Igennem et stykke tid har der floreret historier om det, der beskrives som engangsvederlag. I de pågældende historier er det ikke engangsvederlag, som dem der forhandles hvert år under NyLøn, der er tale om, men § 5-vederlag eller cheflønsvederlag, som nogen kalder det, og det er noget ganske andet.

§ 5-vederlag er en del af aftalen om chefløn og gives for eksempel som honorering af særlig indsats, resultatløn og/eller honorering af merarbejde. Der kan dog ikke ydes § 5-vederlag som honorering af merarbejde til ansatte i stillinger, hvortil der er knyttet topcheftillæg, men her er det så relevant at vide, at det kun er omkring en håndfuld i Forsvaret, der får topcheftillæg.

Alle fastansatte officerer, tjenestemænd som overenskomstansatte, chefer som ledere, har som udgangspunkt en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer. Officerer i ledergruppen kan have 42 timers arbejdsuge, hvis de har indgået en plustidsaftale. Det, cheferne og nogle få andre er undtaget fra, er muligheden for økonomisk godtgørelse af merarbejde time for time.

Jeg kan godt forstå, at vederlag i den størrelsesorden, der har været nævnt, kan virke høje, men hvis vi regner lidt på det, ser det måske anderledes ud.

Lad os sætte barren lavt og antage, at en oberst kun har 1 times merarbejde om dagen i gennemsnit, så er det 5 timer om ugen, og hvis vi sætter arbejdsåret til 45 uger, så er det 225 timer om året. En oberst tilhører lønramme 38, og hvis vi regner timelønnen 1:1, så svarer det til 88.510,62 kroner.

Hvis du tilhører de fleste andre militære grupper i Forsvaret end chefgruppen, så enten afspadserer du eller får udbetalt merarbejde ganget med 1½. Hvis vi gør det med føromtalte obersteksempel, så svarer 1 times merarbejde om dagen i gennemsnit pludselig til 132.765,93 kroner.

Hvis man sammenligner det tal med merarbejde, som vi ser udbetalt til officerer i ledergruppen og til sergentgruppen, som begge får 1:1½, så er beløbene ikke uforholdsmæssigt store.

Når alt det her så er sagt, så er jeg helt enig i, at NyLøn i Forsvaret ikke opfylder de intentioner, der lå bag indførelsen. Vederlag i det hele taget er blevet for få og små, og processen alt for tung i forhold til udbyttet. Og så er det alt andet lige forvirrende, at engangsvederlag og § 5-vederlag navnemæssigt er så tæt på hinanden, så det er svært at skelne.

I HOD er vi opmærksomme på problemet, og jeg vil fortsat bringe det op i alle de relevante fora. Jeg ser langt hellere, at Forsvaret efterlever sin egen HR-strategi og bringer lønnen op på niveau med statens gennemsnit, i stedet for alle mulige andre løsninger, som kan se forkerte ud og misforstås.