Bragt i Fagbladet Officeren nr. 3 2024.

Journalist Alexander Wards anmelderroste bog “The internationalists – The fight to restore american foreign policy after Trump” giver et sjældent indblik i de logikker og ræsonnementer, der udgør grundstenene i Biden-regeringens udenrigspolitik, og som nu i over tre år har fungeret som strategisk kompas for USA’s internationale ageren.

Bogen begynder sin fortælling i det øjeblik, hvor Hillary Clinton må sande, at kampen om præsidentembedet er tabt. Tvunget af den tyngende kendsgerning foretager hun kort efter midnat den 9. november 2016 et telefonopkald for at lykønske sin modkandidat med sejren. USA’s 45. præsident hedder Donald Trump.

Blandt Clintons nærmeste rådgivere er i nederlagets stund Jake Sullivan. En ung og lovende komet inden for det demokratiske parti, og en af hovedarkitekterne bag den udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje, som Hillary Clinton i sin valgkampagne har slået til lyd for.

Desillusioneret begiver Sullivan i kølvandet på den valgmæssige deroute sig i kast med en politisk katarsis og stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kunne det lykkes superkapitalisten, byggematadoren og den politiske novice Donald Trump at overbevise store dele af den amerikanske middel- og arbejderklasse om, at han vil være svaret på deres bønner?

En ny vision vækkes til live

Jake Sullivan når til den erkendelse, at man i Clinton-lejren har fejllæst implikationerne af årtiers demografiske og socioøkonomiske forandringer i USA. En udvikling, der i brede dele af den amerikanske befolkning har ført til en indgroet og dybtfølt indignation imod de etablerede politiske eliter i Washington D.C., som Hillary Clinton om nogen har været symbolet på.

Ydermere viser undersøgelser af valgresultatet, at en del af forklaringen på Trumps succes hænger sammen med hans vedvarende kritik af præsident Obamas udenrigspolitik, der i Trumps øjne har forrettet mere skade end gavn for almindelige amerikanere, og som – ifølge Trump – har baseret sig på geopolitiske præmisser, der hører en svunden tid til.

Således bliver nederlaget til Donald Trump startskuddet på en vækkelse for Jake Sullivan og en mindre kreds af tidligere juniorrådgivere i Obama-regeringen, heriblandt Anthony Blinken. Som en fugl Fønix genrejser og reformulerer de det demokratiske partis politiske vision for USA og landets globale rolle og strategiske interesser i det 21. århundrede. Kimen er lagt til det, der få år senere kommer til at udgøre det ideologiske tankegods bag den såkaldte Biden-doktrin.

“Modsat Trump nærer Biden en grundfæstet tro på, at USA’s nationale interessevaretagelse, ud over fokus på Kina (Asia-Pacific), tjenes bedst ved et robust og relevant NATO kombineret med styrkelsen af handels-, teknologi- og sikkerhedsstrategiske relationer med EU og partnerlande i Asien.”

Et sjældent indblik

Man skal ikke læse mange sider, før det står klart, hvorfor Ward har høstet et utal af roser for sin bog. Han demonstrerer i kraft af sit vid, sin knivskarpe pen og sans for dramaturgi et meget sikkert greb om den fortællende journalistik. Men det, der for alvor gør bogen særegen, er, at Ward har fået eksklusiv adgang til at interviewe flere af toprådgiverne på Bidens udenrigs- og sikkerhedspolitiske hold. Parallelt med veldokumenterede beskrivelser af hændelsesforløb bliver man som læser – i en yderst sjælden detaljeringsgrad – indviet i, hvad der foregår bag kulisserne ved møder i f.eks. USA’s nationale sikkerhedsråd, samtaler mellem præsident Biden og andre landes regeringschefer, i bilaterale konsultationer på minister- og topembedsmandsniveau samt i internationale fora.

