Arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser virker efterhånden som vejledende for ophold i skydelejr, tilkaldevagter med mere. Tjenestemandslovens muligheder for midlertidig tjeneste opleves som fravigelige i operative nøglestillinger. Senest ser det nu også ud til, at man i rammen af totalstyrkekonceptet i delstrategi
9 vil teste rammerne i Lov om tidsbegrænset ansættelse, Cirkulæret for anvendelse af personel i reserven og hensynet til de fastansatte.

De faglige organisationer har generelt støttet bestræbelserne på en mere aktiv og styret inddragelse af både reserven og Hjemmeværnets frivillige i løsningen af Forsvarets opgaver. Men kun som et supplement til den faste struktur, når opgaver ikke kan løses af fastansat personel. Ikke til overtagelse af driftsopgaver eller på bekostning af det faste personels sikkerhed, karrieremuligheder eller vilkår i øvrigt.

Helt konkret har Hæren bekræftet intentionen om at ansætte en officer af reserven på korttidskontrakt som chef for den danske enhed i træningsmissionen i Irak. En officer, som ikke har de uddannelsesmæssige kvalifikationer, der kræves i stillingen, og opfyldes af de fastansatte officerer, der står klar til at tage afsted. Det er ikke en personlig kritik af den pågældende officer eller de mange andre officerer af reserven, som stiller op for Forsvaret, når det gælder. Men udmeldingen har skabt utryghed og hovedrysten hos mange af de officerer og øvrige befalingsmænd, som skal udsendes med holdet. Tryghed er specielt kritisk, fordi det berørte personel befales på mission og ikke kan sige fra, hvis de er utrygge ved ledelsens valg af chef.

Selv om sikkerheden omkring missionen aktuelt ikke er udfordret, så kan sensitive situationer eller ændringer i sikkerheden opstå. Situationer, der kræver et chefvirke, hvor evnen til at træffe de rigtige beslutninger under pres kan afhænge af ikke blot dyb og erfaringsbaseret indsigt i både Forsvarets virksomhed og politiske mandater, men også af et velfungerende netværk i den nationale kommandostruktur. Tilsvarende er det generelt anerkendt, at det på den længere bane er afgørende, at erfaringerne fra Forsvarets missioner forankres i de enheder og stabe, som skal løfte de fremtidige missioner.

Det er et grundlæggende krav ved besættelse af stillinger i det offentlige, at stillingen besættes med den ansøger, der efter en samlet vurdering må anses for bedst kvalificeret. Og ja – det er en suveræn ledelsesbeslutning, og kompetencer kommer i mange former.

Men hvis erfarne, fastansatte officerer med VUT-II/MMS og fingeren på Forsvarets daglige puls, ikke kan gøre sig gældende til en chefstilling i en international operation, der ligger klods op af Hærens kerneopgaver, så er der noget helt galt med bemandingen, uddannelserne og Forsvarets struktur.

OPDATERING:
Et par dage efter lederen blev trykt, blev HOD kontaktet af Forsvarsministeriets Personalestyrelse, der oplyste, at man havde valgt ikke at ansætte den pågældende officer af reserven, der var påtænkt en korttidskontrakt som chef for den danske enhed i træningsmissionen i Irak. Det er HOD yderst tilfreds med.