Bragt i Officeren nr. 3, 2025.

Major Kim Malm, 57 år. HB-medlem og stedfortrædende værnsformand Flyvevåbnet. Sektionschef ved FMI.

Hvorfor er du involveret i organisationsarbejde?

Jeg blev oprindeligt valgt ind i lokalafdeling Vedbæk, da jeg var nyudnævnt kaptajn ved FKO, tilbage i 1998. Samtidig blev jeg valgt som suppleant til HB. Jeg har siden 1999 været medlem af HB. Jeg har altid haft en interesse i, at HOD står stærkest muligt, således at vi i HOD sikrer et stærkt officerskorps i et stærkt forsvar – både i tidligere nedgangstider og nu i en ny verden, hvor der investeres massivt i Danmarks Forsvar.

Hvad er den vigtigste mærkesag for dig at kæmpe for?

Rimelighed. Der er behov for en balance mellem de vilkår, der gælder for officerer, og de krav, der stilles til officerer. Vores arbejdsgiver har retten til at forme krav og vilkår til officerer, men HOD har muligheden for at skabe en rimelighed for virket som officer.

Når HOD skal forhandle krav og vilkår for vores virke som officerer, så ser jeg det som altafgørende, at der er rimelighed – set fra både HOD’s og arbejdsgivers side.

Når der er rimelighed, vil det også sikres, at der i fremtiden eksisterer et stærkt officerskorps.

I rimeligheden ligger selvfølgelig også, at officerer ikke nødvendigvis er lønførende. Men naturligvis heller ikke underbetalte. Så når Forsvaret ønsker, at officerskorpset eksempelvis skal være omstillingsparat og villigt til at flytte mellem landsdelene, ja så skal det blot være under rimelige vilkår. Vilkårene kunne eksempelvis være: Fast tjenestested i hjemmet, reduceret normtid uden lønreduktion etc., hvis det er rimeligt.

Historisk set har vores arbejdsgivers udgangspunkt været: Mindst mulig løn for mest muligt arbejde. På forunderlig vis har vores arbejdsgiver ikke altid kunnet forstå, at der fortsat er en stor afgang fra Forsvaret (ironi kan forekomme!). HOD skal derfor fortsat kæmpe for rimelighed. Hvis der er rimelige krav og vilkår set fra både arbejdstager og arbejdsgivers side, så bliver det også nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere.

Tænk engang – kunne rimelige krav og vilkår måske gøre en fin velformuleret HR-politik overflødig?