel

Orlogskaptajnen har været i en menneskealder i Forsvaret, og forude venter pensionen. Jobbet som forbindelsesofficer kan godt være en belastning, fordi han risikerer at blive kontaktet, uanset om han holder fyraften eller ferie.

– Det bedste ved jobbet er, at jeg efter en arbejdsdag kan føle, at der fik jeg sgu’ lige hjulpet nogen, så tingene gik lidt lettere. At jeg har gjort en forskel, og at det giver mening, siger han.

Man taler meget om, at der er en speciel jargon i Forsvaret. Den kan man også genfinde hos politiet, forklarer Bjarno Sørensen.

– Noget af det, der har gjort stort indtryk på mig, er, at vi alle sammen giver hånd til hinanden, når vi mødes om morgenen. Og når chefpolitiinspektøren går en runde på kontorerne, så er det også med håndtryk. Det var sådan lidt akavet for mig i begyndelsen, men jeg synes, det er en god ting. Jeg forsøgte faktisk at indføre håndtrykket i min sektion i Forsvaret, men der gik nøjagtig to dage, så var det afskaffet igen.

Der er også forskel i ’tænkningen’ mellem de to instanser. Og det er en noget af en opgave at formidle politiets tankegang til Forsvaret og omvendt.

– I Forsvaret tænker vi jo meget langsigtet. Det er noget med 5-10 års planer. Hvis et skib skal indsættes i en international operation, så er det noget, der planlægges år i forvejen. Politiet har en mere her-og-nu-tankegang, og den kan godt være svær at forklare til kollegerne i Forsvaret, siger Bjarno Sørensen.

– For eksempel kan det godt give frustrationer, hvis politiet ikke lang tid i forvejen kan melde, hvilken assistance, de har behov for ved et arrangement som Folkemødet på Bornholm. Det bliver jo afholdt hvert år og i en kendt periode, så det burde jo være muligt at forudse, vil man sige i Forsvaret. Men det kan politiet ikke nødvendigvis. De må afvente vurderinger om trusselsbilledet, før de kan sige, hvad de har behov for. Hvilke VIP’s deltager på Folkemødet, og er der måske sket noget ved lignende arrangementer i udlandet for nylig, som kan have betydning. Der er der nogle gange folk i Forsvaret, der hiver sig selv i håret, fordi politiet i deres øjne er langsommelige.

Men det omvendte – hvor Politiet ikke forstår procedurer i Forsvaret – kan også være tilfældet, forklarer Bjarno Sørensen.

– Politiet kan fx ikke forstå, hvordan et 1.000 timers eftersyn på en helikopter kan tage et år. Jeg hører ind imellem den her med, at vi burde have så og så mange helikoptere, og hvorfor henter vi ikke bare de reservedele nede i Harald Nyborg. Det siger de selvfølgelig med et glimt i øjet, for de fleste politifolk har ofte trådt deres barnesko i Forsvaret.

Startede i Forsvaret i 1975. Nu orlogskaptajn.

Uddannelser: Officer, erhvervsdykker, faldskærm, pilotgrunduddannelse, gymnastiklærer, presse og informationschef, valgobservatør og rådgiver, sikkerhedskoordinator, fiskeriinspektør.

Sprog: Dansk, engelsk, tysk, svensk, arabisk og hebraisk til husbehov.

Tjenestesteder sejlende på: fregatter, korvetter, minelæggere, minestrygere, patruljebåde, kuttere, inspektions og undervandsbåde.

Tjenestesteder i land i DK: Frederikshavn, Kongsøre, Korsør, Vedbøk, Holmen, HK9, Grønland.

Tjenestesteder udlandet: Israel, Zimbabwe, Indonesien, Bosnien, Palæstina, Libanon, Syrien, Egypten, Jordan, Norge, Sverige og Tyskland.