Ofte er det desværre nødvendigt med en skarp og udfordrende retorik for at trænge igennem til Christiansborg. Det må jeg – efter ministerens reaktion at dømme – have gjort, da jeg i et interview med DR i ramme af serien ‘Velkommen til frontlinjen’ talte for en missionspause på 2-3 år.

Og jeg håber da, at jeg trænger igennem, for jeg oplever – trods alle skåltaler – ikke, at man politisk til fulde har opfattet alvoren i Forsvarets situation. Her tænker jeg ikke på den aktuelle økonomiske situation, selv om det er skræmmende nok, at der nu f.eks. også spares på personellets sikkerhed ved aflysning af flybesætningers simulatortræning og den fysiske sikkerhed ved en reduktion af tilsyn med ammunitionsdepoter. Og at vi ifølge det til mig oplyste angiveligt skal helt ind i 2027, før der langsomt tilføres ekstra lønsum til Forsvaret.

Nej, jeg tænker på, at Forsvaret er så nedslidt, at man ikke både formår missioner og den store opbygning samtidigt.

Men Forsvaret er et politisk værktøj, det ved jeg godt, og derfor forstår jeg selvfølgelig også det politiske hensyn, som ministeren tager, når han som svar på mit ‘forslag’ siger, at Forsvaret godt kan flere ting på en gang. Det kan Forsvaret, klart, men lige nu kan man simpelthen ikke overdrive, hvor lidt kampkraft Forsvaret har. Selv den dygtigste soldat kan fysisk kun være et sted ad gangen. Udsendelse af en fregat efterlader tomme pladser på både andre fregatter, stabe og skoler. Selv om kernen af enheden i Letland er dannet af Jyske Dragonregiments 1. Bataljon, så består den af personel fra resten af regimentet og faktisk fra alle hjørner af Hæren.

Da forligskredsen for nylig besøgte enheden i Letland, så de den nok bedste lejr, vi nogensinde har haft, og en enhed med alt personel, materiel og et højt aktivitetsniveau. Jeg ved det, for jeg har selv lige været der.  Og det er superflot. Men selv om det kan være ilde hørt, så efterlader det et forkert billede hos forsvarsordførerne. Delegationen burde efter min opfattelse være rejst direkte fra Letland til Holstebro for at se, hvad indsatsen koster af afsavn i den hjemlige struktur. Så ville man have oplevet en slidt kaserne og værnepligtsenheder, hvor de fleste officerer er erstattet af unge sergenter, som så mangler på deres niveau, samt mangel på køretøjer, våben og ammunition i et omfang, hvor man af nød må erstatte træning i afgørende militære færdigheder med mindre ressourcekrævende aktiviteter som orienteringsløb eller andre idrætsaktiviteter.

Det gør også ondt på mig at foreslå en missionspause, det må der slet ikke herske tvivl om. Men det er lidt det samme som at blive ældre – alternativet er værre. Jeg ved godt, at det vil koste anseelse i NATO. At en enhed som den i Letland faktisk styrkes ved at være udsendt (hvis ellers den ikke var sammensat til lejligheden og splittes i atomer efter hjemkomst). Og ikke mindst at missioner faktisk virker fastholdende. Men med Forsvarets aktuelle bemanding saver man med missioner i den gren, som Forsvarets opbygning skal sidde på. Der er med et godt og militært princip behov for at lægge tyngde, at prioritere at enhederne fyldes med personel med de rette kompetencer og uden afbrydelser kan opbygge det nødvendige niveau og beredskab, som kræves.