Gennem skildring af navnlig tre centrale begivenheder følger man præsidenten og hans hold af rådgivere, heriblandt USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, førnævnte Sullivan, i deres bestræbelser på at tilpasse USA’s internationale indsatser og prioriteter i en tid præget af geopolitiske omvæltninger.

Ud af Afghanistan

Første centrale begivenhed er Bidens igangsættelse af en gennemgribende revurdering af USA’s indsats i Afghanistan. Resultatet bliver den skelsættende beslutning om at afslutte 20 års amerikansk – og dermed også international – militær indsats i Afghanistan. Udfaldet bliver som bekendt et kaotisk exit og et afghanske statsapparat, der i processen ganske enkelt imploderer.

En vanskelig balanceakt

Næste nedslag er et sammenstød mellem palæstinensere og israelske bosættere i det besatte Østjerusalem, som udvikler sig til en regulær krise. Fra amerikansk side vælger man at betone Israels ret til at forsvare sig selv, samtidig med at man i fortrolighed tilskynder den israelske regering til at udvise tilbageholdenhed af hensyn til den palæstinensiske civilbefolkning. Det fremkalder dog betydelige protester både internationalt og især fra fløjen af såkaldte progressive internt i det demokratiske parti, og efter få uger må Biden sadle om og øge presset på Netanyahu-regeringen for at få sat en stopper for de væbnede sammenstød.

Rusland bekender kulør

Bogen behandler herefter optakten til og det første år af Putins brutale forsøg på med militær magt at indlemme hele Ukraine i Ruslands magtsfære. Med den skelsættende begivenhed lider den nærmest grænseløse optimisme, der prægede den vestlige verden i kølvandet på Sovjetunionens opløsning, definitivt skibbrud.

Et afgørende vendepunkt

Alexander Ward har skrevet en yderst vedkommende og læseværdig bog, der er højaktuel, og som er den første sammenhængende udlægning af Biden-regeringens udenrigspolitiske doktrin og dens bagvedliggende strategiske rationaler. Rammesætningen er rivaliseringen i amerikansk politik mellem de såkaldte internationalister (Biden) og isolationister (Trump) om, hvilken rolle USA skal spille i verden. En historisk strid, der på ny er vakt til live på grund af to årtier, hvor flere og flere amerikanere har oplevet, at deres levevilkår i tiltagende omfang er blevet forringet, og hvor polerne i det amerikanske politiske spektrum er blevet trukket markant op. Men som Alexander Ward slår fast: Uanset hvad udfaldet bliver af striden, vil det ikke ændre på det strategiske skift i USA’s udenrigspolitik, der i disse år tager form. Måden og metoden vil være forskellig, afhængigt af hvem der indtager Det Hvide Hus, men den overordnede hensigt vil være den samme. Som konsekvens heraf, påpeger Ward, vil Europa fremover skulle påtage sig et langt større ansvar for egen sikkerhed, stabilitet og velstand, men må også fremstå som del af kampen for den liberale verdensorden.

“The Internationalists” er oplagt læsning for officeren, fordi bogen giver et kvalificeret indspark til den aktuelle debat om de sikkerhedspolitiske konsekvenser for Vesten qua USA’s tab af relativ magt globalt. De sikkerhedspolitiske dynamikker er under hastig forandring med et komplekst og uforudsigeligt trusselsbillede til følge for Europa – og dermed Danmark, hvis vigtigste strategiske allierede siden afslutningen på Den 2. Verdenskrig har været USA. Omstændigheder, der uvægerligt får betydning for Forsvarets opgaveløsning og officerens virke de næste mange år.

Om anmelderen: Peter Hebo Sølling er oberstløjtnant og chef for Adjudantursektionen i Forsvarskommandoens Ledelsessekretariat. I tillæg til sin militære karriere, hvor han bl.a. har været forsvarsattaché i Kabul, er han indehaver af en kandidatgrad (M.A.) i internationale relationer fra The Fletcher School of Law and Diplomacy i Boston, USA.