Virkeligheden omkring afgang af officerer ser helt forskellig ud alt efter, om man ser den fra Forsvarets ledelses side eller fra HOD’s. Men at situationen med optag på officersuddannelserne er alvorlig, hersker der næppe tvivl om.

Da Forsvarsministeriets Personalestyrelse i foråret opgjorde behovet for optag til de nye uddannelser, landede rekrutteringsmålet på 138. En undersøgelse foretaget af Epinion havde i forvejen vist, at det ville være svært at tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere, så da antallet af ansøgere nåede op på 395 – langt over Epinions forventede maksimum – var der grund til optimisme.

Den forduftede dog hurtigt. Efter afprøvningen stod det klart, at alene 93 viste sig egnede til at påbegynde uddannelsen som officer. Nuvel, ordningen er helt ny, og hvor Forsvaret før henvendte sig til unge, som lige var kommet ud af gymnasiet, henvender officersuddannelserne sig i dag til unge og studerende, som har en bachelorgrad eller en professionsbachelor. Ordningen er så ny, at de samme unge mennesker, som i år har søgt optagelse på officersuddannelserne, ikke kendte til ordningen, da de begyndte at studere. På den baggrund kan man kalde det glædeligt, at så mange trods alt har søgt om at blive officerer i Forsvaret.

Afprøvningen af kandidaterne består af en test over to dage med kundskabsprøver, fysiske tests og en psykologsamtale. Undervejs i afprøvningen trak ca. halvdelen af ansøgerne selv deres ansøgning, og af de resterende, som ikke klarede cuttet, var det primært manglende lederevner, som gjorde udslaget. Psykologerne fandt simpelthen ikke de akademiske hoveder egnede til at virke som officerer. Det er bekymrende. Men lige så bekymrende er de forskellige opfattelser af, hvor alvorligt de manglende 45 studerende er, og hvad det vil få af konsekvenser.

I Forsvarsministeriets Personalestyrelse glæder man sig over, at det manglende optag ikke har konsekvenser på den korte bane. Det er trods alt først om 3-4 år, at Forsvaret vil stå og mangle nyuddannede officerer.

I Officersforeningen HOD mener formand Niels Tønning til gengæld, at det manglende optag er ganske alvorligt. For selv om alle 93 nye kadetter klarer uddannelsen, uden at nogen falder fra, vil der stadig mangle 30 pct. af produktionsmålet. Så kan det godt være, at den ekstraordinære afgang af officerer fra Forsvaret er dalende, men det er stadig tre gange højere end, hvad Forsvaret ifølge HOD kan tåle.

Og her viser et langt større problem sig end det manglende optag uden for Forsvaret. Den interne rekruttering fra geleddet skulle ifølge forliget udgøre to tredjedele, men ligger i øjeblikket på under en tredjedel. Det skyldes bl.a., at mange befalingsmænd skal gå ned i løn, hvis de ønsker at uddanne sig til officerer. Den slags motivationsfaktorer ligner noget, som politikerne har glemt at regne ordentligt igennem.

I HOD ser analysen af udviklingen skræmmende ud, og holdningen er på en dyster baggrund tindrende klar. Systemet med de nye uddannelser virker ikke, og det skal laves om. Nu. Med den fortsatte (dog dalende) officersflugt risikerer Forsvaret ifølge HOD at mangle 600 officerer i 2019.

Men i personalestyrelsen og Forsvarets ledelse fastholder man kursen. Tingene skal lige have lov at virke, og ”her er vi nødt til at have en smule is i maven”, lyder det fra broen. Nu holder man så et møde i Værnsfælles Forsvarskommando og snakker om, hvad man kan foretage sig af yderligere tiltag for at forbedre optaget. Budskabet virker ikke beroligende og vækker minder om fatale fejlslutninger under fire skorstene.

Men musikken spiller da endnu.

Peter Ernstved Rasmussen er journalist og stifter af det forsvars- og sikkerhedspolitiske nedmedie OLFO. Han har en fortid som reserveofficer i Livgarden og journalist på Jyllands-Posten